Fordelingskampen mellem de enkelte nationale skattemyndigheder skærpes. Det tyske skattevæsen led for kort tid siden et smertelig nederlag i den højeste tyske skatteret (Bundesfinanzhof) i en sag om transfer pricing - og nu slår imperiet tilbage med et nyt lovforslag om skærpede forudsætninger for koncerninterne afregningspriser ..

I den nævnte dom slår Bundesfinanzhof fast, at en i Tyskland
skattepligtig virksomhed skal kunne dokumentere følgende:

• hvordan er man nået frem til den faktisk aftalte afregningspris,
• hvordan er risikofordeling i koncernen og
• har aktionæren haft indflydelse på prisfastsættelsen.

Det er bemærkelsesværdigt, at domstolen ikke mente, at den skattepligtige skal dokumentere eller bevise, at den faktisk aftalte pris er rimelig. Især er den skattepligtige heller ikke forpligtet til af foretage optegnelser eller opbygge dokumentation og skal ikke fremlægge bilag fra moderselskabet (med mindre dog den skattepligtige virksomhed råder over sådanne bilag). Bevisbyrden for at den fastsatte afregningspris eventuelt er urimelig, ligger altså alene hos det lokale skattevæsen, hvor den skattepligtige ikke er forpligtet til at medvirke. I henhold til dommen har skattevæsenet heller ikke lov til at foretage skønsmæssige ansættelser ved mistanke eller restancer.


Nyt lovforslag

Denne meget erhvervsvenlige domstolsafgørelse var en torn i øjet på lovgiveren. Og følgelig omfatter det sidste nye lovforslag om skattestramninger da også mærkbare forringelser for tyske koncernselskaber. Loven bærer det eufemistiske navn, "lov om tilbageføring af skattefordele" (Steuervergünstigungsabbaugesetz). Lovforslaget blev imidlertid ikke vedtaget i det tyske andetkammer, Forbundsrådet (Bundesrat), hvor der hersker andre politiske flertalsforhold end i Forbundsdagen. Det har ført til at lovforslaget nu er videregivet til det såkaldte forligsudvalg (Vermittlungsausschuss) til behandling. Forligsudvalget er et udvalg bestående af medlemmer fra begge kamre. Der er dog ikke tale om forligsbestræbelser på det her nævnte punkt, men helt andre aspekter. Da de indenlandske koncernselskaber ikke har nogen stærk lobby, må man gå ud fra, at de skærpede betingelser kommer til at træde i kraft i den form, i hvilken de allerede er vedtaget i Forbundsdagen.

De nye bestemmelser omfatter blandt andet, at der ikke kun skal ses på kontraktsmæssige aftaler mellem moder- og datterselskaber i vurderingen af forretningsforholdet, men på helheden i den selskabsretlige interesseposition. Det betyder, at et moderselskab, der yder rentefrie eller rentegunstige lån og/eller garanterer for lån ("patronatserklæringer") til datterselskaber, nedbringer datterselskabets risiko i de tyske aktiviteter. Det tyske skattevæsen vil derfor antage, at datterselskabet kun kan indtjene en tilsvarende lavere risikopræmie og accepterer således kun en lavere fortjenstmargen.


Dokumentationskrav

Med lovforslaget hævner lovgivningsmagten sig for skatterettens lussing og statuerer, at et i Tyskland skattepligtigt datterselskab i fremtiden er udtrykkeligt dokumentationspligtig. Dokumentationspligten omfatter efter lovens ordlyd "også det økonomiske og juridiske grundlag for fastsættelse af priser og andre forretningsbetingelser i forhold til forbundne parter under hensyntagen til en sammenligning med tredjemand". Hvad der nærmere skal dokumenteres er op til finansministeriet, der har fået lov til at bestemme over "art, indhold og omfang af den fornødne dokumentation" i sin kommende bekendtgørelse til loven.

Hermed har skatteforvaltningen nået et væsentligt mål: Fremover påhviler det den tyske skattepligtige virksomhed at dokumentere det rimelige i afregningspriserne. Eventuel tvivl vil ikke falde ud til den skattepligtiges fordel!

Dokumentationen skal efter anmodning forelægges skattemyndigheden i løbet af senest 60 dage. Sker det ikke, "eller hvis den fremlagte dokumentation ikke kan anvendes efter formålet", antages det i medfør at loven, at den skattepligtige indkomst i indlandet er højere end den selvangivne. I sådanne tilfælde har skatteforvaltningen lov til at foretage en skønsmæssig ansættelse - og der må skønnes "udtømmende i den skattepligtiges disfavør". Desuden kan skattevæsenet fremover lægge 5-10 % oveni i indkomsten, dog højst op til 1 million Euro! Med andre ord: Skattemyndighederne har ikke alene lov til at bruge det for den skattepligtige dårligst tænkelig udgangspunkt, men kan også fastsætte "straftillæg" (penalties).

Da der ikke er udsigt til at lovbestemmelserne bliver ændret under behandlingen i forligsudvalget, anbefaler vi en omgående og grundig gennemgang af virksomhedens transfer pricing politik over for tyske datterselskaber. Vi minder om, at aftaler mellem koncernselskaber kun kan anerkendes skattemæssigt, hvis de er i skriftform og indgået før aftalen træder i kraft. Den nye lov træder i kraft i løbet af indeværende år - derfor skal der eksistere gyldige aftaler for året 2003, hvis man ønsker at undgå eventuelle uhensigtsmæssige virkninger i koncernbeskatningen.

Har De brug for rådgivning om dette emne, står vi til rådighed.

 

Sagawe & Klages Rechtsanwälte
ABC-Strasse 1 · D-20354 Hamburg
Tel. +49 40 357534-0 · Fax +49 40 357534-34
E-Mail: info@tyskret.com