Tysk jura fælder danske eksportører 

Af ULRIK HORN

Den champagne, danske eksportører nyder efter en millionordre til Tyskland, kan hurtigt få en bitter eftersmag. Går den tyske køber konkurs, så står de tyske leverandører mange gange først i køen, når boet skal tømmes for værdier.

De kan få deres varer eller penge tilbage, mens de danske virksomheder må slås om resterne med de andre kreditorer. Derfor må virksomhederne ofte tage hjem til Danmark med stort set tomme lommer. Eksportørerne glemmer nemlig at tage et såkaldt ejendomsforbehold i kontrakten, konstaterer advokat Christian Sagawe, fra advokatfirmaet Sagawe & Klages i Hamborg, som har specialiseret sig i dansk-tysk retspleje.

»Vi oplever desværre forholdsvis tit, at danske virksomheder ikke har benyttet sig af den tyske ret til at tage ejendomsforbehold. Det er ellers ikke kompliceret. Det nemmeste er at bekræfte aftalen og henvise til, at levering udelukkende sker under ejendomsforbehold i henhold til klausulerne. Der findes standardformuleringer, som er helt normale og er almindelig praksis for de tyske virksomheder,« siger Christian Sagawe og understreger, at det er for sent, hvis man først skriver et ejendomsforbehold på fakturaen. Han tilføjer, at det lader til, at dele af tysk erhvervsliv ligefrem spekulerer i den manglende danske viden om klausulen.

Et ejendomsforbehold sikrer, at sælger kan få sine penge eller varer tilbage, hvis køber ikke betaler. Forbeholdet findes også i dansk ret, men det er ikke særligt udbredt. Til gengæld er det en vigtig ting i Tyskland, fordi forbeholdet også kan gælde over for tredjemand - altså hvis varerne videresælges.

Henrik Schultz, chefjurist i Dansk Industris erhvervsjuridiske afdeling, bekræfter, at forbeholden er relativt ukendte i Danmark: »De spiller ikke nogen væsentlig rolle i intern dansk handel. Der er simpelthen begrænsede anvendelsesmuligheder, for når varen for eksempel er beregnet til videresalg, kan man ikke tage et ejendomsforbehold,« siger han.

De tre ejendomsforbehold i Tyskland kan deles op i; simpelt, forlænget og udvidet.

Danmark har også en version af det simple forbehold, men det gælder kun for kapitalvarer som maskiner, der bliver brugt i køberens forretning. Derimod findes hverken det forlængede, hvor ejendomsretten bliver bevaret ved videresalg, eller det udvidede, hvor forbeholdet også dækker den gamle gæld fra gamle handler.

Sagawe vurderer, at hvis den tyske kunde ikke vil give grønt lys for et ejendomsforbehold, så bør den danske eksportør se det som et tegn på, at der er noget galt med seriøsiteten. Danmark sælger hvert år varer for over 80 mia. kr. i Tyskland.

ulrik.horn@borsen.dk

Børsen 5.8.2003

Det siger pressen