Lov om prioriteret fremme af vedvarende energikilder
(Erneuerbare-Energien-Gesetz – EEG)
Bundesgesetzblatt (tysk lovtidende) 2004, side 1918-1930
§ 1 Lovens formål
§ 2 Anvendelsesområde
§ 3 Definitioner
§ 4 Aftage- og transmissionspligt
§ 5 Betalingspligt
§ 10 Afregning af elektricitet fra vindenergi
§ 12 Fælles regler for aftag, transmission og afregning
§ 13 Netomkostninger
§ 17 Oprindelsesgaranti
Bilag (til § 10 stk. 1 og 4)
Lovens formål
§ 1. Denne lov har til formål at muliggøre en bæredygtig udvikling af energiforsyningen under særlig hensyntagen til beskyttelsen af klimaet, naturen og miljøet, at nedbringe samfundets omkostninger til energiforsyningen ved at inddrage eksterne forhold med langsigtede konsekvenser, at beskytte natur og miljø, at bidrage til at undgå konflikter om fossile energiressourcer og at fremme den fortsatte udvikling af teknologier til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder.
Stk. 2. Denne lov har endvidere til formål at bidrage til at øge vedvarende energikilders andel af elektricitetsforsyningen til mindst 12, 5% inden år 2010 og til mindst 20% inden år 2020.
Anvendelsesområde
§ 2. Denne lov regulerer
1) den prioriterede tilslutning af anlæg til elektricitetsproduktion fra vedvarende energikilder og grubegas til de almindelige elektricitetsforsyningsnet på Forbundsstatens territorium og i den tyske eksklusive økonomiske zone (i lovens anvendelsesområde),
2) netoperatørernes prioriterede aftag og transport af samt betaling for denne elektricitet og
3) den landsdækkende balancering af den aftagne og betalte elektricitet.
Stk. 2. Denne lov gælder ikke for anlæg, der for mere end 25% vedkommende tilhører Forbundsrepublikken Tyskland eller en delstat og er sat i drift inden den 31. juli 2004.
Definitioner
§ 3. Vedvarende energikilder er vandkraft, herunder bølge-, tidevands-, saltgradient- og strømningsenergi, vindenergi, solens strålingsenergi, geotermisk energi, energi fra biomasse herunder biogas, lossepladsgas og gas fra rensningsanlæg samt den biologisk nedbrydelige del af affald fra husholdninger og industri.
Stk. 2. Et anlæg er enhver selvstændig teknisk indretning til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder eller grubegas. Flere anlæg til produktion af elektricitet fra lignende vedvarende enerigikilder eller grubegas, som er oprettet i lovens anvendelsesområde og umiddelbart forbundet gennem fælles installationer eller bygningsmæssige anlæg, der er nødvendige for driften, anses for at være et enkelt anlæg, med mindre andet fremgår af §§ 6 – 12; vekselrettere, veje, nettilslutninger, måle-, administrations- og overvågningsinstallationer anses ikke for teknisk nødvendige for driften.
Stk. 3. Anlæggets driftsherre er den person, der med forbehold af ejendomsretten anvender anlægget med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder eller grubegas.
Stk. 4. Idrifttagelse er anlæggets første idriftsættelse efter det er kendt teknisk driftsklart eller efter dets fornyelse, for såvidt omkostningerne til fornyelsen andrager mindst 50% af omkostningerne til en nybygning af det samlede anlæg inklusive de for driften fornødne installationer og bygningsmæssige anlæg.
Stk. 5. Et anlægs effekt er den elektriske effekt, som anlægget teknisk set kan producere under formålsbestemt drift uden tidsmæssig begrænsning og uden hensyntagen til mindre kortvarige afvigelser herfra. Ved beregning af den effekt, der lægges til grund for prisafregningen, tages der ikke hensyn den del af effekten, der alene anvendes som reserve.
Stk. 6. Ved net forstås den samlede mængde med hverandre forbundne tekniske installationer til transmission og distribution af elektricitet til den almindelig forsyning.
