I mange tilfælde er handelsagenten som eneste afsætningskanal ikke tilstrækkelig; det gælder ganske særligt, når de tyske kunder forventer at virksomheden har et driftssted i Tyskland. Den udenlandske virksomhed står således overfor spørgsmålet om, i hvilken form man etablerer sig på dette marked.
Valget af selskabsform bør først træffes efter nøje overvejelser af virksomhedens behov. Ganske særligt bør man her tage hensyn til markedets forventninger, den ønskede eller nødvendige ansvarsbegrænsning - og ikke mindst - de skattemæssige overvejelser. Det anbefales at indhente sagkyndig vejledning.
Filial
Det er ofte nærliggende at oprette en filial ("Zweigniederlassung") i Tyskland. Ved første øjekast ser dette ud til at være en nem og hurtig mulighed for at påbegynde erhvervsmæssige aktiviteter i Tyskland, men ved nærmere betragtning er det imidlertidig ikke helt så ukompliceret.
For såvidt der udøves en erhvervsmæssig aktivitet, skal en filial registreres hos det stedligt kompetente "Handelsregister". Handelsregister kan sammenlignes med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor der dog ikke er tale om et centralt men et decentralt register hos byretten, i den retskreds, hvor virksomheden eller filialen har sit hjemsted.
Anmeldelse til registrering skal ske hos en notar. Til anmeldelsen skal bl. a. vedlægges en autoriseret oversættelse til tysk af selskabets fuldstændige vedtægter. Anmeldelsen skal underskrives af samtlige direktionsmedlemmer (ikke blot af de underskriftsberettigede), og disses underskrifter skal igen attesteres af en notar. Denne attestering kan ske i Danmark hos Notarius Publicus.
Det er ikke usædvanligt, at opfyldelsen af disse formelle tyske krav tager længere tid.
Det er ved filialens drift vigtigt at sørge for, at filialen altid optræder med sit korrekte, fuldstændige firmanavn, d.v.s. navnet i den form, som det er registreret i "Handelsregister", bestående af moderselskabets firmanavn med tilføjelsen "Zweigniederlassung" efterfulgt af stednavnet, hvor filialen har sit hjemsted.
Det vigtigste kendetegn for en filial er, at moderselskabet i fuldt omfang hæfter for samtlige filialens forpligtelser.
GmbH - tysk anpartsselskab
Tysk erhvervsliv er ofte noget forbeholden overfor udenlandske selskabers filialer med ukendte retsformer (praktisk taget ved ingen i Tyskland, hvad et ApS eller A/S er). Derfor stiftes i de fleste tilfælde datterselskaber med retsformen GmbH - Gesellschaft mit beschränkter Haftung. Det tyske GmbH svarer i det store hele til det danske ApS men har statistisk set en langt højere indskudskapital (gennemsnit for alle GmbH'er er mer end 450.000 DEM). GmbH er en meget udbredt og anerkendt selskabsform i Tyskland.
Stiftelse
Ved stiftelsen af et GmbH skal man iøvrigt kun overholde de - ganske få - bestemmelser i loven, som er ufravigelige. Stiftelsesoverenskomsten og vedtægterne kan således udformes fleksibelt alt efter behovet i det enkelte tilfælde.
Indskudskapitalen andrager mindst 25.000 Euro, hvoraf mindst 12.500 Euro skal indbetales med det samme. Såfremt der kun er én stifter, som ejer alle anparter, skal hele indskudskapitalen indbetales ved stiftelsen.
Hvad angår firmanavn er stifteren ikke nær så frit stillet som i Danmark. Som hovedregel kan det siges, at navnet skal indeholde mindst 2 komponenter, nemlig
- en beskrivelse af selskabets virksomhed (handel, produktion, formueadministration el. lign.) og
- et bestemmende navn, som enten kan være stifterens navn eller et fantasinavn.
