Som bekendt er den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland trådt i kraft den 25. december 1996. Overenskomsten erstatter den gamle DBO fra 1962, som har været i kraft i 35 år. I henhold til overenskomstens artikel 49 stk. 2 finder den anvendelse på alle forhold, som indtræder efter den 1. januar 1997.
Allerede nu er der på et enkelt punkt opnået klarhed over et forhold, som set med danske øjne udgjorde en væsentlig forringelse. Det drejer sig om beskatning af prokurister med bopæl i Danmark, som modtager løn fra et tysk GmbH.
Den vigtigste ændring i den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst var som bekendt, at tysk lønindkomst i fremtiden - forenklet sagt - ikke længere er fritaget for beskatning i Danmark ("exemptionsprincippet"), men at den i Tyskland betalte skat blot modregnes ("creditprincippet"). Konsekvensen er, at beskatningen af tysk indkomst sluses op på det høje danske niveau.
Der er dog gjort en bestemt undtagelse for beskatning af lønindtægt: I medfør af artikel 15 beskattes løn for personligt arbejde i et tjenesteforhold kun dér, hvor arbejdet udføres. Med andre ord skal lønmodtagere kun betale den (lave) tyske kildeskat for arbejde udført i Tyskland og ikke den (højere) danske sats.
Undtagelsen fra undtagelsen findes dog i overenskomstens artikel 16! I henhold hertil holder man fast i credit-princippet for den "efter handelsretlige principper ansvarlige leder". Det vil sige, at Geschäftsführeren (direktøren) i et tysk GmbH, som bibeholder sin bopæl i Danmark, skal betale den fulde danske skatteprocent.
Hensigten har angiveligt været at ramme visse hyppige konstruktioner, hvor direktøren i det danske moderselskab samtidig var Geschäftsführer i det tyske GmbH og fik løn fra begge selskaber, hvorefter den tyske lønandel naturligvis kun skulle beskattes efter den betydeligt lavere tyske sats ("split pay roll"). De danske skattemyndigheder mente åbenbart, at der her var mulighed for omgåelse af danke beskatningsregler.
Denne ændring berørte en lang række Geschäftsführere i tyske datterselskaber. I hvert fald kunne man ved udgangen af 1996 konstatere, at relativt mange Geschäftsführere var blevet "degraderet" til prokurister. Derfor opstod spørgsmålet, hvorvidt en prokurist er "en efter handelsretlige principper ansvarlig leder" af et GmbH.
Efter tysk ret er prokuristen i hvert fald ikke en ansvarlig leder. Det har den danske skattemyndighed nu ligeledes erkendt, som det fremgår af den bindende forhåndsafgørelse fra 3. juni 1997 (kilde: Tidsskrift for skat og afgifter 1997, 526 ff.). Det er forbløffende, at det danske skattevæsen gør sin beskatningsret afhængig af, hvordan en given aktivitet bedømmes i et andet retssystem. Selv om afgørelsen kun gælder den konkrete sag, vil den have en væsentlig præjudicerende virkning. Om det er formålstjenligt at lade den tidligere Geschäftsführer optræde som prokurist, er et andet spørgsmål. I erhvervslivets hverdag titlen prokurist sikkert ikke imponerer på visitkortet. Såfremt det er påkrævet at give en medarbejder omfattende beføjelser, uden at dette afspejles i handelsregisteret, anbefaler vi en anden vej.
Tysk ret giver mulighed for at udnævne en såkaldt "Generalbevollmächtigter", som har beføjelse til at indgå enhver bindende aftale for virksomheden. Forudsætningen er blot, at der udstedes en tilsvarende fuldmagt. På denne måde kan en enkeltperson tillægges ganske omfattende beføjelser. Helt bortset fra at man således undgår de mange omstændelige procedurer, når enten flere personer eller hele bestyrelsen i forening tegner selskabet.
Sidst men ikke mindst er titlen "Generalbevollmächtigter" ikke uattraktiv. Det bedst kendte eksempel i Tyskland er Bertold Beitz, som i 50erne og 60erne med denne titel stod i spidsen for Krupp-koncernen med stor dygtighed og megen energi.
