|
|
 |
 |

Betriebsverfassungsgesetz
(BetrVG) |
 |

Synoptisk oversættelse (uddrag)
til dansk |
 |
|

...
BetrVG § 2
Stellung der Gewerkschaften und Vereinigungen der Arbeitgeber
(1) Arbeitgeber und Betriebsrat arbeiten unter Beachtung der geltenden Tarifverträge vertrauensvoll und im Zusammenwirken mit den im Betrieb vertretenen Gewerkschaften und Arbeitgebervereinigungen zum Wohl der Arbeitnehmer und des Betriebs zusammen.
(2) Zur Wahrnehmung der in diesem Gesetz genannten Aufgaben und Befugnisse der im Betrieb vertretenen Gewerkschaften ist deren Beauftragten nach Unterrichtung des Arbeitgebers oder seines Vertreters Zugang zum Betrieb zu gewähren, soweit dem nicht unumgängliche Notwendigkeiten des Betriebsablaufs, zwingende Sicherheitsvorschriften oder der Schutz von Betriebsgeheimnissen entgegenstehen.
(3) Die Aufgaben der Gewerkschaften und der Vereinigungen der Arbeitgeber, insbesondere die Wahrnehmung der Interessen ihrer Mitglieder, werden durch dieses Gesetz nicht berührt.
...
|
|

...
§ 2
Fagforeningers og arbejdsgiversammenslutningers retsstilling
Stk. 1. Arbejdsgiver og bedriftsråd samarbejder i gensidig tillid under hensyntagen til de gældende overenskomster og i samvirken med de fagforeninger og arbejdsgiversammenslutninger, der er repræsenteret i bedriften, til bedste for medarbejdernes og bedriftens tarv.
Stk. 2. Med henblik på at varetage de i denne lov nævnte opgaver og beføjelser, der i medfør af denne lov er overdraget til de i bedriften repræsenterede fagforeninger, har disses repræsentant ret til at få adgang til bedriften, efter meddelelse til arbejdsgiver eller dennes repræsentant herom, medmindre uomgængelige krav, som følger af driften, ufravigelige sikkerhedskrav eller beskyttelse af forretningshemmeligheder er til hinder herfor.
Stk. 3. Fagforeningernes og arbejdsgiversammenslutningernes opgaver, herunder især varetagelse af deres medlemmers interesser, berøres ikke af denne lov.
...
|
|
|
BetrVG § 5
Arbeitnehmer
(1) Arbeitnehmer (Arbeitnehmer und Arbeitnehmerinnen) im Sinne dieses Gesetzes sind Arbeiter und Angestellte einschließlich der zu ihrer Berufsausbildung Beschäftigten, unabhängig davon, ob sie im Betrieb, im Außendienst oder mit Telearbeit beschäftigt werden. Als Arbeitnehmer gelten auch die in heimarbeit Beschäftigten, die in der Hauptsache für den Betrieb arbeiten.
...
(3) Dieses Gesetz findet, soweit in ihm nicht ausdrücklich etwas anderes bestimmt ist, keine Anwendung auf leitende Angestellte. Leitender Angestellter ist, wer nach Arbeitsvertrag und Stellung im Unternehmen oder im Betrieb
1. zur selbständigen Einstellung und Entlassung von im Betrieb oder in der Betriebsabteilung beschäftigten Arbeitnehmern berechtigt ist oder
2. Generalvollmacht oder Prokura hat und die Prokura auch im Verhältnis zum Arbeitgeber nicht unbedeutend ist oder
3. regelmäßig sonstige Aufgaben wahrnimmt, die für den Bestand und die Entwicklung des Unternehmens oder eines Betriebs von Bedeutung sind und deren Erfüllung besondere Erfahrungen und Kenntnisse voraussetzt, wenn er dabei entweder die Entscheidungen im wesentlichen frei von Weisungen trifft oder sie maßgeblich beeinflußt; dies kann auch bei Vorgaben insbesondere auf Grund von Rechtsvorschriften, Plänen oder Richtlinien sowie bei Zusammenarbeit mit anderen leitenden Angestellten gegeben sein.
(4) Leitender Angestellter nach Absatz 3 Nr. 3 ist im Zweifel, wer
1. aus Anlaß der letzten Wahl des Betriebsrats, des Sprecherausschusses oder von Aufsichtsratsmitgliedern der Arbeitnehmer oder durch rechtskräftige gerichtliche Entscheidung den leitenden Angestellten zugeordnet worden ist oder
2. einer Leitungsebene angehört, auf der in dem Unternehmen überwiegend leitende Angestellte vertreten sind, oder
3. ein regelmäßiges Jahresarbeitsentgelt erhält, das für leitende Angestellte in dem Unternehmen üblich ist, oder,
4. falls auch bei der Anwendung der Nummer 3 noch Zweifel bleiben, ein regelmäßiges Jahresarbeitsentgelt erhält, das das Dreifache der Bezugsgröße nach § 18 des Vierten Buches Sozialgesetzbuch überschreitet.
...
|
|
§ 5
Medarbejder
Stk. 1. Som medarbejder (m/k) i denne lovs forstand anses lønmodtagere og funktionærer herunder enhver, der beskæftiges som led i sin erhvervsuddannelse, uanset om de er beskæftiget i bedriften, eksternt eller med telearbejde. Som medarbejder anses også personer beskæftiget på deres bopæl, når de hovedsageligt arbejder for bedriften.
...
Stk. 3. Med mindre andet udtrykkeligt fastsættes i nærværende lov, finder den ikke anvendelse på ledende medarbejdere. Ledende medarbejder er enhver, der i medfør af sin ansættelseskontrakt og stilling i virksomheden eller bedriften
1. er berettiget til selvstændigt at ansætte og afskedige medarbejdere beskæftiget i bedriften eller afdelingen, eller
2. har generalfuldmagt eller prokura, og prokura ikke er ubetydelig i forhold til arbejdsgiver, eller
3. regelmæssigt varetager øvrige opgaver af betydning for virksomhedens eller en bedrifts beståen og udvikling, hvor udførelsen heraf er betinget af særlige erfaringer og kundskaber, såfremt beslutningerne enten i det væsentlige træffes uden at være bundet af anvisninger eller har afgørende indflydelse herpå; betingelsen kan være opfyldt ved afgivelse af anvisninger baseret på lovgivningens bestemmelser, planer eller retningslinier samt ved samarbejde med andre ledende medarbejdere.
...
Stk. 4. Som ledende medarbejder i henhold til stk. 3 nr. 3 anses i tvivlstilfælde enhver, der
1. i sammenhæng med det seneste valg til bedriftsrådet, talsmandsudvalget eller af medarbejdernes bestyrelsesmedlemmer eller ved endelig retsafgørelse er henført til (gruppen bestående af) ledende medarbejdere, eller
2. tilhører et ledelsesniveau, på hvilket der i virksomheden hovedsageligt findes ledende medarbejdere, eller
3. regelmæssigt oppebærer en sådan årsløn, som sædvanligvis betales til ledende medarbejdere i virksomheden, eller
4. - såfremt der måtte restere tvivl også efter inddragelse af nr. 3 - regelmæssigt oppebærer en årsløn, der overstiger det tredobbelte af referencebeløbet i § 18 Viertes Buch, Sozialgesetzbuch (4. bind, socialretlig lovsamling).
|
|
|
BetrVG § 23
Verletzung gesetzlicher Pflichten
(1) Mindestens ein Viertel der wahlberechtigten Arbeitnehmer, der Arbeitgeber oder eine im Betrieb vertretene Gewerkschaft können beim Arbeitsgericht den Ausschluß eines Mitglieds aus dem Betriebsrat oder die Auflösung des Betriebsrats wegen grober Verletzung seiner gesetzlichen Pflichten beantragen. Der Ausschluß eines Mitglieds kann auch vom Betriebsrat beantragt werden.
(2) Wird der Betriebsrat aufgelöst, so setzt das Arbeitsgericht unverzüglich einen Wahlvorstand für die Neuwahl ein. § 16 Abs. 2 gilt entsprechend.
