[Den internationale Checkkonvention - Forevisningsfristen - Stor praktisk betydning - Afhjælpning]
Check'en har udviklet sig til et almindeligt betalingsmiddel mellem både privatpersoner og virksomheder. Også i international handel afvikles en stor del af de finansielle transaktioner ved betaling med check. De enkelte landes checkregler afviger imidlertid på nogle punkter fra hverandre - hvilket kan få udslaggivende konsekvenser.
Mange kreditorer foretrækker, at debitor udsteder en check, som man fysisk kan holde i hånden, fremfor en ubestemt tilsikring om betaling af fordringen pr. bankoverførsel. Når der udstedes en check er det dog ikke i sig selv en garanti for, at beløbet godskrives modtagerens konto. Skulle cheken vise sig at være dækningsløs, kan checkmodtagern imidlertid uden videre holde sig til udstederen. Proceduren afviger fra land til land: i Danmark kan en check sendes direkte til fogedretten - dvs. anvendes som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, medens der i de fleste andre lande først skal anlægges sag: i Tyskland "Scheckprozeß" (checksag).
En "checksag" er en særligt hurtig søgsmålsform, hvor retsmødet berammes med ganske få dages varsel, og sagsøger alene ved fremlæggelse af den dækningsløse check får dom til tvangsfuldbyrdelse. Sagsøgte (udstederen af den dækningsløse check) kan ikke påberåbe sig f. eks. mangler ved den leverede vare men kun gøre bestemte indsigelser såsom falsk underskrift gældende.
Den Internationale Checkkonvention
Checkreglerne har praktisk taget været enslydende overalt i verden, siden Check-konventionen blev udarbejdet i Geneve i 1931. Således er indholdet i de fleste landes checklove nærmest identisk, dog med undtagelse af de anglo-amerikanske retssystemer. Også de skandinaviske og tyske checklov er for 99% vedkommende identisk.
Men som så ofte, når juraen skal fungere på tværs af landegrænser, får netop den afvigende ene procent afgørende betydning.
Forskellen mellem skandinaviske og tyske checkregler vedrører forevisningsfristen, inden for hvilken checkindehaveren skal forevise checken til betaling hos den udstedende bank. Overskrides fristen, mister checken ikke sin gyldighed og dens retlige konsekvenser falder heller ikke bort - afgørende er imidlertid, at checkindehaveren herefter ikke længere kan holde sig umiddelbart til checkudstederen, dvs. i Danmark gå til fogedretten respektive i Tyskland anlægge "checksag".
Forevisningsfristen
De nordiske lande, har indgået aftale om en forevisningsfrist på 20 dage for alle inden- og udenlandske (europæiske) checks. Formålet er at undgå overskridelse af forevisningsfristen pga. langsommelig postgang i udlandet.
I Tyskland (og i næsten alle andre lande, som har tiltrådt Checkkonventionen) forholder det sig anderledes: 20 dages-fristen gælder alene checks udstedt i andre europæiske lande. Checks trukket på en tysk bank skal forevises inden 8 dage, såfremt regresretten skal bevares. "Dage" betyder i denne sammenhæng 8 kalenderdage, hvortil udstedelsesdatoen ikke medregnes, og ikke 8 hverdage. Udløber fristen på en lørdag eller søndag, kan checken dog stadig indløses næstfølgende hverdag, uden at muligheden for hurtig retsforfølgning sættes over styr.
Efter fristens udløb kan udstederen af den dækningsløse check ikke længere forfølges i den ovenfor skitserede checksag men udelukkende i et traditionelt søgsmål for betaling af et pengekrav. Således har sagsøgte (checkudstederen) herefter adgang til en lang række ydeligere indsigelser og stedet for en hurtig betaling via check ser checkmodtageren sig konfronteret med en traditionel - i Tyskland desværre ofte langvarig - retssag.
Da det for fristberegningen kommer an på lovgivningen i det land, hvor checken er betalbar (den danske checklovs §§ 62 og 63 henviser udtrykkeligt hertil), kan denne forskel mellem de nordiske lande og resten af Europa i givet fald spille en vigtig rolle.
Stor praktisk betydning
Det forekommer ikke sjældent, at danske eksportører rykker forgæves for betaling hos tyske kunder og til sidst efter megen korrespondence vender hjem med en check efter et personligt besøg hos kunden. Checken indleveres til banken og krediteres (foreløbigt) kontoen. En måned senere - betalingen er glemt og nye varer leveret - kommer den ubehagelige overraskelse: Checken viser sig at være dækningsløs og beløbet debiteres eksportørens konto.
Hvad skete der? Eksportørens bank sender som sædvanlig checken til clearing via bankens hovedkontor, som imidlertid videresender den sammen med alle øvrige checks på Tyskland til bankens tyske korrespondentbank. Denne fremsender igen checken til sit hovedkontor, som checken var trukket på, hvorfra den slutteligt tilsendes den filial, hvor checkudstederen - den tyske kunde - har sin konto. Denne procedure varer i praksis altid mere end 8 dage. Og netop 8-dages-fristen er afgørende i dette tilfælde, da det drejer sig om en i Tyskland udstedt check, som søges indløst i en tysk bank.
Hvis checken enten er dækningsløs eller udstederen har tilbagekaldt den, honoreres den ikke af banken. Konsekvensen af, at 8-dages-fristen er overskredet, bliver således, at den danske eksportør har forspildt muligheden for hurtig retsforfølgning efter tysk ret.
Hvis checken var blevet forevist rettidigt, havde checkindehaveren uden videre gennem en tysk advokat kunnet gennemføre en "checksag" og hurtigt fået et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Den tyske "checksag" udelukker fx. indsigelser om mangler ved varen og dermed syn og skøn.
Afhjælpning
Det kan derfor kun anbefales danske virksomheder at oprette en konto i Tyskland til indløsning af checks udstedt af tyske kunder. En sådan konto kan også oprettes hos en af de skandinaviske banker med filial i Tyskland, idet disse er tilknyttet det tyske clearingsystem og påser, at forevisningsfristerne overholdes.