Stk. 7. Ved netoperatører forstås operatører af forsyningsnet på alle spændingsniveauer i den almindelige elektricitetsforsyning. Transmissionsnetoperatører er de reguleringsansvarlige netoperatører på høj- og højeste spændingsnet, beregnet til overregional transport af elektricitet til underordnede net.
Aftage- og transmissionspligt
§ 4. Netoperatører skal umiddelbart og prioriteret tilslutte anlæg til elektricitetsproduktion fra vedvarende energikilder eller grubegas til deres net og skal med forrang aftage og transmittere den samlede tilbudte elektricitetsmængde produceret fra vedvarende energikilder eller grubegas fra disse anlæg. Aftagepligten i medfør af 1. sætning gælder i tiden efter oprettelsen af anlægsregisteret som nævnt i § 15 stk. 3 kun i de tilfælde, hvor anlæggets driftsherre har søgt anlægget optaget i registeret. Uden præjudice for bestemmelsen i § 12 stk. 1 kan anlæggets driftsherre og netoperatøren indgå aftale om at afvige fra det prioriterede aftag, såfremt det medfører en bedre netintegration af anlægget. Netoperatører kan i medfør af en aftale som nævnt i 3. sætning modregne heraf følgende omkostninger efter bilag ved beregning af vederlaget for brug af nettet.
Stk. 2. Den i stk. 1, 1. sætning, nævnte forpligtelse påhviler den netoperatør, hvis teknisk set bedst egnede tilslutningssted ligger nærmest anlægget, med mindre et andet net råder over et teknisk og økonomisk mere fordelagtigt tilslutningssted. Et net anses også i sådanne tilfælde for teknisk egnet, hvis et elektricitetsaftag med forbehold for prioriteringen i medfør af stk. 1, 1. sætning, først kan ske efter en økonomisk med rimelighed krævet udbygning af nettet; i så tilfælde er netoperatøren efter anmodning fra elproducenten forpligtet til umiddelbart at foretage en udbygning. Hvis der for anlægget kræves godkendelse i henhold til andre retsforskrifter, er forpligtelsen til at udbygge nettet som nævnt i 2. sætning betinget af at anlæggets driftsherre kan forelægge en godkendelse, en delgodkendelse eller et bindende forhåndstilsagn. Udbygningspligten omfatter samtlige for netdriften nødvendige tekniske installationer samt sådanne tilslutningsanlæg, der tilhører eller kommer til at tilhøre netoperatøren.
Stk. 3. Tilslutningspligten i henhold til stk. 1, 1. sætning, gælder også i tilfælde, hvor nettet eller et netområde periodevis er fuldt kapacitetsudnyttet, hvad angår elektricitet fra vedvarende energikilder eller grubegas, med mindre anlægget ikke er udstyret med en teknisk anordning til reduktion af tilført effekt ved overlast på nettet. Den i stk. 1, 1. sætning nævnte pligt til prioriteret aftag af elektricitet produceret på disse anlæg gælder kun, hvis nettet eller netområdet ikke er fuldstændigt udnyttet med elektricitet fra tidligere tilsluttede anlæg til elektricitetsproduktion fra vedvarende energikilder eller grubegas; dette ændrer dog ikke forpligtelsen til omgående udbygning i medfør af stk. 2, 2. sætning. Netoperatøren skal efter anmodning fra anlæggets driftsherre skriftligt og inden 4 uger ved fremlæggende af verificerbare beregninger dokumentere at forudsætningerne for ikke at aftage elektricitet som nævnt under 2. sætning er opfyldt.
Stk. 4. Såfremt det er påkrævet for netoperatørens eller leveringsinteressentens planlægning eller nødvendigt for en beregning af nettets egnethed, skal net- og anlægsdata, der er nødvendige for en verificerbar prøvelse af netkompatibiliteten, stilles til rådighed inden 8 uger efter anmodning herom.
Stk. 5. Pligten til prioriteret aftag og transmission i henhold til stk. 1, 1. sætning, består endvidere, hvis anlægget er tilsluttet et net ejet af anlæggets driftsherre eller af en tredjemand, der ikke er netoperatør i § 3, stk. 7 forstand, og den producerede elektricitet afregningsteknisk er transporteret gennem dette net og tilbydes til et net i § 3 stk. 6 forstand.
