Den nye tyske lov om alternative energikilder – Erneuerbare Energien-Gesetz – som træder i kraft den 01.01.2009, indeholder en lang række ændringer, der berører nuværende og kommende vindmølleejere i Tyskland og kræver justeringer af eksisterende kontrakter, teknik, procedurer m.v.
Et af lovens centrale områder er de nye tekniske krav til vindmøller, der betinger den såkaldte systemtjenestebonus ("Systemdienstleistung" - SDL). SDL-bonus udbetales til leverandørerne af vindkraft af netoperatørerne, når det pågældende anlæg opfylder visse nærmere specificerede tekniske krav.
Højere tekniske krav
Vindmøller, der nettilsluttes efter den 01.01.2009, skal uden undtagelse opfylde nærmere fastlagte krav til
- forholdsregler i tilfælde af fejl og forstyrrelser i anlægget,
- spændingsstabilitet og reaktiv effekt,
- frekvensstabilitet og
- genoptagelse af forsyningen.
De nærmere betingelser fremgår af EEG-2009, § 6, nr. 2, i.f.m. § 64, stk. 1, nr. 1b, og der er ikke tale om optioner eller valgmuligheder. Vindmølleanlæg, der ikke opfylder disse tekniske forudsætninger, har intet krav på afregning efter lovens satser (EEG-2009, § 16, stk. 6).
Delvis undtagelse for gamle anlæg
Ældre anlæg idriftsat før den 31.12.2001 er undtaget fra de nye regler nævnt ovenfor. Sådanne anlæg skal ikke moderniseres men kan til gengæld heller ikke kræve SDL-bonus eller højere afregning, selv om anlægget bliver moderniseret.
Såfremt en ældre vindmølle har en effekt på over 0,1 MW skal den imidlertid under alle omstændigheder og uanset idriftsættelsestidspunktet senest pr. 01.01.2009 være udstyret med en teknisk eller driftssstyret anordning, der når som helst tillader netoperatøren at kontrollere den faktisk leverede effekt og i givet fald ved fjernstyring at neddrosle den leverede effekt ved overløb på nettet (EEG-2009, § 6, nr. 1; § 66, stk. 1, nr. 1). Hvis møllen ikke er udstyret med denne anordning, kan netoperatøren i h.t. EEG-2009, § 16, stk. 6, nægte at afregne efter EEG-taksten. Netoperatøren udbetaler ingen særskilt ekstra afregning, selv om anlægget opfylder eller bringes til at opfylde kravet.
Ejer De en vindmølle, der er nettilsluttet før 2001 og endnu ikke moderniseret, bør De i god tid inden årsskiftet undersøge, om De fremover uden videre har krav på afregning efter lovens bestemmelser.
Moderniseringsoption
Vindmøller sat i drift i perioden 2002-2008 kan efter ejerens valg moderniseres, så de opfylder ovennævnte tekniske krav, men det er ikke obligatorisk. Kravene til de nyere møller er ikke helt så strenge som til helt nye vindmøller. Hvis en vindmølle fra 2002-2008 moderniseres og herefter opfylder EEG-2009s tekniske krav, kan mølleproduktionen afregnes med en SDL-bonus på 0,7 eurocent/kWt i en periode på fem år. I loven fastslås det, at de tekniske krav dog højst må være af et sådant omfang, at de kan realiseres på økonomisk ansvarlig vis, dvs. at moderniseringen kan amortiseres i løbet af fem år med den nævnte SDL-bonus på 0,7 eurocent/kWt.
Nye anlæg – obligatoriske systemtjenester
EEG-2009 forpligter ejerne af nye vindmøller (der defineres som møller, der er idriftsat efter 01.01.2009) til at levere fuld systemtjenestedrift. SDL-bonus for nye møller udbetales dog kun med en sats på 0,5 eurocent/kWh. Bonus anses her som en del af den forhøjede opstartsafregning og betales i samme (lange) periode som selve den forhøjede afregningssats. Ved placeringer i indlandet kan der for det meste afregnes til den forhøjede sats i 20 hele kalenderår efter idriftsættelsen. Det betyder med andre ord, at afregningen for nye vindmøller med opstart efter 01.01.2009 ikke er 9,2 men 9,7 eurocent/kWh, idet alle nye møller jo obligatorisk skal overholde de tekniske systemtjenesteforudsætninger og således per definition får udbetalt SDL-bonus.