(3) Der Betriebsrat oder eine im Betrieb vertretene Gewerkschaft können bei groben Verstößen des Arbeitgebers gegen seine Verpflichtungen aus diesem Gesetz beim Arbeitsgericht beantragen, dem Arbeitgeber aufzugeben, eine Handlung zu unterlassen, die Vornahme einer Handlung zu dulden oder eine Handlung vorzunehmen. Handelt der Arbeitgeber der ihm durch rechtskräftige gerichtliche Entscheidung auferlegten Verpflichtung zuwider, eine Handlung zu unterlassen oder die Vornahme einer Handlung zu dulden, so ist er auf Antrag vom Arbeitsgericht wegen einer jeden Zuwiderhandlung nach vorheriger Androhung zu einem Ordnungsgeld zu verurteilen. Führt der Arbeitgeber die ihm durch eine rechtskräftige gerichtliche Entscheidung auferlegte Handlung nicht durch, so ist auf Antrag vom Arbeitsgericht zu erkennen, daß er zur Vornahme der Handlung durch Zwangsgeld anzuhalten sei. Antragsberechtigt sind der Betriebsrat oder eine im Betrieb vertretene Gewerkschaft. Das Höchstmaß des Ordnungsgeldes und Zwangsgeldes beträgt 20.000 Deutsche Mark.
...
|
|
§ 23
Misligholdelse af forpligtelser i henhold til loven
Stk. 1. Når mindst en fjerdedel af de valgberettigede medarbejdere, arbejdsgiveren eller en i bedriften repræsenteret fagforening kræver det, kan et medlem for arbejdsretten begæres ekskluderet af bedriftsrådet eller bedriftsrådet opløst på grund af grov misligholdelse af dennes eller dettes forpligtelser. Endvidere kan bedriftsrådet begære et medlem ekskluderet.
Stk. 2. Såfremt bedriftsrådet opløses, indsætter arbejdsretten omgående en valgbestyrelse med henblik på nyvalg. § 16 stk. 2 gælder analogt.
Stk. 3. Bedriftsrådet eller en i bedriften repræsenteret fagforening kan ved arbejdsgivers grove misligholdelse af dennes forpligtelser i medfør af nærværende lov anmode arbejdsretten om at arbejdsgiver pålægges at undlade en handling, at tåle en handling eller foretage en handling. Såfremt arbejdsgiver handler i strid med det, der er blevet ham pålagt ved en endelig retsafgørelse, om at undlade en handling eller tåle en handling, kan han af arbejdsretten efter begæring herom idømmes bødestraf efter forudgående varsling for enhver overtrædelse. Udfører arbejdsgiver ikke den ham ved endelig retsafgørelse pålagte handling, kan arbejdsretten efter begæring herom beslutte, at han skal pålægges at udføre handlingen gennem idømmelse af tvangsbøder. Bedriftsrådet eller en i bedriften repræsenteret fagforening er berettiget til at indgive begæring. Bøder og tvangsbøder kan højst andrage DEM 20.000.
...
|
|
|
BetrVG § 26
Vorsitzender
(1) Der Betriebsrat wählt aus seiner Mitte den Vorsitzenden und dessen Stellvertreter.
(2) Der Vorsitzende des Betriebsrats oder im Fall seiner Verhinderung sein Stellvertreter vertritt den Betriebsrat im Rahmen der von ihm gefaßten Beschlüsse. Zur Entgegennahme von Erklärungen, die dem Betriebsrat gegenüber abzugeben sind, ist der Vorsitzende des Betriebsrats oder im Fall seiner Verhinderung sein Stellvertreter berechtigt.
...
|
|
§ 26
Formand for bedriftsrådet
Stk. 1. Bedriftsrådet vælger af sin midte en formand og en formandssuppleant. .
Stk 2. Formanden for bedriftsrådet eller, hvis denne har forfald, formandssuppleanten repræsenterer bedriftsrådet inden for rammerne af de af bedriftsrådet trufne afgørelser. Bedriftsrådets formand eller, hvis denne har forfald, formandssuppleanten har fuldmagt til at modtage viljeserklæringer, der skal afgives over for bedriftsrådet.
...
|
|
|
BetrVG § 74
Grundsätze für die Zusammenarbeit
(1) Arbeitgeber und Betriebsrat sollen mindestens einmal im Monat zu einer Besprechung zusammentreten. Sie haben über strittige Fragen mit dem ernsten Willen zur Einigung zu verhandeln und Vorschläge für die Beilegung von Meinungsverschiedenheiten zu machen.
(2) Maßnahmen des Arbeitskampfes zwischen Arbeitgeber und Betriebsrat sind unzulässig; Arbeitskämpfe tariffähiger Parteien werden hierdurch nicht berührt. Arbeitgeber und Betriebsrat haben Betätigungen zu unterlassen, durch die der Arbeitsablauf oder der Frieden des Betriebs beeinträchtigt werden. Sie haben jede parteipolitische Betätigung im Betrieb zu unterlassen; die Behandlung von Angelegenheiten tarifpolitischer, sozialpolitischer, umweltpolitischer und wirtschaftlicher Art, die den Betrieb oder seine Arbeitnehmer unmittelbar betreffen, wird hierdurch nicht berührt.
(3) Arbeitnehmer, die im Rahmen dieses Gesetzes Aufgaben übernehmen, werden hierdurch in der Betätigung für ihre Gewerkschaft auch im Betrieb nicht beschränkt.
|
|
§ 74
Grundlæggende principper for samarbejdet
Stk. 1. Arbejdsgiver og bedriftsråd skal mødes mindst en gang månedligt til en drøftelse. Det påhviler dem at forhandle omtvistede spørgsmål med reel vilje til at nå frem til enighed og stille forslag til bilæggelse af uenighed.
Stk. 2. Arbejdskampmæssige foranstaltninger er ikke tilladt i forholdet mellem arbejdsgiver og bedriftsråd; overenskomstdygtige parters arbejdskampe berøres ikke heraf. Arbejdsgiver og bedriftsråd skal undlade enhver aktivitet, som kunne skade arbejdets afvikling eller freden i bedriften. De er forpligtede til at afholde sig fra enhver partipolitisk aktivitet i bedriften; dog berøres behandling af forhold af overenskomstpolitisk, socialpolitisk, miljøpolitisk og erhvervsmæssig art, som umiddelbart angår bedriften eller dens medarbejdere ikke heraf.
Stk. 3. Medarbejdere, som påtager sig opgaver inden for rammerne af denne lov, kan heller ikke internt i bedriften underkastes begrænsninger i deres aktiviteter for deres fagforening.
|
|
|
BetrVG § 75
Grundsätze für die Behandlung der Betriebsangehörigen
(1) Arbeitgeber und Betriebsrat haben darüber zu wachen, daß alle im Betrieb tätigen Personen nach den Grundsätzen von Recht und Billigkeit behandelt werden, insbesondere, daß jede unterschiedliche Behandlung von Personen wegen ihrer Abstammung, Religion, Nationalität, Herkunft, politischen oder gewerkschaftlichen Betätigung oder Einstellung oder wegen ihres Geschlechts oder ihrer sexuellen Identität unterbleibt. Sie haben darauf zu achten, daß Arbeitnehmer nicht wegen Überschreitung bestimmter Altersstufen benachteiligt werden.
(2) Arbeitgeber und Betriebsrat haben die freie Entfaltung der Persönlichkeit der im Betrieb beschäftigten Arbeitnehmer zu schützen und zu fördern. Sie haben die Selbständigkeit und Eigeninitiative der Arbeitnehmer und Arbeitsgruppen zu fördern.
|
|
§ 75
Grundlæggende principper for behandling af bedriftens medarbejdere
Stk. 1. Arbejdsgiver og bedriftsråd skal overvåge, at samtlige i bedriften arbejdende personer behandles ret og rimeligt, herunder især at enhver forskelsbehandling af personer på grund af deres afstamning, religion, nationalitet, herkomst, politiske eller fagforeningsmæssige tilhørsforhold eller holdning eller på grund af deres køn eller seksuelle identitet forhindres. De skal påse, at ingen medarbejder lider skade på grund af overskridelse af bestemte alderstrin.
Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiver og bedriftsråd at beskytte og fremme de i bedriften ansatte medarbejders frie udfoldelse af deres personlighed. Det påhviler dem at fremme medarbejdernes og arbejdsgruppernes selvstændighed og initiativ.
|
|
|
BetrVG § 76
Einigungsstelle
(1) Zur Beilegung von Meinungsverschiedenheiten zwischen Arbeitgeber und Betriebsrat, Gesamtbetriebsrat oder Konzernbetriebsrat ist bei Bedarf eine Einigungsstelle zu bilden. Durch Betriebsvereinbarung kann eine ständige Einigungsstelle errichtet werden.
