Generelle regler
"Nulløsning"
Alternativ

Der opstår hyppigt vanskeligheder med moms-beregningen, når skandinaviske entreprenører bygger i Tyskland. En dansk eller norsk entreprenør, som indgår en entreprisekontrakt med en tysk bygherre og i den sammenhæng monterer færdigelementer produceret derhjemme i bygherrens projekt i Tyskland, skal erlægge tysk moms på den entreprisesum, som er aftalt med bygherren. Sådan er princippet.

Ikke sjældent hører man det sagt med stor over-bevisning, at den såkaldte "nulløsning" i stedet burde anvendes, med hvilken man angiveligt kan "undgå" momsen. Uheldigvis er der mange misforståelser og halvsandheder i omløb, som kan føre til store problemer mange år efter byggeriets afslutning, når skattevæsenet ser nærmere på momsforholdene og opdager, at reglerne ikke blev overholdt. Er forretningspartneren på dette tidspunkt erklæret konkurs, kan det medføre betragtelige krav på efterbetaling.

Regelsættet omkring "nulløsning" er unikt i EU og findes i Umsatzsteuer-Durchführungsverordnung [UStDV] - det tyske momscirkulære til Umsatz-steuergesetz [UStG], den tyske momslov.


Generelle regler

Er bygherren ikke en momspligtig erhvervsdrivende men en privatperson, som lader en udenlandsk entreprenør bygge et parcelhus til eget brug, må bygherren ikke tilbageholde momsen, som den udenlandske entreprenør beregner (og skal beregne!). Tværtimod skal privatpersoner betale den samlede bruttoentreprisesum, og den udenlandske entreprenør skal selv indbetale momsbeløbet til Finanzamt.

Når bygherren er erhvervsdrivende, og dermed momspligtig, eller en offentligretlig juridisk person, findes den grundlæggende regel i UStDV § 51 stk. 1, Nr. 1: Jvf. denne skal modtageren af en ydelse, d.v.s. den tyske bygherre, tilbageholde faktureret moms på modydelsen (entreprisesummen) og indbetale den til den for ham kompetente tyske told- og skatteregion [Finanzamt], såfremt han modtager en entrepriseydelse fra en erhvervsdrivende med hjemsted i udlandet.
Det kan skabe problemer, når en erhvervsdrivende tysk bygherre skal tilbageholde momsbeløbet. Den udenlandske erhvervsdrivende, som udfærdiger en faktura med 15% tysk moms, hæfter nemlig for, at denne rent faktisk indbetales til Finanzamt! Når den tyske kunde ikke betaler momsbeløbet til entreprenøren men tilbageholder det, har entreprenøren ingen sikkerhed for, at den tyske bygherre efterkommer sin forpligtelse og indbetaler momsen, med angivelse af at det drejer sig om moms tilbageholdt i medfør af UStDV § 51 stk. 1, 1. sætning - men eventuelt i stedet anvender momsbeløbet til forbedring af sin egen likviditet og derefter går konkurs. I sådanne tilfælde hæfter den udenlandske erhvervsdrivende fortsat for indbetaling af den fakturerede moms til Finanzamt.


"Nulløsning"

For at undgå denne situation, anvender man derfor ofte den førnævnte "nulløsning", som er omhandlet i UStDV § 52 stk. 2. Jvf. denne bestemmelse er modtageren af ydelsen (den tyske bygherre og erhvervsdrivende) ikke forpligtet til at tilbageholde og indbetale tysk moms på udenlandske erhvervsdrivendes ydelser for modtager, såfremt der ikke er udskrevet en faktura med specificeret moms, og hvis modtageren af ydelsen, for såvidt momsen var specificeret, som momspligtig ville kunne modregne dette momsbeløb i fuldt omfang i egen moms.

Netop forudsætning nr. 2 skaber af og til problemer. Er bygherren f.eks. et tysk GmbH (svarende til det danske ApS), er der tale om erhvervsdrivende og dermed generelt momspligt. Hvis selskabet imidlertid bygger en ejendom til boligformål og udlejer boligerne, må der ikke beregnes moms på lejeindtægten (og der er heller ikke valgmulighed for at kunne gøre det). Som konsekvens heraf kan selskabet heller ikke medtage momsbeløbene på en udenlandsk entreprenørs fakturaer på opførelsen af ejendommen som indgående moms, hvilket dog jf. UStDV § 52 stk. 2 er en forudsætning for "nulløsningen".

I et sådant tilfælde kan "nulløsningen" derfor ikke anvendes. I stedet følges den generelle regel: momsen udspecificeres og den tyske bygherre betaler netto til entreprenøren samt tilbageholder og indbetaler momsbeløbet til Finanzamt.

Under alle omstændigheder bør den udenlandske entreprenør forlange en bekræftelse fra den tyske bygherre på den tilbageholdte og til Finanzamt indbetalte moms. Den tyske virksomhed er i henhold til UStDV § 53 forpligtet til at udstede en sådan bekræftelse.


Alternativ

Disse risici kan udelukkes, hvis den udenlandske erhvervsdrivende lader sig registrere som momspligtig udenlandsk erhvervsdrivende i Tyskland og rekvirerer et momsnummer. Selskaber og erhversdrivende fra de forskellige skandinaviske lande registreres hos forskellige skattedirektorater, nemlig

• fra Danmark hos Finanzamt Flensburg,
  
  
• selskaber fra Sverige hos Finanzamt für Körperschaften Hamburg-Ost og øvrige svenske erhversdrivende hos Finanzamt Hamburg-Nord,
  
  
• fra Norge hos Finanzamt Bremen-Mitte.
  

Når den udenlandske virksomhed er momsregistreret i Tyskland, skal der indberettes månedligt eller kvartalsvis (afhængig af momsomsætningens skønnede størrelse) til det tyske skattevæsen. Dette er en fordel, idet indgående moms fra samme periode kan modregnes, f.eks. leje af en kran eller materialer indkøbt i Tyskland. Er virksom-heden ikke momsregistreret, gælder bestemmelsen om årlig momsrefusion [Vorsteuervergütungsverfahren] efter ansøgning til "Bundesamt für Finanzen" - en særdeles langsommelig og ofte kompliceret proces.

 

Sagawe & Klages Rechtsanwälte
ABC-Strasse 1 · D-20354 Hamburg
Tel. +49 40 357534-0 · Fax +49 40 357534-34
E-Mail: info@tyskret.com