Stk. 6. Den efterfølgende transmissionsnetoperatør skal prioriteret aftage og transportere den energimængde, der er optaget hos en netoperatør i stk. 1 eller 5 forstand. Såfremt der ikke drives et indenlandsk transmissionsnet i den leveringsberettigede netoperatørs netområde, påhviler forpligtelsen til aftag og transport i henhold til 1. sætning den nærmest beliggende indenlandske transmissionsnetoperatør. 1. sætning gælder tilsvarende for øvrige netoperatører.
Betalingspligt
§ 5. Netoperatører skal erlægge et vederlag som fastlagt i §§ 6 – 12 for elektricitet produceret på anlæg, der udelukkende anvender vedvarende energikilder eller grubegas, hvor elektriciteten er aftaget i medfør af § 4 stk. 1 eller stk. 5. Betalingspligten i henhold til 1. sætning er ved anlæg med en effekt over 500 kilowatt betinget af en registrerende effektmåling.
Stk. 2. Den efterfølgende transmissionsnetoperatør skal erlægge et vederlag i henhold til bestemmelserne i § 6 – 12 for elektricitet aftaget fra en netoperatør i § 4 stk. 6 forstand samt for den af sidstnævnte i henhold til stk. 1 afregnede energimængde. Fra vederlaget skal trækkes et efter god praksis beregnet beløb svarende til de sparede omkostninger til brug af nettet. § 4 stk. 6, 2. sætning gælder tilsvarende.
(...)
Afregning af elektricitet fra vindenergi
§ 10. Afregningsprisen for elektricitet fra vindkraftanlæg andrager med forbehold for stk. 3 mindst 5,5 eurocent pr. kilowatttime. I et tidsrum på fem år regnet fra tidspunktet for ibrugtagelsen forhøjes afregningsprisen i 1. sætning med 3,2 eurocent pr. kilowatttime for elektricitet fra anlæg, der i dette tidsrum har produceret 150% af den for referenceanlægget beregnede elektricitetsmængde (referencemængden) i henhold til bestemmelserne i bilaget til nærværende lov. Fristen forlænges for andre anlægs vedkommende med to måneder for hver 0,75 procent af referencemængden, med hvilke anlæggets effekt ligger under 150% af referencemængden.
Stk. 2. Afvigende fra stk. 1, 3. sætning, forlænges fristen i henhold til stk. 1, 2. sætning, for elektricitet fra anlæg, der
1. erstatter eller fornyer eksisterende anlæg i samme amt (Landkreis), såfremt disse er sat i drift inden 31. december 1995 og
2. den installerede effekt øges med mindst det tredoppelte (repowering-anlæg),
med to måneder for hver 0,6% af referencemængden, med hvilke anlæggets producerede elektricitetsmængde ligger under 150% af referencemængden.
Stk. 3. Afregningsprisen for vindkraftanlæg, der er etableret mindst tre sømil ude i havet målt fra kystlinien (off-shore anlæg), andrager mindst 6,19 eurocent pr. kilowatttime. Som kystlinie gælder de på kort nr. 2920 ”Deutsche Nordsseeküste und angrenzenden Gewässer”, udgave 1994, XII., samt på kort nr. 2921 ”Deutsche Ostseeküste und angrenzenden Gewässer”, udgave 1994, XII., fra Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie i målestok 1 : 375 000 viste kystlinier. Afregningsprisen i 1. sætning forhøjes med 2,91 eurocent pr. kilowatttime for elektricitet fra anlæg, der er sat i drift frem til og med den 31. december 2010, for et tidsrum på tolv år regnet fra tidspunktet for ibrugtagelsen. For elektricitet fra anlæg etableret i en afstand af mindst tolv sømil og på mindst 20 m vanddybde forlænges fristen med 0,5 måned for hver hele sømil ud over de tolv sømil og med 1,7 måneder for hver hele meters yderligere vanddybde.