Dog med det forbehold, at firmanavnet skal være entydigt og ikke må kunne virke vildledende ("Firmenwahrheit und Firmenklarheit"). Det forekommer ikke sjældent, at det tyske "Handelsregister" stiller krav til firmanavnet, som ikke-jurister anser for overdrevent smålige, man alligevel skal overholde.
I Tyskland kan et GmbH kun stiftes hos en tysk notar. Notaren oplæser vedtægterne i deres helhed, afklarer eventuelle tvivlsspørgsmål, kontrollerer om de lovmæssige bestemmelser er overholdt og sørger for at selskabet anmeldes til registering hos "Handelsregister". Omkostningerne til stiftelse af et "Gesellschaft mit beschränkter Haftung" med en stamkapital på 25.000 Euro beløber sig til ialt ca. 2.000 Euro.
Stifterne (de tegningsberettige personer fra moderselskabet) skal ikke give møde personligt. De kan give en anden fuldmagt; fuldmagten skal være notarielt attesteret. Denne attestering kan ske hos Notarius Publicus i Danmark (dommeren ved den danske byret).
Direktøren - "Geschäftsführer" - skal under alle omstændigheder give personligt møde hos den tyske notar, idet det efter gældende domspraksis kun er den tyske notar, som kan formane Geschäftsführer behørigt om dennes forpligtelser.
Enhver fysisk person, som ikke er tidligere straffet p.g.a. økonomisk kriminalitet, kan være Geschäftsführer i et tysk GmbH. Der stilles ingen krav om, at vedkommende skal have bopæl i Tyskland. Såfremt det drejer sig om en person med statsborgerskab i en ikke-EU-stat kræves særskilt arbejdstilladelse.
Anpartshaverens hæftelse
GmbH'et en selvstændig juridisk person. Principielt hæfter derfor også kun selskabet med indskudskapitalen, og ikke anpartshaverne eller Geschäftsführer. Dette principielt begrænsede ansvar kan dog bortfalde i visse tilfælde.
Et moderselskab skal respektere sit datterselskabs separate juridiske identitet og må ikke udøve nogen urimelig indflydelse, som kunne skade GmbH-datterselskabet. Sker dette alligevel, er moderselskabet forpligtet til at betale skadeserstatning til GmbH'et.
De to selskabers bogføring skal - naturligvis - føres omhyggeligt adskilt. For så vidt der kunne opstå indtryk af, at GmbH'et blot er en afhængig underafdeling af moderselskabet, vil GmbH'et i en retstvist ikke kunne påberåbe sig ansvarsbegrænsningen.
Alt i alt skal samtlige aktiviteter afvikles efter det såkaldte - "at-arms-length"-princip, d.v.s. på de betingelser, som også ville være aftalt mellem uafhængige tredjemænd.
Geschäftsführers hæftelse
Principielt hæfter Geschäftsführer ikke personligt overfor tredjemand, d.v.s. selskabets kreditorer. Men også her findes der undtagelser:
Som i Danmark hæfter handlende personligt for det endnu ikke registrede selskabs aktiviteter, indtil det nystiftede GmbH er registreret i "Handelsregister". Først fra og med registreringen er hæftelsen begrænset til selskabets indskudskapital.
Også efter registreringen hæfter forretningsføreren personligt for, at selskabet opfylder sine skattemæssige forpligtelser, d.v.s. afleverer selvangivelser og betaler forfaldne skatter, afgifter o.l., ganske særligt også indeholdt kildeskat og bidrag til medarbejdernes sociale sikring.
Såfremt selskabet er insolvent eller ikke betalingsdygtigt, skal forretningsføreren uden unødigt ophold senest inden udløbet af 3 uger, efter at det er eller burde være kommet til hans kendskab, indgive konkursbegæring. Såfremt han ikke gøre dette, ifalder han strafansvar.
Såfremt forretningsføreren foretager økonomiske dispositioner på trods af, at han ved eller burde vide, at selskabet ikke er betalingsdygtigt, hæfter han personligt overfor kreditorerne for den deraf opståede skade.