(2) Die Einigungsstelle besteht aus einer gleichen Anzahl von Beisitzern, die vom Arbeitgeber und Betriebsrat bestellt werden, und einem unparteiischen Vorsitzenden, auf dessen Person sich beide Seiten einigen müssen. Kommt eine Einigung über die Person des Vorsitzenden nicht zustande, so bestellt ihn das Arbeitsgericht. Dieses entscheidet auch, wenn kein Einverständnis über die Zahl der Beisitzer erzielt wird.
(3) Die Einigungsstelle faßt ihre Beschlüsse nach mündlicher Beratung mit Stimmenmehrheit. Bei der Beschlußfassung hat sich der Vorsitzende zunächst der Stimme zu enthalten; kommt eine Stimmenmehrheit nicht zustande, so nimmt der Vorsitzende nach weiterer Beratung an der erneuten Beschlußfassung teil. Die Beschlüsse der Einigungsstelle sind schriftlich niederzulegen, vom Vorsitzenden zu unterschreiben und Arbeitgeber und Betriebsrat zuzuleiten.
(4) Durch Betriebsvereinbarung können weitere Einzelheiten des Verfahrens vor der Einigungsstelle geregelt werden.
(5) In den Fällen, in denen der Spruch der Einigungsstelle die Einigung zwischen Arbeitgeber und Betriebsrat ersetzt, wird die Einigungsstelle auf Antrag einer Seite tätig. Benennt eine Seite keine Mitglieder oder bleiben die von einer Seite genannten Mitglieder trotz rechtzeitiger Einladung der Sitzung fern, so entscheiden der Vorsitzende und die erschienenen Mitglieder nach Maßgabe des Absatzes 3 allein. Die Einigungsstelle faßt ihre Beschlüsse unter angemessener Berücksichtigung der Belange des Betriebs und der betroffenen Arbeitnehmer nach billigem Ermessen. Die Überschreitung der Grenzen des Ermessens kann durch den Arbeitgeber oder den Betriebsrat nur binnen einer Frist von zwei Wochen, vom Tage der Zuleitung des Beschlusses an gerechnet, beim Arbeitsgericht geltend gemacht werden.
(6) Im übrigen wird die Einigungsstelle nur tätig, wenn beide Seiten es beantragen oder mit ihrem Tätigwerden einverstanden sind. In diesen Fällen ersetzt ihr Spruch die Einigung zwischen Arbeitgeber und Betriebsrat nur, wenn beide Seiten sich dem Spruch im voraus unterworfen oder ihn nachträglich angenommen haben.
(7) Soweit nach anderen Vorschriften der Rechtsweg gegeben ist, wird er durch den Spruch der Einigungsstelle nicht ausgeschlossen.
(8) Durch Tarifvertrag kann bestimmt werden, daß an die Stelle der in Absatz 1 bezeichneten Einigungsstelle eine tarifliche Schlichtungsstelle tritt.
...
|
|
§ 76
Bedriftsnævn
Stk. 1. Til bilæggelse af uenighed mellem arbejdsgiver og bedriftsrådet, fællesbedriftsrådet eller koncernbedriftsrådet kan der om nødvendigt nedsættes et bedriftsnævn. Et stående bedriftsnævn kan nedsættes i medfør af en bedriftsaftale.
Stk. 2. Bedriftsnævnet sammensættes af lige mange ordinære medlemmer udpeget af hhv. arbejdsgiver og bedriftsrådet, samt en upartisk formand, der udpeges efter enighed herom af begge parter. Såfremt der ikke kan opnås enighed om formandens person, udpeges denne af arbejdsretten. Retten træffer ligeledes afgørelse, hvis der ikke opnås enighed om antallet af ordinære medlemmer.
Stk. 3. Bedriftsnævnet træffer afgørelse med simpelt flertal efter mundtlig drøftelse. Når der træffes afgørelse, skal formanden i første omgang afholde sig fra at stemme. Opnås intet flertal, deltager formanden efter en fornyet drøftelse i den derpå følgende afgørelse. Bedriftsnævnets afgørelser skal affattes skriftligt, underskrives af formanden og tilstilles arbejdsgiveren og bedriftsrådet.
Stk. 4. De nærmere enkeltheder vedrørende fremgangsmåden i bedriftsnævnet kan reguleres i en bedriftsaftale.
Stk. 5. I tilfælde, hvor bedriftsnævnets afgørelse erstatter enighed mellem arbejdsgiver og bedriftsråd, træder bedriftsnævnet sammen efter anmodning fra en af parterne. Såfremt en part ikke udpeger medlemmer eller, hvis de medlemmer, en part har udpeget, på trods af rettidig opfordring hertil ikke er fremmødt på mæglingsmødet, træffer formanden og de fremmødte medlemmer alene afgørelsen i henhold til bestemmelserne i stk. 3. Bedriftsnævnet træffer sine afgørelser efter bedste skøn under rimelig hensyntagen til virksomhedens og de berørte medarbejderes tarv. En eventuel overskridelse af skønsbeføjelsen kan af arbejdsgiver eller bedriftsrådet indbringes for arbejdsretten inden udløbet af en ufravigelig frist på to uger regnet fra overbringelsen af afgørelsen.
Stk. 6. I øvrigt træder bedriftsnævnet kun sammen, når begge parter anmoder om det eller er indforstået med at det træder sammen. I sådanne tilfælde erstatter dets afgørelse kun enighed mellem arbejdsgiver og bedriftrsåd, hvis begge parter på forhånd har underkastet sig afgørelsen eller efterfølgende har accepteret den.
Stk. 7. Såfremt andre bestemmelser åbner mulighed for at gå rettens vej, udelukker bedriftsnævnets afgørelse ikke denne ret.
Stk. 8. Det kan overenskomstmæssigt bestemmes, at det i stk. 1 nævnte bedriftsnævn erstattes af en overenskomstretlig mæglingsinstitution
...
|
|
|
BetrVG § 77
Durchführung gemeinsamer Beschlüsse, Betriebsvereinbarungen
(1) Vereinbarungen zwischen Betriebsrat und Arbeitgeber, auch soweit sie auf einem Spruch der Einigungsstelle beruhen, führt der Arbeitgeber durch, es sei denn, daß im Einzelfall etwas anderes vereinbart ist. Der Betriebsrat darf nicht durch einseitige Handlungen in die Leitung des Betriebs eingreifen.
(2) Betriebsvereinbarungen sind von Betriebsrat und Arbeitgeber gemeinsam zu beschließen und schriftlich niederzulegen. Sie sind von beiden Seiten zu unterzeichnen; dies gilt nicht, soweit Betriebsvereinbarungen auf einem Spruch der Einigungsstelle beruhen. Der Arbeitgeber hat die Betriebsvereinbarungen an geeigneter Stelle im Betrieb auszulegen.
(3) Arbeitsentgelte und sonstige Arbeitsbedingungen, die durch Tarifvertrag geregelt sind oder üblicherweise geregelt werden, können nicht Gegenstand einer Betriebsvereinbarung sein. Dies gilt nicht, wenn ein Tarifvertrag den Abschluß ergänzender Betriebsvereinbarungen ausdrücklich zuläßt.
(4) Betriebsvereinbarungen gelten unmittelbar und zwingend. Werden Arbeitnehmern durch die Betriebsvereinbarung Rechte eingeräumt, so ist ein Verzicht auf sie nur mit Zustimmung des Betriebsrats zulässig. Die Verwirkung dieser Rechte ist ausgeschlossen. Ausschlußfristen für ihre Geltendmachung sind nur insoweit zulässig, als sie in einem Tarifvertrag oder einer Betriebsvereinbarung vereinbart werden; dasselbe gilt für die Abkürzung der Verjährungsfristen.
(5) Betriebsvereinbarungen können, soweit nichts anderes vereinbart ist, mit einer Frist von drei Monaten gekündigt werden.
(6) Nach Ablauf einer Betriebsvereinbarung gelten ihre Regelungen in Angelegenheiten, in denen ein Spruch der Einigungsstelle die Einigung zwischen Arbeitgeber und Betriebsrat ersetzen kann, weiter, bis sie durch eine andere Abmachung ersetzt werden.
...
|
|
§ 77
Iværksættelse af fælles beslutninger, bedriftsaftaler
Stk. 1. Aftaler mellem bedriftsråd og arbejdsgiver iværksættes af arbejdsgiver, også hvor de beror på en afgørelse fra bedriftsnævnet, med mindre andet aftales i det enkelte tilfælde. Bedriftsrådet har ikke ret til at gribe ind i bedriftens ledelse ved ensidig handlen.
