Det var overskriften i juni 2000, da vi orienterede om nye tyske bestemmelser på momsområdet. I dag kan vi stryge spørgsmålstegnet og konstatere:
Bundesfinanzhof, den tyske højesteret i skattespørgsmål, har med dom af 23. november 2000 (sagsnummer V R 49/00) afgjort, at bestemmelsen i ¤ 15 stk. 1a i den tyske lov om omsætningsafgift (UStG) ikke er i overensstemmelse med EU-retten, idet den strider mod det sjette EF-direktiv, 77/388. Bundesfinanzhof har - i øvrigt uden at indhente EU-domstolens udtalelse - erkendt, at en national afvigelse fra reglerne i det sjette momsdirektiv kun kan anerkendes, såfremt EU-ministerrådet har godkendt afvigelsen efter anmodning herom fra den pågældende medlemsstat. Tyskland har imidlertid ikke anmodet om dispensation fra reglen, og dermed er bestemmelsen i den tyske momslovs ¤ 15 stk. 1a ugyldig og kan ikke finde anvendelse.
Det betyder, at moms på overnatning og fortæring under rejser i forretnings- eller erhversmæssigt øjemed stadig kan modregnes. For udenlandske erhvervsdrivendes vedkommende, der ofte anvender momsrefusionsordningen, vil det altså fortsat være muligt at indsende begæring om refusion af moms fra Bundesamt für Finanzen.
Men også i tilfælde af at Tyskland anmoder om dispensation, vil en ordning af denne art efter al sandsynlighed være i modstrid med EU-retten. I hvert fald har EU-domstolen i Luxembourg for nylig i en sag om en tilsvarende fransk undtagelsesordning - der allerede var godkendt i ministerrådet - besluttet, at den franske bestemmelse krænkede EU-retten på trods af ministerrådets accept heraf, fordi den var uforholdsmæssig.
