En vindmølle kan i Tyskland kun opføres og drives, når der foreligger de nødvendige – særdeles omfattende – offentligretlige tilladelser og godkendelser. Disse tilladelser og godkendelser skal prøves af investor og banken, så forudseelige problemer i projektet kan elimineres på forhånd. Et vindmølleprojekt, der ikke kan færddiggøres og ikke tilsluttes nettet, betyder kolossale omkostninger og i værste fald tab for alle involverede. I reglen kan sådanne uheldige forløb undgås, hvis man rettidigt sikrer sig at alle grundlæggende forhold er i orden.
1-2 vindmøller
Anlæg af landbaserede vindmøller godkendes i henhold til forskellige regelsæt, alt efter antallet af møller (for off-shore godkendelser gælder en anden godkendelsesprocedure, der ikke er medtaget her). 1-2 vindmøller godkendes af den lokale byggemyndighed i medfør af bestemmelserne i Landesbauordnung (delstatens bygningsreglement) for den delstat, i hvilken vindmøllen opføres. Delstaternes Landesbauordnung er i vidt omfang ens, men indeholder dog afvigende bestemmelser, som gør det nemmere eller vanskeligere at opføre vindmøller i hhv. den ene eller den anden delstat.
3-5 vindmøller
Ansøgninger om opførelse af mellem 3-5 vindmøller behandles efter bestemmelserne i Bundesimissionsschutzgesetz (herefter: BImSchG, lov om beskyttelse mod imissioner) efter en såkaldt forenkelt procedure. Meddelelse om godkendelse eller afvisning skal afgives senest 3 måneder efter den fuldstændige dokumentation for ansøgning er indleveret.
6 vindmøller og opefter
Ansøgninger om fra 6 vindmøller og opefter skal behandles efter den fuldstændige procedure i BImSchG – ”stor godkendelse”, dvs. projektet skal offentliggøres og alle berørte parter høres i et detaljeret sagsbehandlingsforløb. Der skal træffes afgørelse om ansøgningen i løbet af 7 måneder. Hvis der gives tilladelse efter BImSchG, omfatter denne tillladelse samtidig enhver anden offentligretlig godkendelse, der måtte være påkrævet. Det vil sige, at tredjemand herefter ikke har indsigelsesmuligheder, når der foreligger en endelig tilladelse efter den ”store godkendelsesprocedure” (godkendelsen er retsstiftende, også privatretligt).
Den vidtrækkende retsstiftende kraft gælder ikke for tilladelserne for 1-5 vindmøller. Det er juridisk muligt for f.eks. naboer at klage over en tilladelse til opførelse af ”enkelte” vindmøller og i givet fald (hvis myndigheden har begået fejl) gennemtvinge et byggestop. Derfor er det alene af denne grund som køber nødvendigt selv at undersøge byggetilladelsen grundigt for at sikre sig mod eventuelle åbenbare retskrænkelser, som kan give problemer på et senere tidspunkt i byggeriet eller under driften. Der ligger ingen garanti for lovligheden af driften i det faktum, at selve byggetilladelsen til ”enkelte” vindmøller er endelig og har retskraft.
Mere end 19 møller
Den godkendende myndighed kan – uanset størrelsen på den givne vindmølle – kræve en Vurdering af Virkninger på Miljøet (Umweltverträglichkeitsprüfung), der er en beskrivelse af møllens forventede påvirkning af milljøet. Når der er tale om fra 3-18 vindmølle, undersøges det, om det er nødvendigt at gennemføres en vurdering af miljøkonsekvenserne, fra og med 19 vindmøller er en sådan miljøkonsekvensvurdering obligatorisk.
Selv om BImSchG-tilladelsen giver en højere grad af retssikkerhed, har tyske projektudviklere forsøgt at opdele vindparkerne i mindre dele for at undgå de øgede dokumentations- og formalitetskrav forbundet med den store BImSchG-tilladelse”. Dette praksis er ulovligt, som den tyske Højesteret i forvaltningssager har slået fast.
Fælles regler
Inden for rammerne af en (bygge- eller BimSchG)-tilladelse skal der indhentes udtalelser og indstillinger fra andre myndigheder (alt efter procedurens art og omfang også fra virksomheder og naboer, der har ret til at udtale sig om projektets antagelighed på hver sit område), herunder især
- Regionplanmyndigheden (planlovgivningsmæssig kompetence – uden for de såkaldte „koncentrationszoner” udlagt til vindmøller er det i reglen ikke tilladt at opstille anlæg)
- Naturbeskyttelsesmyndigheden (påvirkning af naturen
- Placeringskommunen (overholdelse af kommunale planlovbeføjelser
- Lufttrafikale myndigheder (risici for lufttrafikken, markeringslys dag/nat, indflyvningsområder)
- Militære myndigheder (de væbnede styrkers civilforvaltning pga. eventuelle konsekvenser for forsvaret i krigstilfælde herunder især militære lavtflyvningsområder og påvirkning af radaranlæg)
- Energi- og telekommunikationsvirksomheder (konflikter med andre forsyningstrasser, radiokæder mv.)
Desuden undersøges anlæggets emissioner, herunder især
