JyllandPosten: Katastrofealarm over tysk skatteændring

Tre ministerier har indledt en lyn-aktion mod nye tyske skatteregler, der truer med at udradere byggeeksport for milliarder.
Af BENNY SELANDER
Nye tyske skatteregler, der fra i morgen retter et knusende slag mod dansk byggeeksport for over 10 mia kr. årligt til vort sydlige naboland, udløste tirsdag eftermiddag katastrofealarm i tre ministerier.
By- og boligminister Jytte Andersen (S) nedsatte et hurtigtarbejdede udvalg af embedsmænd fra skatte-erhvervs-, samt By- og Boligministeriet, på baggrund af en henvendelse fra Danske Entreprenørers direktør, Erik Ross Petersen.
Han havde forinden gjort det klart, at de nye tyske skatteregler på kort tid vil smadre den danske byggeeksport totalt.
Kontakt til Tyskland
»Og det er korrekt, at de nye tyske regler rummer katastrofale persspektiver for dansk byggeeksport. Derfor er vi øjeblikkeligt gået i aktion.
Ernbedsmændene kontaktede tirsdag eftermiddag de relevante tyske myndigheder. Og skatteminister Ole Stavad og jeg har samtidig kontaktet vore tyske ministerkolleger, så vi kan få løst problernerne,« siger Jytte Andersen.
Hun er stærkt chokeret over, at Forbundsdagen i Tyskland har vedtaget en skattelov, som pålægger alle tyske bygherrer at tilbageholde 25 pct. af entreprisesummen, når et byggeri afleveres af en udenlandsk entreprenør.
De 25 pct. af entreprisesummen skal bygherren videresende til de tvske skattemyndigheder. Og den udenlandske entreprenør, som på den måde yder de tyske skattemyndigheder et skattefrit lån, kan tidligst forlange at få sit resttilgodehavende tilbagebetalt fra det tyske skattevæsen det følgende år.
Knuser konkurrence
»Ingen dansk entreprenørvirksomhed har råd til at lade 25 pct. af en entreprisesurn stå hos det tyske skattevæsen så lang tid. Det vil knuse deres konkurrenceevne over for de tyske entreprenører, der ikke er omfattet af loven,« siger Ross Petersen.
I Jyllands Posten lørdag betegnede den ansete tyske advokat Chr. Sagawe, Hamburg, de nye skattelove som tysk protektionisme i strid med EU-reglerne.
By- og boligminister Jytte Andersen er heller ikke i tvivl om, at Tvskland næppe vil får ret, hvis sagen indbringes for EU.
»Men det vil tage flere år at få en afgørelse. Så længe kan vi ikke vente. Dansk byggeeksport vil simpelthen være smadret.
Derfor griber vi ind nu evt. for at overtale tyskerne til at frafalde kravet over for de danske virksomheder, der ikke er skattepligtige i Tyskland", siger ministeren.
© JyllandsPosten, Lørdag den 27. marts 1999 - Erhverv & Økonomi
Det siger pressen

Sagawe & Klages Rechtsanwälte
ABC-Strasse 1 · D-20354 Hamburg
Tel. +49 40 357534-0 · Fax +49 40 357534-34
E-Mail: info@tyskret.com
|