Den nye tyske lov om fremme af vedvarende energiformer – EEG-2009, som træder i kraft pr. 01.01.2009 - løser nu endelig et af de store problemer i den gamle lov: Den nye lovs § 4, stk. 2, fastslår udtrykkeligt, at der ikke kan afviges fra lovens bestemmelser til ulempe for vindmølleejeren.
Det er en glædeligt klart formuleret lovtekst, som i øvrigt bekræfter hidtidig domspraksis – i sidste ende står vindmølleejerne jo altid svagere end netoperatørerne og nzder derfor lovens beskyttelse. Men paragrafferne skaber desværre en ny gordisk knude, idet det samtidig bestemmes, at der heller ikke må afviges fra lovens bestemmelser til ulempe for netoperatøren.
Derfor skal lovens bestemmelser vel udlægges sådan, at lovens bestemmelser er ufravigelige i deres helhed, og at afvigelser alene er tilladt på de ganske få punkter, der udtrykkeligt angives i loven.
Ny obligatorisk styring af aftag
På et helt centralt område giver EEG-2009 fra 01.01.2009 netoperatørerne nye rettigheder. Fremover kan netoperatøren neddrosle aftaget af vindenergi, hvis der ellers ville være overløb på nettet. Denne ret kan ikke fraviges ved aftale, og bestemmelsen løser et af de evige stridsspørgsmål mellem netoperatørerne og vindmølleejerne.
Netoperatørerne har hidtil i visse tilfælde nægtet vindmøller tilslutning til deres net, med mindre vindmølleejerne underskrev såkaldte "produktionsstyringsaftaler" eller "aftaler om netsikkerhed". Aftalerne har for det meste givet netoperatøren ret til at koble vindmøllen helt eller delvis af nettet i kritiske situationer efter princippet om "sidst ind - først ud", og mange vindmølleejerne har lidt store tab på grund af aftalerne i perioder med kraftig vind, f.eks. i Slesvig-Holsten og Brandenburg i januar og februar måned 2008.
Men fra 01.01.2009 gælder helt nye regler for afkobling: EEG-2009 bestemmer i § 11, at en netoperatør har lov til at afkoble et anlæg, der leverer strøm fra vedvarende energikilder (dvs. ikke alene vindmøller men også biogas- og fotovoltaiske anlæg), når tre betingelser er opfyldt – vel at mærke alle tre på en gang:
1. Netkapaciteten i det pågældende netafsnit ville være overbelastet af vedvarende ("grøn") strøm (men ikke almindelig – "grå" – el).
2. Netoperatøren har allerede aftaget den størst mulige mængde el fra vedvarende energikilder og kraft-varmeværker, og
3. Netoperatøren har indhentet aktuel status for det faktiske øjeblikkelige aftag i det pågældende netafsnit.
En afkobling må desuden kun ske midlertidigt og kun frem til det tidspunkt, hvor netoperatøren har opfyldt forpligtelsen til udbygning af nettet i henhold til EEG-2009s § 9.
Netoperatøren skal selv løfte bevisbyrden for at han har opfyldt de tre betingelser – i øvrigt en vigtig ændring i forhold til den gamle EEG-lov. Efter anmodning skal operatøren også senest efter fire uger fremlægge den fornødne dokumentation for at det var nødvendigt at neddrosle eller afkoble anlægget. EEG-2009 indholder skrappe krav til kvaliteten af dokumentationen: Den skal nemlig være af en sådan art, "at en sagkyndig person uden yderligere oplysninger umiddelbart kan se, at det var uomgængeligt nødvendigt at gribe til de nævnte foranstaltninger" – hvilket forhåbentligt vil forhindre, at fakta bliver tilsløret af tågesnak.
Kompensation for driftstab
Det, der ved første øjekast ligner et voldsomt indgreb over for mølledriften, nemlig tvungent netmanagement på alle anlæg, viser sig i lyset af § 12 i den nye EEG-2009 at kunne være en gevinst. De berørte vindmølleejere har nemlig krav på erstatning fra den netoperatør, hvis net udløser afkoblingen, og det behøver ikke nødvendigvis at være det selskab, der aftager vindmøllestrømmen på tilslutningsstedet. Loven bestemmer således, at der skal udbetales et beløb svarende til driftstabet med fradrag af sparede omkostninger, med mindre der er indgået "anden aftale".
Hvad sker der med eksisterende managementaftaler?
Man vil formodentlig kunne udlægge eksisterende netmanagement- eller netsikkerhedsaftaler som "anden aftale" i henhold til EEG-2009, § 12, med det resultat, at vindmølleejeren så ikke er berettiget til at modtage kompensation for driftstab. Vi anbefaler derfor, at alle mølleejere med netaftale sørger for omgående at opsige aftalen pr. 31.12.2008. Hvis opsigelsesvarslet i netaftalen er længere end 31.12.2008, bør De gøre netoperatøren opmærksom på, at EEG-2009 og lovens ufravigelige bestemmelser træder i stedet for hidtidige aftaler. Det vil være op til domstolene at afgøre, om dette argument er holdbart. Vi bistår Dem gerne i den sammenhæng.
Kompensation
Netoperatørerne har også andre lovfæstede rettigheder, når der betales kompensation: Hvis det kan dokumenteres, at netudfald eller neddrosling ikke skyldes forhold i den pågældende operatørs eget net, dvs. at man selv allerede har gjort tilstrækkeligt for at udbygge netkapaciteten, kan netoperatøren sende regningen videre til slutkunderne ved at indregne den udbetalte kompensation i netafgiften. Udbetalingerne af kompensation og afregningerne vil blive underkastet kontrol af Tilsynsmyndigheden, så det ikke er slutbrugerne, der i sidste ende kommer til at betale gildet.
Budskabet i EEG-2009 til netoperatørerne er helt entydigt: Transmissions- og distributionsnettene skal omgående optimeres, styrkes og udbygges på alle niveauer (mellem-, høj og meget høj spænding).