Sikring af netstabilitet
Hvorfor har den tyske lovgiver indført yderligere tekniske krav til nye vindmøller (og skabt økonomiske incitamenter til modernisering af ældre møller)? Årsagen skal ses i, at vindkraft udgør en stadigt stigende del af forsyningsmixet i Tyskland og skaber tilsvarende flere tekniske problemer i netstabiliteten. Mere og mere vindenergi er en stor udfordring for transmissions- og distributionsnettet, da vinden ikke blæser konstant, og en stor del af vindkraften skal transporteres fra produktionsstederne i Nord- og Østtyskland til hovedforbrugerne i Forbundsrepublikkens vestlige og sydlige regioner. I blæsende perioder har man ofte netproblemer i bestemte regioner på grund af for stor produktion på vindmøllerne. Netoperatørerne har indtil nu forsøgt at løse problemet ved at nedlukke de sidst tilsluttede møller inden for rammerne af et såkaldt "sikkerhedsmanagement".
De berørte parter strides stadig om, hvorvidt nedlukningerne reelt er teknisk nødvendige eller skyldes netoperatørernes egne fejl og udeladelser i udbygningen af nettet. Vi belyser de juridiske forhold om det såkaldte "sikkerhedsmanagement" i et særskilt nyhedsbrev, da det ville sprænge rammerne for dette nyhedsbrev.
Mellemspændingsdirektivet 2008
Det tekniske grundlag for EEG-2009 skal findes i to centrale regelværker for den tyske elektricitetssektor: „Transmission Code 2007“ for høj- og meget høj spænding (110kV og 380kV-niveauet) samt den såkaldte „Mittelspannungsrichtlinie 2008", der definerer kravene til netbrugere på mellemspændingsniveau (20kV).
Her de vigtigste ændringer for mellemspændingsniveauet:
- Hidtil har man opereret med en konstant effekt fra vindmøllen, men fremover skal den kunne reguleres.
- Den reaktive effekt har hidtil ligget på en cos(phi) på mellem 0,98 og 1,00. Fremover forventes vindmøller at kunne levere reaktiv effekt til nettet efter behov (cos(phi)=0,95 ... 0,95). Denne ændring er efter teknikernes vurdering den dyreste konsekvens af EEG-2009.
- Tidligere blev vindmøller simpelt hen koblet af nettet i tilfælde af fejl eller nedbrud (hvilket ofte forværrede vanskelige situationer i nettet) men nu forventes det, at de kører igennem og støtter nettet også ved fejl (fault ride-through).
Transmission Code 2007
For så vidt vindmølleejere har egne transformerstationer og optransformerer produktionen fra møllerne til højspænding, ligger kravene i Transmission Code 2007 endnu højere (der kommer dog tilpasninger for anvendelse jævnfør EEG-2009): „Eksisterende anlæg“ (og hermed menes ikke enkelte møller, men samtlige vindmøller på det enkelte tilslutningspunkt på nettet) pålægges blandt andet:
- at kunne neddrosle effekten ved overfrekvens,
- forbud mod at koble sig af nettet mellem 47,5 og 51,0 Hz, og
- påbud om kun at tilkoble sig nettet efter opfordring fra netoperatøren.
For nye vindmøllers vedkommende har man desuden udvidet effektområdet for reaktiv effekt og kræver garanti for gennemkørsel ved usymmetriske fejl.
Dokumentation
Der forlanges endvidere dokumentation for opfyldelse af samtlige tekniske SDL-forudsætninger. Dokumentationen skal foreligge i form af et typecertifikat for hver enkelt tilsluttet vindmølle (leveres af producenten), hvorefter der på dette grundlag udstedes et såkaldt anlægscertifikat for det enkelte tilslutningspunkt på transmissionsnettet. Omkostningerne afholdes i fællesskab af ejerne af vindmøllerne på hvert enkelt tilslutningspunkt i fællesskab og forventes at ligge i størrelsesordenen 10-15.000 Euro – alt efter, hvor mange møller er der tale om.
Så selv om den ekstra SDL-afregning på 0,5 eurocent/kWh kaldes ”bonus”, er der altså ikke tale om en uventet appelsin i turbanen men om kompensation over tid for investeringer, som er nødvendige for at kunne opretholde netsikkerheden på lang sigt.
Modernisering af eksisterende anlæg
Vindmøller sat i drift i perioden 2002 til 2008 kan moderniseres, hvis de i øvrigt kan opfylde kravene i mellemspændingsdirektivet (der gælder dog visse lempelser i kravene). Hvis moderniseringen dokumenteres gennemført i perioden 2009 til 2010, vil SDL-bonus som sagt blive udbetalt for ældre anlæg med 0,7 eurocent/kWh i fem år. Men efter alt at dømme er moderniseringsperioden alt for kort (og vil skulle forlænges), særligt da når vi ved, at de tekniske detaljer først kendes, når gennemførelsesforordningen (EEG-2009, § 64, stk. 1, nr. 1) bliver offentliggjort i sommeren 2009 – tidligst! - og ikke som oprindeligt planlagt sidst i 2008.