Stk. 2. Bedriftsaftaler skal indgås i fællesskab af bedriftsråd og arbejdsgiver og udformes skriftligt. De skal underskrives af begge parter; dette gælder dog ikke, hvor bedriftsaftaler beror på en afgørelse fra bedriftsnævnet. Arbejdsgiver skal sørge for at bedriftsaftalen er fremlagt på et dertil egnet sted i bedriften.
Stk. 3. Løn og andre arbejdsvilkår, der er aftalt eller sædvanligvis aftales overenskomstmæssigt, kan ikke gøres til genstand for en bedriftsaftale. Dette gælder dog ikke, hvis en overenskomst udtrykkeligt tillader, at der indgås supplerende bedriftsaftaler.
Stk. 4. Bedriftsaftaler gælder umiddelbart og ufravigeligt. Såfremt medarbejderne indrømmes rettigheder i bedriftsaftalen, kan der kun gives afkald herpå med bedriftsrådets samtykke. Rettigheder af denne art kan ikke bortfalde eller fortabes. En eventuel frist, efter hvis udløb en sådan rettighed ikke længere kan gøres gældende, er kun gyldig, for såvidt den aftales i en overenskomst eller en bedriftsaftale, det samme gælder for en forkortelse af forældelsesfristerne.
Stk. 5. Bedriftsaftaler kan opsiges med et varsel på tre måneder, med mindre andet aftales.
Stk. 6. Når en bedriftsaftale er udløbet, gælder dens bestemmelser fortsat i sådanne anliggender, i hvilke en afgørelse fra bedriftsnævnet kan træde i stedet for enighed mellem arbejdsgiver og bedriftsråd, indtil aftalen er blevet erstattet af en anden aftale.
...
|
|
|
BetrVG § 79
Geheimhaltungspflicht
(1) Die Mitglieder und Ersatzmitglieder des Betriebsrats sind verpflichtet, Betriebs- oder Geschäftsgeheimnisse, die ihnen wegen ihrer Zugehörigkeit zum Betriebsrat bekanntgeworden und vom Arbeitgeber ausdrücklich als geheimhaltungsbedürftig bezeichnet worden sind, nicht zu offenbaren und nicht zu verwerten. Dies gilt auch nach dem Ausscheiden aus dem Betriebsrat. Die Verpflichtung gilt nicht gegenüber Mitgliedern des Betriebsrats. Sie gilt ferner nicht gegenüber dem Gesamtbetriebsrat, dem Konzernbetriebsrat, der Bordvertretung, dem Seebetriebsrat und den Arbeitnehmervertretern im Aufsichtsrat sowie im Verfahren vor der Einigungsstelle, der tariflichen Schlichtungsstelle (§ 76 Abs. 8) oder einer betrieblichen Beschwerdestelle (§ 86).
...
|
|
§ 79
Tavshedspligt
Stk. 1. Medlemmer af og suppleanter til bedriftsrådet er forpligtet til ikke at meddele andre og ikke gøre brug af drifts- eller forretningshemmeligheder, som kommer til deres kendskab gennem deres medlemskab af bedriftsrådet og fra arbejdsgivers side udtrykkeligt er betegnet som værende omfattet af kravet om tavshedspligt. Dette gælder også efter udtræden af bedriftsrådet. Forpligtelsen gælder ikke over for andre medlemmer af bedriftsrådet. Den gælder endvidere ikke over for fællesbedriftsrådet, koncernbedriftsrådet, ombord-repræsentanter, sø-bedriftsrådet og medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen samt i sager indbragt for bedriftsnævnet, den overenskomstretlige mæglingsinstitution (§ 76 stk. 8) eller et andet klagenævn i bedriften (§ 86).
...
|
|
|
BetrVG § 80
Allgemeine Aufgaben
(1) Der Betriebsrat hat folgende allgemeine Aufgaben:
1. darüber zu wachen, daß die zugunsten der Arbeitnehmer geltenden Gesetze, Verordnungen, Unfallverhütungsvorschriften, Tarifverträge und Betriebsvereinbarungen durchgeführt werden;
2. Maßnahmen, die dem Betrieb und der Belegschaft dienen, beim Arbeitgeber zu beantragen;
2a. die Durchsetzung der tatsächlichen Gleichstellung von Frauen und Männern, insbesondere bei der Einstellung, Beschäftigung, Aus-, Fort- und Weiterbildung und dem beruflichen Aufstieg, zu fördern;
2b. die Vereinbarkeit von Familie und Erwerbstätigkeit zu fördern;
3. Anregungen von Arbeitnehmern und der Jugend- und Auszubildendenvertretung entgegenzunehmen und, falls sie berechtigt erscheinen, durch Verhandlungen dem Arbeitgeber auf eine Erledigung hinzuwirken; er hat die betreffenden Arbeitnehmer über den Stand und das Ergebnis der Verhandlungen zu unterrichten;
4. die Eingliederung Schwerbehinderter und sonstiger besonders schutzbedürftiger Personen zu fördern;
5. die Wahl einer Jugend- und Auszubildendenvertretung vorzubereiten und und mit dieser zur Förderung der Belange der in § 60 Abs. 1 genannten Arbeitnehmer eng zusammenzuarbeiten; er kann von der Jugend- und Vorschläge und Stellungnahmen anfordern;
6. die Beschäftigung älterer Arbeitnehmer im Betrieb zu fördern;
7. die Integration ausländischer Arbeitnehmer im Betrieb und das Verständnis zwischen ihnen und den deutschen Arbeitnehmern zu fördern,sowie Maßnahmen zur Bekämpfung von Rassismus und Fremdenfeindlichkeit im Betrieb zu beantragen;
8. die Beschäftigung im betrieb zu fördern und zu sichern;
9. Maßnahmen des Arbeitsschutzes und des betrieblichen Umweltschutzes zu fördern.
(2) Zur Durchführung seiner Aufgaben nach diesem Gesetz ist der Betriebsrat rechtzeitig und umfassend vom Arbeitgeber zu unterrichten;die Unterrichtung erstreckt sich auch auf die Beschäftigung von Personen, die nicht in einem Arbeitsverhältnis zum Arbeitgeber stehen. Dem Betriebsrat sind auf Verlangen jederzeit die zur Durchführung seiner Aufgaben erforderlichen Unterlagen zur Verfügung zu stellen; in diesem Rahmen ist der Betriebsausschuß oder ein nach § 28 gebildeter Ausschuß berechtigt, in die Listen über die Bruttolöhne und -gehälter Einblick zu nehmen. Soweit es zur ordnungsgemäßen Erfüllung der Aufgaben des Betriebsrates erforderlich ist, hat der Arbeitgeber ihm sachkundige Arbeitnehmer als Auskunftspersonen zur Verfügung zu stellen; er hat hierbei die Vorschläge des Betriebsrates zu berücksichtigen, soweit betriebliche Notwendigkeiten nicht entgegenstehen.
(3) Der Betriebsrat kann bei der Durchführung seiner Aufgaben nach näherer Vereinbarung mit dem Arbeitgeber Sachverständige hinzuziehen, soweit dies zur ordnungsgemäßen Erfüllung seiner Aufgaben erforderlich ist.
(4) Für die Geheimhaltungspflicht der Auskunftspersonen und der Sachverständigen gilt § 79 entsprechend.
|
|
§ 80
Generelle opgaver
Stk. 1. Bedriftsrådet har følgende generelle opgaver:
1. at overvåge, at de til fordel for medarbejderne gældende love, forordninger, ulykkesforebyggende bestemmelser, kollektive overenskomster og bedriftsaftaler overholdes;
2. at anmode arbejdsgiver om at iværksætte foranstaltninger, som tjener bedriftens og medarbejdernes tarv;
2a. at fremme gennemførelsen af den faktiske ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder især ved ansættelse, beskæftigelse, uddannelse, videre uddannelse og efteruddannelse samt i karriereforløbet;
2b. at fremme forligeligheden mellem familie og erhvervsabejde;
3. at modtage forslag fra medarbejderne og ungdoms- og lærlingerepræsentationen og, for såvidt de anses for begrundede, gennem forhandling med arbejdsgiver at virke for at de realiseres; bedriftsrådet skal orientere de pågældende medarbejdere om status for og resultatet af forhandlingerne;
4. at fremme integrationen af handicappede og andre personer med særlige behov for beskyttelse;
5. at forberede og gennemføre valg af en ungdoms- og lærlingerepræsentation og arbejde snævert sammen med denne med henblik på at fremme de i § 60 stk. 1 nævnte medarbejderes forhold; bedriftsrådet kan anmode om at ungdoms- og lærlingerepræsentationen om at afgive forslag og stillingtagen;
6. at fremme beskæftigelsen af ældre medarbejdere i bedriften;
7. at fremme integrationen af udenlandske medarbejdere i bedriften og øge forståelsen mellem dem og de tyske medarbejdere, samt at stille forslag om foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad i bedriften.
