Gesetz für den Vorrang Erneuerbarer Energien (EEG 2009)

Oversættelse af de vigtigste bestemmelser i EEG 2009

Systemtjenestebonus – hvad er det?

Uden overgangsordning fra 8,03 til 9,2

Forbundsdagen vedtager 15% forhøjelse

EEG lovforslag offentliggjort

Ny EEG kommer i 2008

Ingen afskrivning på tyske vindmøller?

Løsning i sigte

Mindre momsbureaukrati

Lovgaranti for 20 års afregning?

Turbulente tider i den tyske vindmøllebranche

Nye juridiske hurdler

Ny lov om vedvarende energi

Danske vindmøller i Tyskland

Nødvendige Vindmølle-
kontrakter

Tilladelser og godkendelser

Virkelig "stor usikkerhed om tyske vindmølle-
projekter"?

EEG 2004

Oversættelse af de vigtigste bestemmelser i EEG


EEG lovforslag offentliggjort


Regeringen har den 5. december 2007 vedtaget et udkast til lovrevision på grundlag af rapporten. Den reviderede lov skal træde i kraft pr. 01.01.2009.

Det er interessant at se de overordnede udviklingslinjer i lovudkastet, også selv om det naturligvis endnu ikke er afklaret, i hvilken form Bundestag i sidste ende vedtager forslaget - ingen regerings lovforslag er nogen sinde kommet uændret igennem forbundsdagen ...


Degression

Lovforslaget fastholder miljøministerens forslag om en årlig degression i afregningssatsen på kun 1% for nytilsluttede vindmøller (således at denne sats i praksis kommer til at gælde i 20 år). Udgangssatsen pr. 01.01.2009 skal angiveligt være 7,95 eurocent/kWt.


Systembonus

Lovforslaget indeholder stadig en bonus til vindmøller, som opfylder de særlige tekniske krav til forbedret netintegration og afmærkning, som kaldes nu "systemtjenestebonus". Det er dog stadig uklart, hvilke tekniske forudsætninger, der bliver tale om. Det siges, at betingelserne efterfølgende skal fastlægges i et cirkulære. På nuværende tidspunkt ved vi derfor ikke, om der fremover stadig vil være brug for netoperatørens samtykke (som foreslået af miljøministeriet) for at kunne oppebære de 0,7 eurocent/kWt, ligesom også omfang af den teknologiske opgradering og omkostningerne står hen i det uvisse.


Repowering

Kravene til repowering bliver glædeligt nok præciseret: Vindmøller, der har været i drift i mindst 10 år, kan erstattes af nye møller, som yder mindst det dobbelte men højst fem gange den oprindelige effekt. Og som et ægte clou kan den nye repower-mølle afregne til den gamle mølles forhøjede sats i samme tidsrum, som gjaldt for den gamle mølle - dvs. i næsten 10 år!

Det er uden tvivl et kraftigt incitament til yderligere repowering. Men desværre bliver de byggeretlige forhold ikke afklaret - i modsætning til, hvad man hidtil havde meldt ud. Så længe der gælder regionalt definerede begrænsninger på højden, kan det i praksis ikke lade sig gøre at gennemføre en fornuftig repowering.


Hvad sker der nu?

Forslaget til lovrevision er endnu ikke sat på forbundsdagens dagsorden. Lovforslaget og lovbegrundelsen ligger (på tysk) på det dedikerede site www.eeg-aktuell.de, hvor den tyske vindenergiforening også fremover informerer om den aktuelle udvikling på den politiske og juridiske front.


Sagawe & Klages Rechtsanwälte
ABC-Strasse 1 · D-20354 Hamburg
Tel. +49 40 357534-0 · Fax +49 40 357534-34
E-Mail: info@tyskret.com