Die dummen Dänen lokkes til at finansiere de tysk skattegilde

Store skattelettelser til tyske skatteborgere og virksomheder følges nu op af et forsøg på at udvide beskatningsgrundlaget og begrebet »fast arbejdssted« for danske eksportører, så danske virksomheder og deres medarbejdere bliver skattepligtige i Tyskland. Revisor og advokat stempler initiativet som rent bondefangeri.
AF KNUD FRYLAND
Danske eksportører risikerer at måtte holde for, når tyskerne skal have økonomien i den delvis ufinansierede historiske skattereform med skattelettelser for 60 mia DMark netto indtil 2005, til at hænge sammen.
Advarslen kommer fra revisorer og advokater med indgående kendskab til forholdene for danske entreprenører, håndværkere, montører og leverandører på det store tyske marked.
Statsautoriseret revisor Gunnar Tessin, leder af KPMG's dansk-tyske afdeling i Padborg, og advokat Christian Sagawe fra advokatfirmaet Sagawe & Klages i Hamborg advarer om, at embedsmænd fra det lokale Finanzamt i delstater, hvor danske virksomheder er aktive, er godt i gang med et forsøg på at bondefange "die dummen dänen". Danskerne risikerer at skulle betale skat til både Danmark og Tyskland - uanset dobbeltskatningsaftalen mellem landene.
Bål og brand
»Det er kun godt et halvt år siden, at Danmark truede med bål og brand og en formel klage til EU-kommissionen fra en række brancheorganisationer, bl.a. Dansk Industri og Danske Entreprenører, imod tysk protektionisme. Dermed fik Danmark tyskerne til at tilbagekalde den diskriminerende entrepriseskat på 25 procent àconto på alle entrepriser og leverancer til Tyskland," siger Gunnar Tessin.
Entrepriseskatten blev indført som et lyn fra en klar himmel i 1999 for at fremme beskæftigelsen blandt tyske lønmodtagere og dæmme op for sort arbejde og udnyttelsen af underbetalt arbejdskraft fra Øst- og Sydeuropa.
Efter mange sværdslag blev loven ophævet i december 1999, og med dette knæfald mistede tyskerne en indtægtmulighed, som man nu forsøger at skaffe på anden vis. Nemlig ved at udvide beskatningsgrundlaget for udlændinge på byggepladser i Tyskland samt udvide begrebet »fast driftssted«.
»Man forsøger groft at bondefange de hundredvis af danske virksomheder, som sidste år indsendte en fritagelsesattest for at undg àcontoskatten på 25 pct,« mener revisoren, der forklarer, at virksomhederne kan imødese et udførligt syv sider langt spørgeskema fra Finanzamt med en byge af spørgsmål, bl.a. om virksomheden har et fast driftssted i Tyskland. Det kan være en postadresse, en skurvogn, eller endda en container, som de tyske skattemyndigheder kan »korrespondere« med fremfor at bruge det danske postvæsen.
Ignorerer aftale
»Formålet skal være at undersøge, om den danske virksomhed og medarbejderne da virksomheden nu ikke længere skal aflevere 25 pct. af entreprisesummen i forskudsskat - alligevel ikke på en eller anden måde er skattepligtig til Tyskland. Enten ubegrænset eller begrænset. Der tages ikke hensyn til de faktiske forhold og dobbeltbeskatningsaftalen mellem landene", anfører Gunnar Tessin.
»Bunken af papirer, der skal udfyldes, slutter med en erklæring om fuldmagt, og hvis man som ikke særlig tysk-kyndig, eller hvis man uforvarende og i god tro kommer til at skrive under på denne erklæring, ja så er man fanget i saksen og risikerer dobbeltbeskatning, nemlig 38 pct. i Tyskland og 32 pct. i Danmark - ialt 70 .pct.," fastslår Tessin.
