Hvorfor er ejendomsforbehold i Tyskland så vigtig?

Vereinbarung über Eigentumsvorbehalt med en oversættelse til dansk og danske noter

Hvordan aftales et "rigtig tysk" ejendomsforbehold?

Ofte stillede spørgsmål vedr. ejendomsforbehold

Nogle juridiske bemærkninger

Grænseoverskridende konkurser

Ny regler for entreprenører

Konventionalbod i entreprisekontrakter halveres

Tysk motorvejsafgift på lastbiler

Hvad betyder egentlig "Basel II"?

Europæisk ret udvikler sig udenom Danmark

Hvad koster det at handle med et konkursbo?

Inkasso i Tyskland

Håndfri mobiltelefon obligatorisk

Lejelovgivning i Tyskland

En handelsagent-kontrakt kan være en dyr fornøjelse

Forbud mod rabat og tilgift afskaffet

Køberetsreform i Tyskland

Anfordringskaution ikke lovligt krav

Tjek checken eller Check følge eller land fly

Så begærer vi ham da bare konkurs

Sammenlignede reklame i Tyskland

Garantie uden garanti

Handelsagenter i Tyskland

Handelsagentaftale på tysk


Vereinbarung über Eigentumsvorbehalt -
(Oversættelse til Dansk)


Vi leverer kun på grundlag af følgende nærmere beskrevne ejendomsforbehold. Dette gælder også for alle fremtidige leveringer, også selvom vi ikke udtrykkeligt betinger os dette.

1. Den leverede vare forbliver vor ejendom indtil fuld og endelig betaling af samtlige mellemværender i forretningsforbindelsen mellem os og ordregiver (vare under ejendomsforbehold – Vorbehaltsware).

2. Ordregiver kan sælge den af ejendomsforbeholdet omfattede vare eller disponere over den på anden måde, såfremt dette følger af virksomhedens sædvanlige drift. Håndpantsætning, transport til sikkerhed eller anvendelse til anden sikkerhedsstillelse er ikke tilladt. Ved videresalg af varer under ejendomsforbehold på kredit er ordregiver forpligtet til at stille sikkerhed for vore rettigheder som ejer i medfør af ejendomsforbeholdet. Ordregiver tiltransporterer os hermed den fordring, der tilkommer ham ved videresalg eller anden disponering vedrørende varer under ejendomsforbehold. Vi modtager hermed transporten.

3. Ordregiver er forpligtet til omgående at oplyse os om udlæg eller andet indgreb fra tredjemands side. Han er ikke berettiget til at indgå aftaler med sine kunder, der kunne skade vore rettigheder. Ordregiver forpligter sig for egen regning til at holde de under ejendomsforbeholdet leverede varer forsikret mod brand, indbrud, tyveri og vandskade.

4. Såfremt ordregiver kommer i restance eller vi får kendskab til omstændigheder, der reducerer hans kreditværdighed, kan vi ophæve retten til at disponere over de af ejendomsforbeholdet omfattede varer og inddrive de os tiltransporterede fordringer. Ordregiver forpligter sig til på anfordring at stille samtlige de bilag til rådighed, der er påkrævet til inddrivelse (evt. ad rettens vej) af de transporterede fordringer, samt at give sine debitorer meddelse om transporten.

5. Er ordregiver i restance eller misligholder han aftalen i øvrigt, kan vi uden forudgående varsel hæve aftalen og tilbagetage varer omfattet af ejendomsforbeholdet. Ordregiver er forpligtet til at udlevere varen. Med henblik på tilbagetagelse af varer indrømmer ordregiver os hermed en uigenkaldelig ret til uhindret adgang til sine forretnings- og lagerlokaler og til at bortfjerne varer omfattet af ejendomsforbeholdet.

6. Ordregiver foretager en eventuel be- og forarbejdning af varer under ejendomsforbehold for os, uden at vi dog pådrager os forpligtelser af den årsag. Ved forarbejdning, forbindelse, sammen- eller opblanding af varer under ejendomsforbehold med andre varer, der ikke tilhører os, tilkommer der os en forholdsmæssig andel af ejendomsretten til den nye vare/genstand svarende til forholdet mellem fakturaværdien af varen under ejendomsforbehold i forhold til fakturaværdien af de andre varer. Såfremt ordregiver erhverver ejendomsret som eneejer af den nye vare/genstand, indrømmer han os hermed en medejendomsret hertil og opbevarer varen/genstanden vederlagsfrit for os. Videresælges varer under ejendomsforbehold sammen med andre leverandørers varer leveret under ejendomsforbehold med det samme, uden at der sker forarbejdning, forbindelse, sammen- eller opblanding, gælder den ovenfor aftalte transport af fordringer kun op til fakturaværdien af den del af vore varer under ejendomsforbehold, der videresælges sammen med de øvrige varer under ejendomsforbehold.

7. Til sikkerhed for vore krav mod ordregiver tiltransporterer ordregiver os endvidere sådanne fordringer, som han erhverver på tredjemand, når den leverede genstand/varen forbindes med fast ejendom; vi modtager hermed denne transport.

8. Vi forpligter os til efter ordregivers anmodning at frigive sikkerhed stillet i henhold til ovenstående bestemmelser, dette dog efter eget skøn og kun hvis sikkerhedens realiserbare værdi overstiger de sikrede krav med mere end 20%.

Danske Noter og Tysk tekst

 


Sagawe & Klages Rechtsanwälte
ABC-Strasse 1 · D-20354 Hamburg
Tel. +49 40 357534-0 · Fax +49 40 357534-34
E-Mail: info@tyskret.com