Det er overskriften, som den tyske miljøminister, Sigmar Gabriel, med ansvar for området vedvarende energiformer bruger ved præsentationen af sin rapport om erfaringerne med loven om vedvarende energiformer (EEG). Rapporten indeholder desuden ministerens forslag til ændringer i den reviderede EEG pr. 2008. Der nævnes bl.a. følgende punkter:
Lavere degression
Fremover er det tanken, at afregningsprisen for el fra landbaserede møller kun skal reduceres med 1% om året i stedet for som hidtil med 2%. Den lavere degression tager hensyn til, at den teknologiske udviklng af vindmøller ikke længere indeholder markante muligheder for effekttilvækst som tidligere. Ministeriet påtænker at den lavere degression skal træde i kraft pr. 01.01.2009.
Bonus for netstabilitet
Levering af vindmøllestrøm belaster som bekendt elnettet, idet der alt efter vindforholdene kan optræde store udsving. Netstabiliteten kan forbedres, hvis vindmøllerne opfyldte nærmere bestemt tekniske forudsætninger i tilfælde af netfejl og til spændings- og frekvensstøtte. Hvis vindmølleejere er indstillet på at forsyne deres anlæg med dette ekstraudstyr, bør de efter miljøministerens opfattelse tilgodeses med en bonus på den leverede effekt i en periode på fem år efter installationen på i første omgang 0,7 eurocent/kWh ud over den normale afregningspris. Denne bonus nedbringes så i løbet af de fem år til 0 eurocent.
De 0,7 eurocent i bonus vil ikke kun blive betalt til nye anlæg men også til eksisterende anlæg, som er idriftsat efter den 01.01.2002 og opgraderes teknologisk tilsvarende. Det bliver dog formodentlig en betingelse for udbetaling af bonus til gamle anlæg, at netoperatøren bekræfter, at en tilsvarende opgradering er formålstjenlig i det enkelte tilfælde. Der vil blive udbetalt bonus fra det tidspunkt, hvor den teknologiske opgradering er gennemført.
Det specificeres ikke i udkastet til erfaringsopsamlingen, hvordan den teknologiske opgradering kan eller skal se ud. Det er jo en kendt sag, at det i øjeblikket er vindmøllerne fra den tyske producent, Enercon, der har langt den mest stabile leveringsprofil, men samtidig er Enercon-møller væsentlig dyrere end andre anlæg. I branchen går bonusreguleringen allerede under betegnelsen ”lex Enercon”, fordi nye Enercon-møller næppe vil være rentable i Tyskland efter 2009 med mindre afregningsmodus ændres.
Inden det konkret vides, hvilke krav der vil blive stillet til den teknologiske opgradering, er det umuligt at vurdere, om den nævnte bonus på 0,7 eurocent/kWh (svarende til en stigning i den nuværende afregning på hele 8%) tjener noget formål eller ej. Men det er dog et klart udsagn om, at miljø- og energiminsteriet bestræber sig på også fremover at støtte den eksisterende produktion af vindmøllestrøm i Tyskland.
Forenklet repowering
De eksisterende bestemmelser vedrørende repowering (EEG § 10 stk. 2) er indtil nu i praksis næsten ikke blevet udnyttet, siges det i erfaringsopsamlingen. Derfor er det planen at reducere effektforøgelseskravet ved repowering fra en tredobling til en fordobling koblet med indførelse af en ordning om overførsel af det gamle anlægs afregningssats til repoweringanlæggene.
Parallelt hermed vil forbundsmiljøministeriet ændre lovgivningen for fysisk planlægning, således at det man kalder ”administrative forhindringer på delstatsplan”, f.eks. begrænsninger i højden og afstandskrav, nedbringes eller fjernes.
Hvis lovforslag i denne retning vedtages, er det ikke svært at forudsige et regulært boom i udskiftningen af ældre anlæg. Repoweringprojekterne er nemlig ikke blevet gennemført i det forventede omfang, netop fordi de regionale lovgivningskompetencer ikke har tilladt navhøjder over 100 m. Hvis den gamle, væsentlig højere afregningssats så også kan overføres til nye repowering-møller, er der tale om økonomisk særdeles attraktive forudsætninger. Samtidig ville man kunne reducere antallet af vindmølleanlæg væsentligt (og dermed irritationsmomenterne for mølle-naboer), uden at det koster på ”energihøsten”.
Positivt miljø
De andre ændringsforslag fra ministerside vedrører bl.a. havmøller (med forhøjet afregning) og solaranlæg (forhøjet degression pga. de store teknologiske fremskridt på fotovoltaiske anlæg). Alt i alt konstaterer vi, at der ikke længere – som for fire år siden – stilles spørgsmålstegn ved behovet for og nødvendigheden af en sådan lov, og at de landbaserede vindmøller, der jo udgør langt den største del af de vedvarende energiformer, også fremover behandles med stor velvilje.
Alligevel er det umuligt at forudsige noget om de detaljerede bestemmelser i den reviderede EEG 2008. Under de forudgående behandlinger af lovforslag på dette område er der hver gang fremkommet ændringer i sidste øjeblik eller indgået kompromiser, som har ændret lovindholdet væsentligt. Det får denne gang ret sikkert også stor betydning, hvor den offentlige opinion i løbet af det kommende år bevæger sig hen – om den i fremtiden er lige så positivt indstillet over for alternative energiformer som de aktuelle hændelser levere grundlaget for (nye fakta om klimaændringer, uheld på tyske atomkraftværker, politisk usikkerhed om naturgasleverancer m.m.).
Tidsplanen indebærer at lovforslaget kommer til førstebehandling i det tyske parlament i efteråret 2007 og at loven forventes vedtages i løbet af 2008 til foreløbig planlagt ikrafttrædelse den 01.01.2009. Vi holder Dem orienteret om udviklingen.