8. at fremme og sikre beskæftigelsen i bedriften;
9. at fremme tiltag vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet.
Stk. 2. Med henblik på at udføre dets opgaver i medfør af loven skal bedriftsrådet informeres rettidigt og grundigt af arbejdsgiver; information omfatter også beskæftigelse af personer, der ikke har et arbejdskontraktsligt forhold til arbejdsgiver På bedriftsrådets anmodning skal der til enhver tid stilles den til udførelsen af dets opgaver fornødne dokumentation til rådighed for bedriftsrådet. Inden for disse rammer er bedriftsrådets forretningsudvalg eller et i henhold til § 28 nedsat udvalg berettiget til at få indsigt i fortegnelsen over bruttolønninger og -gager. I det omfang det er nødvendigt for at opfylde bedriftsrådets opgaver korrekt, skal arbejdsgiver stille sagkyndige medarbejdere til rådighed til information af bedriftsrådet; arbejdsgiver skal i denne sammenhæng tage hensyn til bedriftsrådets forslag, med mindre nødvendige hensyn til driften er i modstrid hermed.
Stk. 3. Bedriftsrådet kan i udførelsen af sine opgaver rådføre sig med sagkyndige eksperter efter nærmere aftale med arbejdsgiver, for såvidt det er nødvendigt for en regelret opfyldelse af dets opgaver.
Stk. 4. Tavshedspligten i medfør af § 79 gælder tilsvarende for personer, der afgiver informationer, og for sagkyndige.
|
|
|
BetrVG § 81
Unterrichtungs- und Erörterungspflicht des Arbeitgebers
(1) Der Arbeitgeber hat den Arbeitnehmer über dessen Aufgabe und Verantwortung sowie über die Art seiner Tätigkeit und ihre Einordnung in den Arbeitsablauf des Betriebs zu unterrichten. Er hat den Arbeitnehmer vor Beginn der Beschäftigung über die Unfall- und Gesundheitsgefahren, denen dieser bei der Beschäftigung ausgesetzt ist, sowie über die Maßnahmen und Einrichtungen zur Abwendung dieser Gefahren und die nach § 10 Abs. 2 des Arbeitsschutzgesetzes getroffenen Maßnahmen zu belehren.
(2) Über Veränderungen in seinem Arbeitsbereich ist der Arbeitnehmer rechtzeitig zu unterrichten. Absatz 1 gilt entsprechend.
(3) In Betrieben, in denen kein Betriebsrat besteht, hat der Arbeitgeber die Arbeitnehmer zu allen Maßnahmen zu hören, die Auswirkungen auf Sicherheit und Gesundheit der Arbeitnehmer haben können.
(4) Der Arbeitgeber hat den Arbeitnehmer über die auf Grund einer Planung von technischen Anlagen, von Arbeitsverfahren und Arbeitsabläufen oder der Arbeitsplätze vorgesehenen Maßnahmen und ihre Auswirkungen auf seinen Arbeitsplatz, die Arbeitsumgebung sowie auf Inhalt und Art seiner Tätigkeit zu unterrichten. Sobald feststeht, daß sich die Tätigkeit des Arbeitnehmers ändern wird und seine beruflichen Kenntnisse und Fähigkeiten zur Erfüllung seiner Aufgaben nicht ausreichen, hat der Arbeitgeber mit dem Arbeitnehmer zu erörtern, wie dessen berufliche Kenntnisse und Fähigkeiten im Rahmen der betrieblichen Möglichkeiten den künftigen Anforderungen angepaßt werden können. Der Arbeitnehmer kann bei der Erörterung ein Mitglied des Betriebsrats hinzuziehen.
|
|
§ 81
Arbejdgivers meddelelses- og drøftelsespligt
Stk. 1. Arbejdsgiver skal informere medarbejderen om hans opgaver og ansvar samt om arten af hans aktivitet og dens placering i bedriftens afvikling af arbejdet. Før beskæftigelse påbegyndes er han (arbejdsgiver) forpligtet til at oplyse medarbejderen om de ulykkes- og sundhedsrisici, som denne udsættes for i arbejdet, og om tiltag og udstyr til at afvende disse risici med samt om de i henhold til arbejdsmiljølovens (Arbeitsschutzgesetz) § 10 stk. 2 trufne foranstaltninger.
Stk. 2. Enhver medarbejder skal rettidigt informeres om ændringer i hans arbejdsområde. Stk. 1 gælder tilsvarende.
Stk. 3. I bedrifter, i hvilke der ikke findes bedriftsråd, skal arbejdsgiver høre medarbejder om samtlige foranstaltninger, der kan have konsekvenser for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.
Stk. 4. Arbejdsgiver skal informere enhver medarbejder om påtænkte foranstaltninger, der følger af planlægning af tekniske anlæg, arbejdsprocesser og arbejdsforløb eller arbejdspladser, og disses indvirken på hans arbejdsplads, arbejdsmiljø samt på indholdet og arten af hans aktivitet. Så snart det står klart, at arten af medarbejderens aktivitet ændres og at dennes erhvervsmæssige kundskaber og færdigheder ikke er tilstrækkelige til at afvikle de krævede opgaver, skal arbejdsgiver drøfte med medarbejder, hvordan dennes erhvervsmæssige kundskaber og færdigheder kan tilpasses de fremtidige krav inden for rammerne af bedriftens muligheder. Medarbejder kan rådføre sig med et medlem af bedriftsrådet under drøftelsen.
|
|
|
BetrVG § 82
Anhörungs- und Erörterungsrecht des Arbeitnehmers
(1) Der Arbeitnehmer hat das Recht, in betrieblichen Angelegenheiten, die seine Person betreffen, von den nach Maßgabe des organisatorischen Aufbaus des Betriebs hierfür zuständigen Personen gehört zu werden. Er ist berechtigt, zu Maßnahmen des Arbeitgebers, die ihn betreffen, Stellung zu nehmen sowie Vorschläge für die Gestaltung des Arbeitsplatzes und des Arbeitsablaufs zu machen.
(2) Der Arbeitnehmer kann verlangen, daß ihm die Berechnung und Zusammensetzung seines Arbeitsentgelts erläutert und daß mit ihm die Beurteilung seiner Leistungen sowie die Möglichkeiten seiner beruflichen Entwicklung im Betrieb erörtert werden. Er kann ein Mitglied des Betriebsrats hinzuziehen. Das Mitglied des Betriebsrats hat über den Inhalt dieser Verhandlungen Stillschweigen zu bewahren, soweit es vom Arbeitnehmer im Einzelfall nicht von dieser Verpflichtung entbunden wird.
|
|
§ 82
Medarbejderens hørings- og drøftelsesret
Stk. 1. Enhver medarbejder har ret til at blive hørt i bedriftsrelaterede anliggender, der berører hans person, af de personer, der er kompetente i henhold til bedriftens organisatoriske struktur. Han har ret til at afgive stillingtagen til arbejdsgivers foranstaltninger, for såvidt de berører ham, samt til at stille forslag til udformningen af arbejdspladsen og arbejdets afvikling.
Stk. 2. Enhver medarbejder kan kræve, at beregningen og sammensætningen af hans arbejdsløn forklares for ham og at vurderingen af hans præstationer såvel som mulighederne for hans erhvervsmæssige udvikling i bedriften drøftes med ham. Han kan rådføre sig med et medlem af bedriftsrådet. Bedriftsrådsmedlemmet har tavshedspligt om indholdet af disse forhandlinger, for såvidt medarbejderen ikke i det enkelte tilfælde fritager medlemmet fra denne forpligtelse.
|
|
|
BetrVG § 83
Einsicht in die Personalakten
(1) Der Arbeitnehmer hat das Recht, in die über ihn geführten Personalakten Einsicht zu nehmen. Er kann hierzu ein Mitglied des Betriebsrats hinzuziehen. Das Mitglied des Betriebsrats hat über den Inhalt der Personalakte Stillschweigen zu bewahren, soweit es vom Arbeitnehmer im Einzelfall nicht von dieser Verpflichtung entbunden wird.