Problemet med den famøse fuldmagt er, at i erklæringen lokkes danskere til at skrive under på, at man »på grund af den begrænsede skattepligt til Tyskland" giver den befuldmægtigede på den evt. angivne firma-adresse i Tyskland fuldmagt til at varetage alle skattesager med de tyske skattemyndigheder.
Ifølge Gunnar Tessin vil tyskerne vil herefter kunne slå danskerne i hovedet med et dokument, hvori de selv har erklæret, at de er begrænset skattepligtige i Tyskland.
»Der er tale om rent bondefangeri, for er virksomheden først registreret med et fast driftssted i såvel Tyskland som Danmark, så udløser det dobbeltbeskatning af såvel selskabet som lønmodtagerne,« raser Gunnar Tessin. Eneste undtagelse er, hvis man tager sine forholdsregler og f.eks. opretter et tysk datterselskab i form af et GmbH, aflønner det danske og tyske personale derfra, betaler tyske skatter og socialbidrag og udlodder netto-overskuddet løbende som skattefrit udbytte.
»Eventuelle forhandlinger mellem de to landes skattemyndigheder om, hvem der har den endelige beskatningsret, kan være endeløse og afklares formentlig først inden for en tidsramme på fire-fem år, tilføjer han.
Ørerne i maskinen
Eksportchef Jens U. Kromann, Danske Entreprenører, kommenterer oplysningerne om tyskernes nye påhit over for danske virksomheder således:
»Eksemplet understreger blot, at man skal være varsom med, hvad man skriver under på i Tyskland, hvis man vil undgå at få ørerne i maskinen.«
Men trængslerne på det tvske marked ender ikke her.
»Der er flere genvordigheder på vej,« anfører Gunnar Tessin. Tyskerne omgår nemlig ifølge revisoren 183 dages-reglen, som siger, aat personer, der opholder sig i Tyskland i en sammenhængende periode på over skes måneder, beskattes af samtlige deres indtægter, uanset hvilket land indtægterne hidrører fra.
Ved håndhævelsen af reglen har tyskerne nyligt forsøgt at hævde, at der ikke skal tages hensyn til, om de danske montører, håndværkere, entreprenører og lignende har fire dages uge og arbejder mandag-torsdag for derefter at holde lang weekend fredag-søndag i Danmark. Weekenderne i Danmark skulle tælles med, ligesom de tyske myndigheder ville sammentælle arbejdsdage fra forskellige arbejdspladser. Optællingen af dage starter vel at mærke helt fra første persons ankomst på pladsen og lige til selve afleveringsforretningen, selv om der kan gå lang tid fra færdiggørelsen til afleveringen. Tidsfristen udsættes heller ikke som følge af driftsintere forhold, svigtende vareleverancer m.v.
Advokat Chr. Sagawe beretter, at endnu flere mørke kyer tårner sig op i horisonen for danske eksportører:
Slet ikke død
»Den forhadte og diskriminerende entrepriseskat på 25 procent, som blev ophævet i december, er slet ikke død. Tre delstater, Bayern, Baden-Württemberg og Hessen har nyligt fremsat et lovforslag om genindførelse af àcontoskatten, denne gang dog »kun« med 15 procent - og ikke kun af overskuddet, men af hele entreprisesummen, et lovforslag der nu er på vej igennem Forbundsdagen.«
Bygge- og anlægsattache Niels Munk Hansen fra den danske ambassade i Berlin understreger, at danske virksomheder der allerede har etableret eller påtænker at starte aktiviteter i Tyskland, skal holde godt øje med det tyske marked og retstilstanden.
»Tyskerne viger ikke tilbage for at benytte nogle af de mest protektionistiske tiltag for at beskytte tysk håndværk og industri,« siger Niels Munk Hansen.
© Børsen
Fredag, 15 Sep 2000
Det siger pressen

Sagawe & Klages Rechtsanwälte
ABC-Strasse 1 · D-20354 Hamburg
Tel. +49 40 357534-0 · Fax +49 40 357534-34
E-Mail: info@tyskret.com
|