Stk. 4. Afvigende fra § 5 stk. 1 har netoperatører ikke afregningspligt for elektricitet fra anlæg, hvor det inden ibrugtagelse ikke er påvist, at disse på den planlagte placering kan producere mindst 60% af referencemængden. Anlæggets driftsherre dokumenterer dette over for netoperatøren ved at fremlægge et i bilagene til nærværende lov nærmere beskrevet responsum udarbejdet af en sagkyndig, der udpeges i fællesskab med netoperatøren. Såfremt netoperatøren ikke har afgivet samtykke inden fire uger efter opfordring hertil fra anlæggets driftsherre, udpeges den sagkyndige af miljøministeriet efter høring af Fördergesellschaft Windenergie e.V. (FGW). Anlæggets driftsherre og netoperatøren afholder hver halvdelen af omkostningerne til den sagkyndige.
Stk. 5. Mindsteafregningsprisen i henhold til stk. 1 og mindsteafregningsprisen i henhold til stk. 3 nedsættes fra og med hhv. den 1. januar 2005 og den 1. januar 2008 for nye anlæg ibrugtaget efter disse tidspunkter og derefter årligt med 2% af afregningsprisen gældende for anlæg ibrugtaget i det foregående år og afrundes til to decimaler.
Stk. 6. Med henblik på gennemførelse af stk. 1 – 4 bemyndiges Forbundsministeriet for Miljø, Naturbeskyttelse og Reaktorsikkerhed til ved lovbekendtgørelse at fastsætte regler for registrering og brug af referencemængden.
Stk. 7. Stk. 1 – 6 finder ikke anvendelse på elektricitet fra vindkraftanlæg, der efter den 1. januar 2005 er godkendt til opførelse i et område i den tyske eksklusive økonomiske zone eller det kystnære hav, for såvidt dette i henhold til Forbundsnaturbeskyttelseslovens § 38 sammenholdt med samme lovs § 33 stk. 2 eller i medfør af delstatsret er udlagt til fredet naturområdet og landskab. 1. sætning gælder frem til fredningstidspunktet også for sådanne områder, som Forbundsministeriet for Miljø, Naturbeskyttelse og Reaktorsikkerhed over for Europa-Kommissionen har udpeget som områder af væsentlig betydning for almenheden eller som europæisk fuglereservat.
(...)
Fælles regler for aftag, transmission og afregning
§ 12. Netoperatører kan ikke betinge opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til §§ 4 og 5 af indgåelse af en kontraktsaftale.
Stk. 2. Såfremt §§ 6 - 11 fastsætter forskellige mindsteafregningspriser afhængig af anlæggets effekt, fastsættes afregningsprisen forholdsmæssigt efter anlæggets effekt i forhold til den respektivt gældende tærskelværdi. Ved faktisk effekt i 1. sætnings forstand forstås ved klassificering under tærskelværdierne i § 6- 9 og afvigende fra bestemmelsen i § 3 stk. 5 kvotienten af hhv. summen af de i det pågældende kalenderår i medfør af § 4 stk. 1 eller stk. 5 aftagspligtige kilowatttimer og summen af de hele timer i det pågældende kalenderår med fradrag af antallet af hele timer forløbet inden ibrugtagning samt efter endelig nedlukning af anlægget.
Stk. 3. Mindsteafregningsprisen betales fra tidspunktet for ibrugtagning i en periode på 20 kalenderår med tillæg af ibrugtagningsåret. Afvigende fra 1. sætning betales mindsteafregningsprisen for elektricitet fra anlæg i henhold til § 6 stk. 1 i en periode på 30 år og for elektricitet fra anlæg i henhold til § 6 stk. 2 i en periode på 15, hver især med tillæg af ibrugtagningsåret.
Stk. 4. Netoperatøren kan kun modregne en egen fordring i afregningskrav fra anlæggets driftsherre i henhold til § 5, hvis kravet ikke bestrides eller består som endelig dom. Modregningsforbuddet i § 31 i Verordnung über Allgemeine Bedingungen für die Elektrizitätsversorgung von Tarifkunden vom 21. Juni 1979 (BGBl. I, s. 684) senest ændret ved art. 1 stk. 1, nr. 11 i Verordnung af 5. april 2002 (BGBl. I, s. 1250) finder ikke anvendelse, såfremt der modregnes med krav begrundet i denne lov.