(2) Erklärungen des Arbeitnehmers zum Inhalt der Personalakte sind dieser auf sein Verlangen beizufügen.
|
|
§ 83
Indsigt i personalesag
Stk. 1. Enhver medarbejder har ret til indsigt i den personalemappe, der føres for hans person. Han kan rådføre sig med et bedriftsrådsmedlem. Bedriftsrådsmedlemmet har tavshedspligt om indholdet af personalemappen, for såvidt medarbejder ikke i det enkelte tilfælde fritager medlemmet fra denne forpligtelse.
Stk. 2. Medarbejder kan kræve sine erklæringer vedrørende indholdet af personalemappen indføjet i sagen.
|
|
|
BetrVG § 84
Beschwerderecht
(1) Jeder Arbeitnehmer hat das Recht, sich bei den zuständigen Stellen des Betriebs zu beschweren, wenn er sich vom Arbeitgeber oder von Arbeitnehmern des Betriebs benachteiligt oder ungerecht behandelt oder in sonstiger Weise beeinträchtigt fühlt. Er kann ein Mitglied des Betriebsrats zur Unterstützung oder Vermittlung hinzuziehen.
(2) Der Arbeitgeber hat den Arbeitnehmer über die Behandlung der Beschwerde zu bescheiden und, soweit er die Beschwerde für berechtigt erachtet, ihr abzuhelfen.
(3) Wegen der Erhebung einer Beschwerde dürfen dem Arbeitnehmer keine Nachteile entstehen.
|
|
§ 84
Klageret
Stk. 1. Enhver medarbejder har ret til at klage til de kompetente organer i bedriften, hvis han føler sig forulempet eller uretmæssigt behandlet eller på anden måde mener at have lidt skade forårsaget af arbejdsgiver eller en anden medarbejder i bedriften. Han kan rådføre sig med eller lade et bedriftsrådsmedlem formidle.
Stk. 2. Arbejdsgiver skal meddele medarbejder udfaldet af behandlingen af klagen og, for såvidt klagen anses for berettiget, sørge for afhjælpning.
Stk. 3 Indgivelse af en klage må ikke komme medarbejderen til skade.
|
|
|
BetrVG § 85
Behandlung von Beschwerden durch den Betriebsrat
(1) Der Betriebsrat hat Beschwerden von Arbeitnehmern entgegenzunehmen und, falls er sie für berechtigt erachtet, beim Arbeitgeber auf Abhilfe hinzuwirken.
(2) Bestehen zwischen Betriebsrat und Arbeitgeber Meinungsverschiedenheiten über die Berechtigung der Beschwerde, so kann der Betriebsrat die Einigungsstelle anrufen. Der Spruch der Einigungsstelle ersetzt die Einigung zwischen Arbeitgeber und Betriebsrat. Dies gilt nicht, soweit Gegenstand der Beschwerde ein Rechtsanspruch ist.
(3) Der Arbeitgeber hat den Betriebsrat über die Behandlung der Beschwerde zu unterrichten. § 84 Abs. 2 bleibt unberührt
...
|
|
§ 85
Behandling af klager i bedriftsrådet
Stk. 1. Bedriftsrådet skal modtage klager fra medarbejderne og, for såvidt de anses for begrundede, virke for afhjælpning hos arbejdsgiveren.
Stk. 2. Såfremt der findes meningsforskelle mellem bedriftsrådet og arbejdsgiver om klagens berettigelse, kan bedriftsrådet forelægge sagen for bedriftsnævnet. Bedriftsnævnets afgørelse træder i stedet for enighed mellem arbejdsgiver og bedriftsråd. Det gælder dog ikke, såfremt klagen omhandler et retskrav.
Stk. 3. Arbejdsgiver skal informere bedriftsrådet om behandlingen af klagen. § 84 stk. 2 berøres ikke heraf.
...
|
|
|
BetrVG § 87
Mitbestimmungsrechte
(1) Der Betriebsrat hat, soweit eine gesetzliche oder tarifliche Regelung nicht besteht, in folgenden Angelegenheiten mitzubestimmen:
1. Fragen der Ordnung des Betriebs und des Verhaltens der Arbeitnehmer im Betrieb;
2. Beginn und Ende der täglichen Arbeitszeit einschließlich der Pausen sowie Verteilung der Arbeitszeit auf die einzelnen Wochentage;
3. vorübergehende Verkürzung oder Verlängerung der betriebsüblichen Arbeitszeit;
4. Zeit, Ort und Art der Auszahlung der Arbeitsentgelte;
5. Aufstellung allgemeiner Urlaubsgrundsätze und des Urlaubsplans sowie die Festsetzung der zeitlichen Lage des Urlaubs für einzelne Arbeitnehmer, wenn zwischen dem Arbeitgeber und den beteiligten Arbeitnehmern kein Einverständnis erzielt wird;
6. Einführung und Anwendung von technischen Einrichtungen, die dazu bestimmt sind, das Verhalten oder die Leistung der Arbeitnehmer zu überwachen;
7. Regelungen über die Verhütung von Arbeitsunfällen und Berufskrankheiten sowie über den Gesundheitsschutz im Rahmen der gesetzlichen Vorschriften oder der Unfallverhütungsvorschriften;
8. Form, Ausgestaltung und Verwaltung von Sozialeinrichtungen, deren Wirkungsbereich auf den Betrieb, das Unternehmen oder den Konzern beschränkt ist;
9. Zuweisung und Kündigung von Wohnräumen, die den Arbeitnehmern mit Rücksicht auf das Bestehen eines Arbeitsverhältnisses vermietet werden, sowie die allgemeine Festlegung der Nutzungsbedingungen;
10. Fragen der betrieblichen Lohngestaltung, insbesondere die Aufstellung von Entlohnungsgrundsätzen und die Einführung und Anwendung von neuen Entlohnungsmethoden sowie deren Änderung;
11. Festsetzung der Akkord- und Prämiensätze und vergleichbarer leistungsbezogener Entgelte, einschließlich der Geldfaktoren;
12. Grundsätze über das betriebliche Vorschlagswesen;
13. Grundsätze über die Durchführung von Gruppenarbeit; Gruppenarbeit im Sinne dieser Vorschrift liegt vor, wenn im Rahmen des betrieblichen Arbeitsablaufs eine Gruppe von Arbeitnehmern eine ihr übertragene Gesamtaufgabe im Wesentlichen eigenverantwortlich erledigt.
(2) Kommt eine Einigung über eine Angelegenheit nach Absatz 1 nicht zustande, so entscheidet die Einigungsstelle. Der Spruch der Einigungsstelle ersetzt die Einigung zwischen Arbeitgeber und Betriebsrat.
|
|
§ 87
Medbestemmelsesret
Stk. 1. Bedriftsrådet har medbestemmelsesret i følgende anliggender, med mindre der foreligger lov- eller overenskomstmæssige bestemmelser:
1. Spørgsmål vedrørende bedriftens orden og medarbejdernes adfærd i bedriften;
2. Den daglige arbejdstids begyndelse og ophør, herunder også pauserne, samt arbejdstidens fordeling på de enkelte ugedage;
3. Midlertidig nedskæring eller forlængelse af den i bedriften sædvanlige arbejdstid;
4. Tid, sted, og måde for udbetaling af arbejdslønningerne;
5. Fastlæggelse af de generelle principper for ferie og ferieplanen samt tidsmæssig placering af ferien for enkelte medarbejdere, såfremt der ikke kan opnås enighed herom mellem arbejdsgiver og de pågældende medarbejdere.
