Desværre ser virkeligheden anderledes ud: Skandinaviske eksportører ved, at kunder i alle lande regelmæssigt kommer i betalingsvanskeligheder. Vi har endda oplevet, at danske leverandører målrettet har været ofre for tyske firmaer i nær-betalingsstandsning. Det er desværre ikke ualmindeligt, at tyske firmaer, som har opbrugt deres kredit hos deres indenlandske leverandører, henvender sig til "uskyldige" i udlandet, som ikke indhenter økonomiske oplysninger på den nye kunder - i begejstring over den ny kunde i Tyskland.
Den nuværende tyske konkurslov (Konkursordnung) er - med ændringer - den ældste nugældende lov i Tyskland. Siden 1877 er alle konkurser afviklet efter denne lovs forskrifter. Det kræver ingen særlige forudsætninger at forstå, at loven på trods af mange ændringer og tilpasninger ikke længere er tidssvarende.
En ny konkurslovgivning har været debatteret siden 1973, hvor oliekrisen pludselig fordoblede antallet af konkurser i det daværende Vesttyskland. Lovgivningen kom først ind i en mere konkret fase efter foreningen af de to Tysklande i 1990, da behovet for en ny moderne afløsning til erstatning af den gamle vesttyske Konkursordnung og den for DDR gældende Gesamtvollstreckungsordnung blev presserende. Loven fik betegnelsen "Insolvenzordnung" og blev vedtaget i 1994. På grund af de dybtgående indholdsmæssige og organisatoriske ændringer blev det vedtaget, at den først skulle træde i kraft 1. januar 1999.
Af pladshensyn er det kun muligt her at beskrive ganske få af de mange vigtige ændringer. Jeg nævner derfor blot enkelte punkter i Insolvenzordnung, som er særligt interessante for udenlanske leverandører.
Betalingsstandsning (Insolvenzeröffnungsverfahren)
Pr. 1. januar 1999 kan en skyldner anmode om at hans bo tages under konkursbehandling allerede ved en truende betalingsstandsning, dvs. før den faktiske betalingsudygtighed er indtrådt - altså på et væsentligt tidligere tidspunkt end før. Insolvenzgericht (skifteretten) er efter loven forpligtet til at træffe alle foranstaltninger med henblik på at forhindre, at skyldners økonomiske situation forværres til skade for kreditorerne. Retten kan derfor ved kendelse - i modsætning til tidligere - forbyde individuel tvangsfuldbyrdelse i skyldnerens formue. Insolvenzgericht vil typisk beslaglægge skyldneres samlede formue og udpege en midlertidig Insolvenzverwalter. Vedkommende er forpligtet til at sikre skyldnerens aktiver og at videreføre virksomheden, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt konkursen gennemføres eller ej. I stedet for at splitte virksomheden og aktiverne, vil det i fremtiden dreje sig om at holde virksomheden i drift så længe som muligt, og indtil det er afgjort, om virksomheden kan videreføres eller ej.
Hvis den midlertidige Insolvenzverwalters undersøgelser viser, at boets værdier ikke rækker til at gennemføre en konkursbehandling, afsiger retten et tilsvarende dekret og udpeger en Insolvenzverwalter (for det meste den samme som den foreløbige).
Kreditorerne
Kreditorerne får styrket deres indflydelse i den nye lov. Der skal principielt afholdes et første kreditormøde senest seks uger efter anmodningen om konkursbehandling er modtaget. På kreditormødet bekræftes Insolvenzverwalters mandat eller forsamlingen vælger en anden. Kreditormødet kan, hvis Insolvenzgericht ikke allerede har gjort det, nedsætte et kreditorudvalg og vælge medlemmerne til dette udvalg. De vigtigste afgørelser i insolvensforløbet kan kun træffes med kreditormødets medvirken, bl.a.
- beslutning om, hvorvidt virksomheden afvikles eller foreløbigt fortsætter driften,
- afstemning om insolvensplanen,
- godkendelse af væsentlige retshandler og
- afvikling af retstvister med betydelig sagsværdi samt
- afgørelse af den endelige fordeling af boets værdier.
Det er et stort fremskridt i forhold til den gamle lov: Var en konkursbehandling først indledt, var kreditorerne mere eller mindre afskåret fra at få oplysninger om sagens forløb, dividendeudbetaling etc. En Konkursverwalter af den gamle skole kunne i praksis skalte og valte uden umiddelbar kontrol.
Omstødelse
Insolvenzverwalteren har i den nye lov udvidede muligheder for at omstøde dispositioner vedrørende formuen inden insolvensbehandling er påbegyndt. Den gamle lov tillader kun omstødelse af dispositioner i en periode på maksimalt 10 dage inden betalingsstandsningen, denne frist forlænges i den nye lov til tre måneder. Hvis skyldneren i ond tro har disponeret til fordel for enkelte kreditorer, kan hans dispositioner efter den nye lov omstødes helt tilbage til 10 år (!) før insolvensbegæringen - den gamle frist var 1 år. Det er en helt klar forbedring af kreditorbeskyttelsen og beskyttelse af boet mod uberettigede formueforskydninger forud for en konkurs.
Gældssanering
Efter gammel ret levede kreditorernes fordringer op igen, når konkursens var overstået. Hvis der var tale om et selskab, havde det ikke de store konsekvenser, da selskabet efter konkursbehandling blev slettet i registeret. For enkeltpersoner var denne regel fatal: De kunne forfølges af kreditorerne resten af deres liv.
Den nye insolvensret indfører mulighed for at eftergive al gæld, så godvillige skyldnere får saneret økonomien og kan begynde forfra. Netop denne ændring blev det mest omstridte punkt i den nye lov, begrundet i frygten for, at forbrugere ville stifte grænseløs gæld, som de i en håndevending kunne befries fra med den nye lovs bestemmelser. Denne frygt har ikke dækning i lovteksten, som den er vedtaget.
For at kunne nyde godt af bestemmelserne om gældssanering skal skyldneren i en syvårig periode aflevere al indkomst, som overstiger den nærmere fastsatte bundgrænse for udlæg og udpantning, til en formueforvalter. Indtægterne fra de syv år fordeles forholdsmæssigt mellem kreditorerne.
Efter tyske forhold er dette nærmest revolutionerende. Ikke desto mindre vil ordningen få stor betydning for mange mennesker i det østlige Tyskland, som efter genforeningen faldt i hænderne på skrupelløse bedragere og nu er dybt forgældede.
Facit
Virksomheder og enkeltpersoner vil også gå konkurs i fremtiden - flere eller færre alt efter forretningsevne og konjunkturudsving. Den nye insolvenslovgivning tyder på, at man gennem en skånsommere omgang med aktiver og formueværdier gennemsnitligt vil kunne sikre kreditorerne et bedre resultat og begrænse antallet af utilstrækkelige konkurser.
Mod forventning er den nye lov desværre ikke blevet klarere og mere overskuelig end den gamle, men mindst lige så kompliceret. Hvis Deres tyske kunde går i betalingsstandsning, vil De også efter den 1. januar 1999 gøre klogt i rettidigt at indhente juridisk bistand for at kunne varetage Deres interesser bedst muligt.