Stk. 5. Efter anmodning fra anlæggets driftsherre kan den for hovedsagen kompetente ret under hensyntagen til omstændighederne i den enkelte sag skønne det rimeligt og ved kendelse påbyde, at skyldneren af de i §§ 4 og 5 nævnte krav skal tilslutte anlægget foreløbigt og aftage elektriciteten samt betale et herfor rimeligt acontobeløb. Retten kan afsige kendelse, også hvis forudsætningerne i Zivilprozessordnungs §§ 935 og 940 ikke er opfyldt.
Stk. 6. Elektricitet fra flere anlæg kan afregnes over en fælles måler. I så tilfælde er det enkelte anlægs faktiske effekt afgørende for beregningen af den differentierede mindsteafregning. Såfremt elektricitet fra flere anlæg med en indbyrdes forskellig beregnet mindsteafregningspris afregnes over en fælles måler, fordeles elektricitetsmængderne på vindkraftanlæggene i forhold til de respektive referenceeffekter.
Stk. 7. Mindsteafregningspriserne i henhold til §§ 6 – 11 inkluderer ikke omsætningsafgift.
Netomkostninger
§ 13. Anlæggets driftsherre afholder omkostningerne til nettilslutning af anlæg til elektricitetsproduktion fra vedvarende energikilder eller grubegas på det teknisk og økonomisk set mest fordelagtige tilslutningssted samt til de nødvendige måleaggregater til registrering af den leverede og forbrugte elektriske energi. Ligger et eller flere anlæg med en effekt på ialt op til 30 kilowatt på en enkelt ejendom med eksisterende nettilslutning, anses ejendommens nettilslutningssted som værende det mest fordelagtige tilslutningssted; såfremt netoperatøren henviser anlæggene til et andet tilslutningssted, er denne forpligtet til at afholde de heraf følgende yderligere omkostninger. Tilslutningens udførelse og øvrige installationer, der kræves af hensyn til netsikkerheden, skal i hvert enkelt tilfælde overholde netoperatørens krav og de i Energiewirtschaftsgesetz § 16 nævnte bestemmelser. Anlæggets driftsherre kan lade enten netoperatøren eller en anden sagkyndig person tilslutte anlæggene samt installere og drive måleaggregaterne.
Stk. 2. Omkostninger opstået til udvidelse af elektricitetsnettet i den forstand det nævnes i § 4 stk. 2 til aftag og transmision af elektricitet fra vedvarende energikilder, hvor disse udelukkende hidrører fra fornyet tilslutning, reaktivering, udvidelse eller på anden måde fornyelse af anlæg til elektricitetsproduktion fra vedvarende energikilder eller grubegas, afholdes af den netoperatør, hos hvem udvidelsen viser sig at være nødvendig. Netoperatøren dokumenterer de konkret fornødne investeringer med detaljeret angivelse af enkeltomkostninger. Netoperatøren kan videreberegne de ham påhvilende omkostninger ved kalkulation af vederlaget for brug af netydelser.
(....)
Oprindelsesgaranti
§ 17. Et anlægs driftsherre kan anmode om udstedelse af et bevis for oprindelsesgaranti for elektricitet fra vedvarende energikilder hos en person eller et organ, der i henhold til Umweltauditgesetz er beføjet til at virke som miljøsagkyndig person eller organ på området for elektricitetsproduktion.
Stk. 2. Beviset for oprindelsesgaranti skal indholde oplysninger om:
1. de til elektricitetsproduktionen anvendte energikilder fordelt efter art og væsentligste bestanddele samt oplysning om, hvorvidt der er tale om elektricitet fra vedvarende energikilder i den forstand det omtales i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (De Europæiske Fællesskabers Tidende, EF nr. L 283/33) senest ændret ved tiltrædelsesakten af 16. april 2003 (De Europæiske Fællesskabers Tidende, EF nr. L 236/586),
2. hvorvidt der ved anvendelse af biomasse udelukkende er tale om biomasse i den forstand det nævnes i § 8 stk. 7 Rechtsverordnung,
3. navn og adresse på anlæggets driftsherre,
4. den på anlægget producerede elektricitetsmængde, det tidsrum, inden for hvilket elektriciteten blev produceret, samt hvorvidt elektriciteten er afregnet i henhold til §§ 5 – 12, samt
5. anlæggets geografiske placering, dets effekt og tidspunktet for dets ibrugtagelse.