6. Introduktion og brug af teknisk udstyr og apparatur beregnet til overvågning af medarbejdernes adfærd eller arbejdsydelse;
7. Ordninger vedrørende forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt sundhedsbeskyttelsen inden for rammerne af de lovmæssige bestemmelser eller lovgivning om forebyggelse af ulykker;
8. Form, opbygning og forvaltning af sociale organer og institutioner, hvis virkeområde er begrænset til bedriften, virksomheden eller koncernen;
9. Anvisning og opsigelse af beboelseslejemål, der udlejes til medarbejdere med henblik på et eksisterende ansættelsesforhold, samt generel fastlæggelse af betingelserne for brug heraf;
10. Spørgsmål vedrørende udformningen af bedriftens aflønningssystem, herunder især fastlæggelse af aflønningsprincipper samt introduktion og anvendelse af nye aflønningsmetoder medsamt ændringerne heri;
11. Fastlæggelse af akkord- og bonussatser samt hermed sammenlignelige ydelsesafhængige godtgørelser, herunder også pengefaktorerne;
12. Principperne for bedriftens forslagssystem.
13. Principperne for gennemførelse af gruppearbejde; der foreligger gruppearbejde i denne bestemmelses forstand, når en gruppe medarbejdere i det væsentlige under eget ansvar udfører en samlet opgave, der er blevet dem pålagt inden for rammerne af afviklingen af bedriftens arbejde.
Stk. 2. Såfremt der ikke kan opnås enighed om et anliggende i henhold til stk. 1, træffer bedriftsnævnet afgørelse. Bedriftsnævnets afgørelse erstatter enighed mellem arbejdsgiver og bedriftsråd.
|
|
|
BetrVG § 88
Freiwillige Betriebsvereinbarungen
Durch Betriebsvereinbarung können insbesondere geregelt werden
1. zusätzliche Maßnahmen zur Verhütung von Arbeitsunfällen und Gesundheitsschädigungen;
1a. Maßnahmen des betrieblichen Umweltschutzes;
2. die Errichtung von Sozialeinrichtungen, deren Wirkungsbereich auf den Betrieb, das Unternehmen oder den Konzern beschränkt ist;
3. Maßnahmen zur Förderung der Vermögensbildung;
4. Maßnahmen zur Integration ausländischer Arbeitnehmer sowie zur Bekämpfung von Rassismus und Fremdenfeindlichkeit im Betrieb.
|
|
§ 88
Frivillige bedriftsaftaler
En bedriftsaftale kan især indeholde bestemmelser vedrørende
1. supplerende foranstaltninger til forebyggelse af arbejdsulykker og sundhedsskader;
1a. foranstaltninger vedrørende arbejdsmiljøet;
2. oprettelse af sociale organer og institutioner, hvis virkeområde er begrænset til bedriften, virksomheden eller koncernen;
3. foranstaltninger til fremme af formueskabelse (hos medarbejderne);
4. foranstaltninger, der tjener til integrering af udenlandske medarbejdere samt til bekæmpelse af racisme og fremmedhad i bedriften.
|
|
|
BetrVG § 89
Arbeits- und betrieblicher Umweltschutz
(1) Der Betriebsrat hat sich dafür einzusetzen, dass die Vorschriften über den Arbeitsschutz und die Unfallverhütung im Betrieb sowie über den betrieblichen Umweltschutz durchgeführt werden. Er hat bei Bekämpfung von Unfall- und Gesundheitsgefahren die für den Arbeitsschutz zuständigen Behörden, die Träger der gesetzlichen Unfallversicherung und die sonstigen in betracht kommenden Stellen durch Anregung, Beratung und Auskunft zu unterstützen.
(2) Der Arbeitgeber und die in Absatz 1 Satz 2 genannten Stellen sind verpflichtet, den Betriebsrat oder die von ihm bestimmten Mitglieder des Betriebsrats bei allen im Zusammenhang mit dem Arbeitsschutz oder der Unfallverhütung stehenden Besichtigungen und Fragen und bei Unfalluntersuchungen hinzuzuziehen. Der Arbeitgeber hat den Betriebsrat auch bei allen im Zusammenhang mit dem betrieblichen Umweltschutz stehenden Besichtigungen und Fragen hinzuzuziehen und ihm unverzüglich die den Arbeitsschutz, die Unfallverhütung und den betrieblichen Umweltschutz betreffenden Auflagen und Anordnungen der zutsändigen Stellen mitzuteilen.
(3) Als betrieblicher Umweltschutz im Sinne dieses Gesetzes sind alle erpsonellen und organisatorischen Maßnahmen sowie die betrieblichen Bauten, Räume, technischen Anlagen, Arbeitsverfahren, Arbeitsabläufe und Arbeitsplätze betreffenden Maßnahmen zu verstehen, die dem Umweltschutz dienen.
(4) An Besprechungen des Arbeitgebers mit den Sicherheitsbeauftragten im Rahmen des § 22 Abs. 2 des Siebten Buches Sozialgesetzbuch nehmen vom Betriebsrat beauftragte Betriebsratsmitglieder teil.
(5) Der Betriebsrat erhält vom Arbeitgeber die Niederschriften über Untersuchungen, Besichtigungen und Besprechungen, zu denen er nach den Absätzen 2 und 4 hinzuzuziehen ist.
(6) Der Arbeitgeber hat dem Betriebsrat eine Durchschrift der nach § 193 Abs. 5 des Siebten Buches Sozialgesetzbuch vom Betriebsrat zu unterschreibenden Unfallanzeige auszuhändigen.
...
|
|
§ 89
Beskyttelse af medarbejdernes sundhed og sikkerhed samt arbejdsmiljøet
Stk. 1. Bedriftsrådet skal virke for, at bestemmelserne vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og forebyggelse af arbejdsulykker samt arbejdsmiljøet overholdes i bedriften. I forbindelse med bekæmpelse af ulykkes- og sundhedsrisici skal bedriftsrådet bistå de kompetente myndigheder på området sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, den lovpligtige arbejdsulykkesforsikring og de hertil knyttede forsikringsselskaber samt øvrige relevante organer og institutioner med forslag, rådgivning og information.
Stk. 2. Arbejdsgiver og de under stk. 1, anden sætning, nævnte organer og institutioner er forpligtet til at inddrage bedriftsrådet eller de af bedriftsrådet udpegede medlemmer i besigtigelser og spørgsmål vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt forebyggelse af arbejdsulykker og ved undersøgelse af arbejdsulykker. Arbejdsgiver skal inddrage bedriftsrådet i alle besigtigelser og spørgsmål vedrørende arbejdsmiljøet i bedriften og omgående meddele bedriftsrådet enhver instruks og anvisning angående sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forebyggelse af arbejdsulykker og arbejdsmiljøet, som de under stk. 1 nævnte organer og institutioner måtte udstede.
Stk. 3. Bedriftens arbejdsmiljø udgøres i nærværende lovs forstand af erhver foranstaltning af individuel og organisatorisk karakter, samt ethvert tiltag vedrørende bedriftens bygninger, rum, tekniske anlæg, arbejdsmetoder, arbejdsprocesser og arbejdspladser, for såvidt den eller det tjener til beskyttelse af miljøet.
4. Bedriftsrådet udpeger medlemmer, der deltager i arbejdsgivers drøftelser med sikkerhedsrepræsentanten inden for rammerne af Sozialgesetzbuchs (socialretlig lovsamling) 7. bogs § 22 stk. 2
Stk. 5. Bedriftsrådet modtager fra arbejdsgiver en protokol over de undersøgelser, besigtigelser og møder, til hvilke det i henhold til stk. 2 og 4 skal indkaldes til.
Stk. 6. Arbejdsgiver skal udlevere en kopi til bedriftsrådet af enhver ulykkesanmeldelse, som bedriftsrådet i henhold til Sozialgesetzbuchs (socialretlig lovsamling) 7. bogs § 193 stk. 5 skal underskrive.
...
|
|
|
BetrVG § 90
Unterrichtungs- und Beratungsrechte
Der Arbeitgeber hat den Betriebsrat über die Planung
1. von Neu-, Um- und Erweiterungsbauten von Fabrikations-, Verwaltungs- und sonstigen betrieblichen Räumen,
2. von technischen Anlagen,
3. von Arbeitsverfahren und Arbeitsabläufen oder
4. der Arbeitplätze
rechtzeitig unter Vorlage der erforderlichen Unterlagen zu unterrichten.
(2) Der Arbeitgeber hat mit dem Betriebsrat die vorgesehenen Maßnahmen und ihre Auswirkungen auf die Arbeitnehmer, insbesondere auf die Art ihrer Arbeit sowie die sich daraus ergebenden Anforderungen an die Arbeitnehmer so rechtzeitig zu beraten, daß Vorschläge und Bedenken des Betriebsrats bei der Planung berücksichtigt werden können. Arbeitgeber und Betriebsrat sollen dabei auch die gesicherten arbeitswissenschaftlichen Erkenntnisse über die menschengerechte Gestaltung der Arbeit berücksichtigen.
