Pr. 1. juli 1998 er nye regler i kraft angående begrebet "Kaufmann" og firmanavne.
"Kaufmann"
Til stort besvær for hidtidige jurastuderende har tysk ret opereret med en række forskellige definitioner på erhvervsdrivende i forskellige situationer - den tyske "Kaufmann". Den nye lov skaber klarhed: "Kaufmann" er nu enhver, som handler i eller for sin bedrift, medmindre virksomheden efter sin art og sit omfang ikke anses at kræve erhvervsmæssig drift.
Desuden er der nu skabt mulighed for, at også mindre erhvervsdrivende (på tysk "Kleingewerbetreibende") og formueforvaltningsselskaber (som f.eks. interessentskaber) kan optages i handelsregisteret. Hermed anses disse for at være "Kaufmann" i medfør af registreringen.
Et forslag om, at handelsregistrene i fremtiden skulle føres hos de regionale industri- og handelskamre (obligatorisk medlemskab for alle selskaber og virksomheder) blev ikke inddraget i loven. Registeret fortsættes derfor decentralt med en afdeling ved Amtsgericht (underretten), siden 1. januar 2002 med den rationalisering, at registrene siden da henlægges til ét Amtsgericht ved en Landgerichts sæde - der er i alt 116 Landgerichte i Tyskland.
Virksomheders navne
Den vigtigste nyskabelse er den hårdt tiltrængte reform af virksomhedsnavne. Indtil nu har det været nødvendigt at vælge de mest ejendommelige firmabetegnelser, for at kunne opfylde de tyske bestemmelser. Datterselskaber af verdenskendte virksomheder havde måttet tilføje "Handelsgesellschaft", "Verwaltungsgesellschaft", "Deutschland" eller lignende til et ellers entydigt firmanavn. Men tiderne skifter trods alt. Den nye firmaret (Handelsgesetzbuchs §§ 18 og 19) omfatter kun tre klare forudsætninger:
1. Kendetegn og differentiering
Firmanavn skal herefter være egnet til at kendetegne virksomheden og have differentieringsevne. Således er enhver saglig betegnelse lovlig, som kan differentieres fra andre virksomhedsbetegnelser. Enhver, som bare én gang har forsøgt at få registreret et bestemt firmanavn i Tyskland, vil have forståelse for rækkevidden af denne enkle, klare bestemmelse.
2. Forvekslingskriteriet
Virksomhedens navn må dog ikke indeholde angivelser, som kan vildlede eller føre til forvekslinger. Ved prøvelsen af spørgsmålet om, hvad der er vildledende, har handelsregisteret kun lov til at inddrage åbenlyse overvejelser - indgriben ex officio er ikke mulig. I øvrigt overlades firmaretten til markedskræfternes frie spil. En virksomhed, som f.eks. mener, at en konkurrent vildleder eller krænker forvekslingskriteret med sit firma, kan anlægge sag mod denne.
3. Retsformen
Den tredje forudsætning er, at retsformen klart skal fremgå af firmanavn. Det har hidtil ikke været tilfældet for registrerede enkeltmandsfirmaer og kommanditselskaber. De er herefter forpligtet til altid at oplyse retsformen i deres firmanavn.
Desuden skal alle erhvervsdrivende - som GmbH allerede indtil nu - angive på alt erhvervsmæssigt materiale (brevpapir, bestillingsformularer, ordrebekræftelser, prospekter etc.)
- firmanavn med tilføjelse af retsform
- det sted, hvor virksomheden drives
- den registrerende Amtsgericht og registernummer.
Facit
Hvis der er ønske om at befri det tyske datterselskab for overflødige og forvirrende tilføjelser som f.eks. "Verwaltungsgesellschaft", "Handelsgesellschaft" eller "Deutschland", står alle døre nu åbne. Registreringsgrænsen i Tyskland går nu ved (uegnede) betegnelser såsom "BMOK 21/7 1998 GmbH" og vildledende navne, som ikke kan registreres.
En anmeldelse til registrering skal underskrives af den/de tegningsberettigede og underskriften attesteres for en tysk notar. Vi står gerne til rådighed med råd og vejledning.