Stk. 3. Oprindelsesgarantien må kun anvendes med fuldstændig angivelse af de i stk. 2 krævede oplysninger.
(...)
Bilag (til § 10 stk. 1 og 4)
1. Ved referenceanlæg forstås et vindenergianlæg af en bestemt type, for hvilken et hertil autoriseret institut på grundlag af den for møllen målte effektkurve har beregnet en produktionsmængde for den pågældende referenceplacering, hvilken betegnes referenceproduktionen.
2. Referenceproduktionen er den for hver enkelt type vindenergianlæg under hensyntagen til navhøjden beregnede elektricitetsmængde, som denne type kalkulatorisk set ud fra sin effektkurve ville kunne producere ved opførelse på referenceplaceringen i løbet af et tidsrum på 5 år. Referenceproduktionen beregnes på grundlag af almindelig anerkendt teknologi; det antages, at den almindeligt anerkendte teknologi har fundet anvendelse, hvis beregningen er foretaget på grundlag af de fremgangsmåder, principper og beregningsmetoder, der nævnes i „Technische Richtlinien für Windenergieanlagen“, del 5, udgivet af „Fördergesellschaft Windenergie e.V.“ (FGW) i den på tidspunktet for beregning af referenceproduktionen gældende version.
3. Et vindenergianlægs type defineres ud fra typebetegnelsen, rotorarealet, nominaleffekten og navhøjden i henhold til producentens angivelser.
4. Referenceplaceringen er en placering, der defineres ved en Rayleigh-fordeling med en årlig middelvindstyrke på 5,5 sek/m i en højde på 30 m over jorden, en logaritmisk højdeprofil og en ruhedslængde på 0,1 m.
5. Effektkurven er det for hver enkelt type vindenergianlæg beregnede forhold mellem vindhastighed og effektafgivelse uafhængigt af navhøjden. Effektkurven beregnes på grundlag af almindelig anerkendt teknologi; det antages, at den almindeligt anerkendte teknologi har fundet anvendelse, hvis beregningen er foretaget på grundlag af de fremgangsmåder, principper og beregningsmetoder, der benævnes i „Technische Richtlinien für Windenergieanlagen“, del 2, udgivet af „Fördergesellschaft Windenergie e.V.“ (FGW) i den på tidspunktet for beregning af effektkurven gældende version. For såvidt effektkurven er beregnet før den 1. januar 2000 i henhold til en sammenlignelig metode, kan en sådan effektkurve anvendes i stedet for den i 2. sætning nævnte, såfremt der efter den 31. december 2000 ikke i denne lovs anvendelsesområde påbegyndes rejsning af anlæg af den type, for hvilken den er gældende.
6. Et responsum udarbejdet i medfør af § 10 stk. 4 til dokumentation for, at anlæg på den respektive placering kan producere mindst 60% af referenceproduktionen, skal indeholde en fysisk beskrivelse af placeringen, placeringsspecifikke vindmålinger eller være baseret på ekstrapolerbare driftsdata fra en vindpark i nærheden samt sætte disse i forhold til eksisterende vinddatabanker i form af en prognostisk vurdering over et længere tidsrum. Den frie vindtilstrømning på vindenergianlægget er udgangspunkt for beregningen af den producerede energi.
7. Beføjelsen til beregning af effektkurver i h.t. pkt. 5 og beregning af referenceproduktionen for anlægstyper på referenceplaceringer i h.t. pkt. 2 samt bestemmelse af den realiserbare energiproduktion på den påtænkte placering i .h.t. pkt. 6 er i medfør af nærværende lov henlagt til institutter, der er akkrediteret i henhold til den tekniske standard ”Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence“ (DIN EN ISO/IEC 17025, udg. april 2000) af et statsligt anerkendt akkrediteringinstitut eller af et akkrediteringsinstitut evalueret under medvirken af en statslig myndighed.