Direktion og bestyrelse
Der skelnes i tysk selskabsret strengt mellem de opgaver, som er tillagt hhv. bestyrelsen ("Aufsichtsrat") og direktionen ("Geschäftsführung" eller "Vorstand").
Bestyrelsen har alene til opgave at overvåge forretningsførelsen og må ikke tegne selskabet. Direktionen styrer den daglige drift i selskabet. En person kan ikke være medlem af såvel bestyrelse som direktion; der findes altså en klar skillelinie mellem funktionerne.
Der kan oprettes en bestyrelse i et GmbH, det sker dog i praksis næsten aldrig. Normalt skaber det ingen problemer at afholde en generalforsamling efter behov, hvor de nødvendige beslutninger så kan træffes
.
Det er ikke muligt at begrænse Geschäftsführers tegningsret udadtil. Kun internt i ansættelsesaftalen kan Geschäftsführer pålægges begrænsninger, f.eks. forpligtelsen til at indhente anpartshavernes samtykke før visse beslutninger træffes. Derfor bør en Geschäftsführer udvælges med største omhu.
Resumé
Som følge af de ovenfor skildrede fordele (begrænset ansvar, fleksibilitet, fordele i markedsføringen) undrer det ikke, at GmbH er den hyppigst anvendte retsform for aktiviteter på det tyske marked, så meget desto mere som denne selskabsform også giver skattemæssige fordele, som beskrives andetsteds.
Andre selskabsformer
Når det drejer sig om de liberale erhverv og passive investeringer, f.eks. erhvervelse af fast ejendom, er "Gesellschaft bürgerlichen Rechts (GbR)", også kaldet "BGB-Gesellschaft", meget anvendt. Her hæfter deltagerne personligt og solidarisk.
De øvrige tyske retsformer kommer for det meste ikke i betragtning ved danske virksomheders etablering i Tyskland. For fuldstændighedens skyld beskrives de nedenfor i kortfattet form:
"Aktiengesellschaft" (AG) er den typiske retsform for de store tyske selskaber med begrænset ansvar. Mindstekapitalen andrager ganske vist kun 50.000 Euro, men gennemsnitskapitalen for et tysk Aktiengesellschaft ligger statistisk set over 2,8 mio Euro. Denne retsform er relativt tung og ufleksibel, idet bestemmelserne i den tyske aktieselskabslov er ufravigelige, med mindre loven udtrykkeligt hjemler mulighed for afvigelser.
Skridtet fra en omlægning af et GmbH til et AG var tidligere meget stort, indtil der i 1994 indførtes "kleine Aktiengesellschaft" med en række lempelser og forenklinger. "Kleine Aktiengesellschaft" kan ikke kan noteres på børserne. Det fremgår ikke af navnet på et AG, om man har gjort brug af de lempede bestemmelser for et "kleine AG".
"Offene Handelsgesellschaft" (oHG) er et i Handelsregister registreret næringsdrivende interessentskab, som i fuldt omfang hæfter personligt for deres virksomhed. P.g.a. hæftelsesrisikoen ses denne retsform efterhånden sjældent.
Som noget nyt indførtes i 1995 "Partnerschaft", hvor flere personer i liberalt erhverv (advokater, arkitekter, læger etc.), slår sig sammen. Et væsentligt formål med indførelse af Partnerschaft var, at man med denne retsform - i modsætning til BGB-Gesellschaft - kan begrænse den personlige hæftelse til den partner, som giver tjenesteydelsen eller har ansvaret for at lede eller overvåge denne.
"Kommanditgesellschaft" (KG) består af en personligt hæftende partner (komplementar) og en eller flere deltagere, som kun hæfter med deres indskud (kommanditister).
Hvis den personligt hæftende deltager i et KG er et selskab med begrænset ansvar, er der tale om et "GmbH & Co KG". Selvom et sådant selskab i sin retsform er et selskab med personlig hæftelse, opstår i praksis et begrænset ansvar, idet komplementaren kun hæfter med sin indskudskapital og kommanditisterne kun med deres indskud.
