Hvorfor er ejendomsforbehold i Tyskland så vigtig?

Vereinbarung über Eigentumsvorbehalt med en oversættelse til dansk og danske noter

Hvordan aftales et "rigtig tysk" ejendomsforbehold?

Ofte stillede spørgsmål vedr. ejendomsforbehold

Nogle juridiske bemærkninger

Grænseoverskridende konkurser

Ny regler for entreprenører

Konventionalbod i entreprisekontrakter halveres

Tysk motorvejsafgift på lastbiler

Hvad betyder egentlig "Basel II"?

Europæisk ret udvikler sig udenom Danmark

Hvad koster det at handle med et konkursbo?

Inkasso i Tyskland

Håndfri mobiltelefon obligatorisk

Lejelovgivning i Tyskland

En handelsagent-kontrakt kan være en dyr fornøjelse

Forbud mod rabat og tilgift afskaffet

Køberetsreform i Tyskland

Anfordringskaution ikke lovligt krav

Tjek checken eller Check følge eller land fly

Så begærer vi ham da bare konkurs

Sammenlignede reklame i Tyskland

Garantie uden garanti

Handelsagenter i Tyskland

Handelsagentaftale på tysk


Hvorfor er ejendomsforbehold i Tyskland så vigtig?


Hvor mange millioner kroner skandinaviske virksomheder taber hver år, fordi deres tyske kunder går konkurs er ikke bekendt. Også selvom der ikke foreligger en statistik over disse tal, må vi gå ud fra, at det drejer sig om et ganske betragteligt beløb. Det forekommer bl.a. ofte, at tyske virksomheder vender sig mod skandinaviske leverandører, idet deres tidligere tyske leverandører ikke længere vil levere til dem grundet manglende betalling. Skandinaviske virksomheder glemmer ofte at iagttage de simpleste forholdsregler ved indledningen af nye forretningsforbindelser og leverer uden forinden at have efterprøvet deres nye kunders kreditværdighed. Indtræder da konkursen, må den fulde fordring ofte helt afskrives, da der ikke er nogen aktiver i boet.

Det er påfaldende, at talrige skandinaviske eksportører ikke engang benytter sig af et af de "sikkerhedsmidler", der uden videre står til deres rådighed, nemlig ejendomsforbehold. I modsætning til i Danmark har ejendomsforbehold for de leverede varer også virkning overfor 3.mand. Dette har især stor betydning i konkurstilfældene, fordi sælgerne, der har taget et gyldigt ejendomsforbehold, kan forlange at få udleveret de pgl. varer fra bobestyreren.

I det følgende gives et forslag til, hvordan et ejendomsforbehold kan udformes og derefter knyttes der kommentarer til de nævnte punkter.

En grundliggende forudsætning for at kunne gøre et ejendomsforbehold gældende er den gyldige aftale mellem parterne, som i tilfælde af en tvist må kunne eftervises. Det er ikke tilstrækkeligt først at gøre opmærksom på ejendomsforbeholdet i regningen eller fakturaen. Ejendomsforbeholdet må aftales sammen med de andre vigtige punkter i kontrakten, såsom mængde, pris og kvalitet.

Det er fyldestgørende (og sædvanligt i Tyskland) at aftale ejendomsforbehold i de almindelige forretningsbetingelser. Det er anbefalelsesværdigt at henvise til, at man udelukkende leverer på grundlag af alm. forretningsbetingelser eller i det mindste anfører: "levering kun med ejendomsforbehold" i alle kataloger, prislister, brochurer og tilbud.

Formuleringsforslag:

"Wir liefern stets, auch wenn wir uns nicht ausdrücklich
darauf berufen, nur unter Eigentumsvorbehalt gemäß den
beigefügten Bedingungen."

På dansk:

Vi leverer kun med ejendomsforbehold, også når vi ikke
udtrykkeligt henviser dertil, jfr. de vedlagte betingelser.

Det er anbefalelsesværdigt, efter at parterne har enedes om detaljerne, at udarbejde en ordrebekræftigelse, i hvilken man på ny henviser til det aftalte ejendomsforbehold. Bestrider den tyske kunde ikke denne ordrebekræftigelse straks efter modtagelsen, er dennes indhold gældende.

Mange store tyske virksomheder anvender såkaldte "indkøbsbetingelser", i hvilke et ejendomsforbehold fra leverandørens side ikke anerkendes. I et sådan tilfælde må man udtrykkeligt gøre det klart, at man ikke er indforstået med disse indkøbsbetingelser og kun vil levere på ens egne betingelser, dvs. med ejendomsforbehold.

Nærmere detaljeret foreslås følgende

Vereinbarung über Eigentumsvorbehalt

 


Sagawe & Klages Rechtsanwälte
ABC-Strasse 1 · D-20354 Hamburg
Tel. +49 40 357534-0 · Fax +49 40 357534-34
E-Mail: info@tyskret.com