I øvrigt vil den uventet sene offentliggørelse af det absolut nødvendige grundlag for investeringerne give anledning til mange andre problemer, som det er umuligt at forudse eller overskue i dag. Alle mølleproducenter kender naturligvis indholdet af Transmission Code og Mellemspændingsdirektivet og kender derfor i grove træk de tekniske krav, som deres møller skal kunne leve op til. Men desværre er der stadig mange usikkerhedsmomenter tilbage, fordi markedet mangler detaljerne i forordningen, og derfor vil også nyere møller eventuelt moderniseres.
Den påkrævede certificering kan under alle omstændigheder først gennemføres, når forordningen er udstedt midt på året i 2009. Det betyder, at en SDL-bonus heller ikke kan udbetales inden da. Med andre ord: Selv om vindmøller, der nytilsluttes efter 01.01.2009, skal opfylde de (forventelige) duelighedskrav til systemtjenestedrift, vil ejerne tidligst få udbetalt de 0,5 eurocent/kWh i bonus fra engang i efteråret 2009.
Desværre er EEG-2009 altså endnu et bevis på, at lovgivning alt for ofte vedtages og gennemføres i hastværk og dermed skaber nye problemer og uforudsete risici hos adressaterne.
30°C i december måned
Her følger for anskuelighedens skyld et eksempel på, at hurtige forbedringer også kan gennemføres uden kostbarte tekniske udvidelser:
Når elektricitet ledes gennem kabler (for det meste kobberledninger), opvarmes disse, og materialet udvider sig. Der findes grænser for den maksimalt tilladelige opvarmning af luftledninger, fordi de ellers hænger for langt ned eller isolationen kan smelte bort.
I henhold til gældende regler har man indtil nu skullet beregne den højst tilladte last på højspændingsnettene ud fra den forudsætning at lufttemperaturen er 30°C og at ledningstemperaturen aldrig må komme over 80°C. Det er et beregningsgrundlag, som helt indlysende ikke svarer til de faktiske forhold. Der produceres som bekendt mest vindenergi i vintermånederne (december - februar), når lufttemperaturen på vore breddegrader ikke er 30°C. Derfor vil man i realiteten kunne transportere langt større mængder vedvarende energi i de eksisterende ledninger i nettet, uden at man kommer op på 80°C. De gamle beregningsregler med en fiktiv lufttemperatur på 30°C har indtil nu forhindret brug af denne "reserve"-transmissionskapacitet.
De nye retningslinjer tillader imidlertid at der beregnes på et andet grundlag, nemlig de faktiske temperaturer i ledningsnettet og ikke kalkulatoriske. Fremover kræves de reelle temperaturer i luftledningerne målt med henblik på også at kunne forudse eventuelle lastproblemer. Der er tale om en praktisk og omkostningsvenlig ændring af reglerne, som vil sikre aftag af væsentlig større mængder vindenergi i det eksisterende net i vintermånederne.
Det betyder naturligvis ikke, at det samlede transmissionsnet ikke hurtigst muligt bør udbygges efter mange års fodslæberi hos de ansvarlige selskaber, men dette er i hvert fald et enkelt skridt i den rigtige retning, som giver mulighed for afsætning af mere vedvarende energi i vintermånederne end hidtil.
Ændrede bestemmelser for fyrbelysning
Et andet hidtil overset punkt er de ændrede bestemmelser for afmærkning af vindmøller. Udbetalingen af den nye systemtjenestebonus bliver formodentlig gjort betinget af, at møllen overholder de nye krav til fyrbelysning. Som bekendt er alle vindmøller med en samlet højde på over 100m (i praksis alle nye vindmøller fra de senere år) en forhindring for luftfarten og skal obligatorisk forsynes med markeringsfyr. De permanent blinkende fyrsignaler er en af grundene til at tyske kommuner og specielt vindmøllenaboer er ret negativt indstillet over for en yderligere udbygning af vindkraften.
For at forebygge klager og retssager vil det sandsynligvis blive obligatorisk at installere sigtbarhedsmålere, der justerer fyrenes lysintensitet alt efter de faktiske sigtforhold. I klart vejr reduceres lysstyrken til omkring en tiendedel – og dermed generne for naboerne. Den såkaldte behovsstyrede fyrbelysning er et andet alternativ, og det går du på at vindmøllens fyrbelysning først aktiveres, når et fly nærmer sig møllen.
De nævnte forholdsregler er ikke urimelige men blot helt forkert anbragt i en lov om fremme af alternative energiformer. Hvis vindmøller skal udstyres med andre typer fyrbelysning end hidtil, bør det reguleres i offentligretlige bygge-/immissionsregler og efter vor opfattelse heller ikke være en forudsætning for at netoperatøren udbetaler lovens afregningssats.
