I kontrakter og aftaler med lang løbetid har de kontraherende parter ofte en sammenfaldende interesse i at knytte de løbende betalinger til et bestemt indeks, f. eks. lønudviklingen eller forbrugerprisindekset. Generelt er indeksklausuler kun tilladt til brug i langvarige kontrakter.

Der bør udvises stor omhu ved formulering af indeksklausuler, idet der findes en del variationer, som kan have forskelligartede juridiske konsekvenser. Der skal bl.a. skelnes mellem

• Prisstigning i procent eller procentpoints
• fast aftalt ændring i takt med indekset eller blot mulighed for at en af parterne kan kræve forhandling om ændring (såkaldt "Spannungsklausel")
• en ændring svarende nøjagtigt til ændringen i indekset eller procentdel af den konstaterede ændring i indekset etc. etc.

Grundlaget for indeksering

Blandt de mange statistiske data, som regelmæssigt udgives af Statistisches Bundesamt i Wiesbaden (fx. lønudviklingen, detailhandelspriser etc.) vælges oftest prisindekset for leveomkostningerne, nærmere betegnet "forbrugerprisindekset" (tidligere "forbrugerprisindekset for en 4-personers lønmodtager- og funktionærhusholdning med middelindkomst". Disse indekser bliver med jævne mellemrum omregnet til ny basis. Det aktuelle basisår for samtlige pristal offentliggjort af Statistisches Bundesamt er 2000 = 100. Ved omregning kan de tidligere basisår (1970, 1976, 1980, 1985, 1991 og 1995) rekonstrueres.

På grundlag af 2000 = 100 udregnes og offentliggøres indekset for leveomkostningerne samlet som indeks for leveomkostningerne for alle private husholdninger i de gamle og nye delstater (hele Tyskland). Statistisches Bundesamt foreslår, at man anvender dette prisindeks for samtlige privathusholdninger i Tyskland som grundlag for de nævnte indeksklausuler.

Vi hjælper Dem gerne, hvis De har konkrete spørgsmål eller hvis der skal f.eks. omregnes et indekstal.