Gewinnabgrenzungsaufzeichnungsverordnung


Udklip fra udkast til cirkulære om forpligtelse til dokumentation af overskudsafgrænsning (”Gewinnabgrenzungsaufzeichnungsverordnung”)
Kilde: Bundesratsdrucksache 583/03

§ 4

Principielt nødvendig dokumentation

Den skattepligtige skal (...) udarbejde følgende dokumentation, for såvidt den er af betydning for en prøvelse af forretningsmæssige forhold i den forstand, der nævnes i Abgabenordnung § 90 stk. 3.


1. Generelle oplysninger om ejerandele, forretningsdrift og organisatorisk opbygning:

a) Beskrivelse af ejerforhold mellem den skattepligtige og forbundne personer/virksomheder i den forstand det nævnes i Aussensteuergesetz § 1 stk. 2, nr. 1 og 2, med hvem denne umiddelbart eller gennem mellemmænd står i forretningsforbindelse, ved revisionsperiodens begyndelse samt ændringer heri frem til periodens afslutning,

b) Beskrivelse af øvrige omstændigheder, der kan begrunde en “forbindelse” som nævnt i Aussensteuergesetz § 1 stk. 2, nr.3,

c) Beskrivelse af den organisatoriske og operative koncernstruktur samt ændringer heri, herunder også driftssteder og ejerandele i personligt ansvarlige selskaber

d) Beskrivelse af den skattepligtiges aktivitetsområder, for eksempel tejnesteydelser, fremstilling eller salg af økonomiske aktiver, forskning og udvikling:


2. Forretningsforbindelse til forbundne personer/virksomheder:

a) Beskrivelse af forretningsforbindelser med forbundne personer/virksomheder, oversigt over arten og omfanget af disse forretningsforbindelser (for eksempel indkøb af varer, tjenesteydelse, låneaftaler og andre brugsrettigheder, fordeling) og oversigt over de aftaler, der ligger til grund for forretningsforbindelserne og ændringer heri,

b) Sammenskrivning (liste) over de væsentlige immaterielle aktiver, der tilhører den skattepligtige, og som denne anvender eller har overdraget til anvendelse inden for rammerne af sine forretningsforbindelser med forbundne personer/virksomheder;


3. Funktions- og risikoanalyse

a) Informationer om, hvilke funktioner hhv. den skattepligtige og de forbundne personer/virksomheder har udøvet og hvilke risici de har påtaget sig inden for rammerne af forretningsforbindelserne samt ændringer heri; om de anvendte væsentlige aktiver; om de aftalte kontraktsbetingelser; om valgte forretningsstrategier samt om betydningsfulde markeds- og konkurrenceforhold,

b) Beskrivelse af værdiskabelseskæden og dokumentation for den skattepligtiges bidrag til værdiskabelsen i forhold til den forbundne person/virksomhed, med hvem forretningsforbindelsen består;


4. Transfer Pricing Analyse

a) Beskrivelse af den anvendte transfer pricing metode

b) Begrundelse for den anvendte metodes formålstjenlighed

c) Bilag over beregningerne i sammenhæng med anvendelsen af den valgte transfer pricing metode

d) Dokumentation for sammenligneligheden af de fremlagte priser eller finansielle data fra uafhængige virksomheder, samt bilag dækkende de foretagne beregningsmæssige justeringer.

 


Sagawe & Klages Rechtsanwälte
ABC-Strasse 1 · D-20354 Hamburg
Tel. +49 40 357534-0 · Fax +49 40 357534-34
E-Mail: info@tyskret.com