...
|
|
§ 90
Ret til information og drøftelse
Arbejdsgiver skal ved planlægning af
1. ny-, om- og udvidelsesbyggeri af produktions-, administrations- og andre driftsrelaterede lokaler,
2. tekniske anlæg
3. arbejdsmetoder og arbejdsforløb eller
4. arbejdspladserne
informere bedriftsrådet rettidigt og fremlægge den fornødne dokumentation.
Stk. 2. Arbejdsgiver skal på et så rettidigt tidspunkt, at der kan tages hensyn til bedriftsrådets forslag og indvendinger i planlægningen, drøfte de planlagte foranstaltninger og deres konsekvenser for medarbejderne med bedriftsrådet, især angåede arten af arbejdet og de heraf følgende krav til medarbejderne. Arbejdsgiver og bedriftsråd skal herved også inddrage de almindeligt anerkendte arbejdsvidenskabelige erkendelser om arbejdets humane udformning.
...
|
|
|
BetrVG § 92
Personalplanung
(1) Der Arbeitgeber hat den Betriebsrat über die Personalplanung, insbesondere über den gegenwärtigen und künftigen Personalbedarf sowie über die sich daraus ergebenden personellen Maßnahmen und Maßnahmen der Berufsbildung an Hand von Unterlagen rechtzeitig und umfassend zu unterrichten. Er hat mit dem Betriebsrat über Art und Umfang der erforderlichen Maßnahmen und über die Vermeidung von Härten zu beraten.
(2) Der Betriebsrat kann dem Arbeitgeber Vorschläge für die Einführung einer Personalplanung und ihre Durchführung machen.
(3) Die Absätze 1 und 2 gelten entsprechend für Maßnahmen im Sinne des § 80 Abs. 1 Nr. 2a und 2b, insbesondere für die Aufstellung und Durchführung von Maßnahmen zur Förderung der Gleichstellung von Frauen und Männern.
|
|
§ 92
Personaleplanlægning
Stk. 1. Arbejdsgiver skal på grundlag af skriftligt materiale rettidigt og grundigt informere bedriftsrådet om personaleplanlægningen, herunder især om det nuværende og fremtidige personalebehov og de heraf følgende personalemæssige foranstaltninger og erhvervsuddannelsestiltag. Han (arbejdsgiver) skal med bedriftsrådet drøfte arten og omfanget af de nødvendige foranstaltninger og undgåelse af trangssituationer.
Stk. 2. Bedriftsrådet kan stille forslag til arbejdsgiver om indførelse af en personaleplan og om dens gennemførelse.
Stk. 3. Stk 1 og 2 gælder tilsvarende for foranstaltninger i den forstand, det er nævnt i §80 stk. 1, nr. 2a og 2b, og ganske særligt for etablering og gennemførelse af foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd.
|
|
|
BetrVG § 92a
Beschäftigungssicherung
(1) Der Betriebsrat kann dem Arbeitgeber Vorschläge zur Sicherung und Förderung der Beschäftigung machen. Diese können insbesondere eine flexible Gestaltung der Arbeitszeit, die Förderung von Teilzeitarbeit und Altersteilzeit, neue Formen der Arbeitsorganisation, Änderungen der Arbeitsverfahren und Arbeitsabläufe, die Qualifizierung der Arbeitnehmer, Alternativen zur Ausgliederung von Arbeit oder ihrer Vergabe an andere Unter ben. nehmen sowie zum Produktions- und Investitionsprogramm zum Gegenstand hat.
|
|
§92a
Sikring af beskæftigelsen
Stk. 1. Bedriftrsrådet kan stille forslag til arbejdsgiver om sikring og fremme af beskæftigelsen. Disse forslag kan omhandle fleksibel udformning af arbejdstiden, fremme af deltidsarbejde og førtidspensionsordninger ("Altersteilzeit"), nye udformning af arbejdets organisation, ændrede arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, kvalificering af arbejdstagerne, alternativer til udlægning af arbejde eller out-sourcing samt produktions- og investeringsprogrammer.
|
|
|
BetrVG § 93
Ausschreibung von Arbeitsplätzen
Der Betriebsrat kann verlangen, daß Arbeitsplätze, die besetzt werden sollen, allgemein oder für bestimmte Arten von Tätigkeiten vor ihrer Besetzung innerhalb des Betriebs ausgeschrieben werden.
|
|
§ 93
Opslag af ledige stillinger
Bedriftsrådet kan forlange, at ledige arbejdspladser generelt eller for bestemte typer arbejdes vedkommende skal opslås internt i bedriften.
|
|
|
BetrVG § 94
Personalfragebogen, Beurteilungsgrundsätze
(1) Personalfragebogen bedürfen der Zustimmung des Betriebsrats. Kommt eine Einigung über ihren Inhalt nicht zustande, so entscheidet die Einigungsstelle. Der Spruch der Einigungsstelle ersetzt die Einigung zwischen Arbeitgeber und Betriebsrat.
(2) Absatz 1 gilt entsprechend für persönliche Angaben in schriftlichen Arbeitsverträgen, die allgemein für den Betrieb verwendet werden sollen, sowie für die Aufstellung allgemeiner Beurteilungsgrundsätze.
|
|
§ 94
Ansættelsesskema, vurderingsprincipper
Stk. 1. Ansættelsesskemaer skal godkendes af bedriftsrådet. Såfremt der ikke kan opnås enighed om dets indhold, træffer bedriftsnævnet afgørelse. Bedriftsnævnets afgørelse erstatter enighed mellem arbejdsgiver og bedriftsråd.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for personlige oplysninger i skriftlige arbejdskontrakter, der skal finde generel anvendelse i bedriften, samt for udarbejdelse af overordnede vurderingsprincipper.
|
|
|
BetrVG § 95
Auswahlrichtlinien
(1) Richtlinien über die personelle Auswahl bei Einstellungen, Versetzungen, Umgruppierungen und Kündigungen bedürfen der Zustimmung des Betriebsrats. Kommt eine Einigung über die Richtlinien oder ihren Inhalt nicht zustande, so entscheidet auf Antrag des Arbeitgebers die Einigungsstelle. Der Spruch der Einigungsstelle ersetzt die Einigung zwischen Arbeitgeber und Betriebsrat.
(2) In Betrieben mit mehr als 500 Arbeitnehmern kann der Betriebsrat die Aufstellung von Richtlinien über die bei Maßnahmen des Absatzes 1 Satz 1 zu beachtenden fachlichen und persönlichen Voraussetzungen und sozialen Gesichtspunkte verlangen. Kommt eine Einigung über die Richtlinien oder ihren Inhalt nicht zustande, so entscheidet die Einigungsstelle. Der Spruch der Einigungsstelle ersetzt die Einigung zwischen Arbeitgeber und Betriebsrat.
(3) Versetzung im Sinne dieses Gesetzes ist die Zuweisung eines anderen Arbeitsbereichs, die voraussichtlich die Dauer von einem Monat überschreitet, oder die mit einer erheblichen Änderung der Umstände verbunden ist, unter denen die Arbeit zu leisten ist. Werden Arbeitnehmer nach der Eigenart ihres Arbeitsverhältnisses üblicherweise nicht ständig an einem bestimmten Arbeitsplatz beschäftigt, so gilt die Bestimmung des jeweiligen Arbeitsplatzes nicht als Versetzung.
...
|
|
§ 95
Retningslinier for udvælgelse
Stk. 1. Bedriftsrådet skal godkende retningslinierne for udvælgelse af medarbejdere ved ansættelse, forflyttelse, omgrupperinger og opsigelser. Såfremt der ikke kan opnås enighed om retningslinierne eller deres indhold, træffer bedriftsnævnet afgørelse efter anmodning fra arbejdsgiver. Bedriftsnævnets afgørelse erstatter enighed mellem arbejdsgiver og bedriftsråd.
Stk. 2. I bedrifter med over 500 medarbejdere kan bedriftsrådet kræve udarbejdet retningslinier for de saglige og personrelaterede vilkår samt de sociale forhold, der skal tages i betragtning i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger som nævnt under stk. 1, 1. sætning. Såfremt der ikke kan opnås enighed om retningslinierne eller deres indhold, træffer bedriftsnævnet afgørelse. Bedriftsnævnets afgørelse erstatter enighed mellem arbejdsgiver og bedriftsråd.
Stk. 3. Ved forflyttelse i denne lovs forstand forstås overførsel til et andet arbejdsområde i en periode, som forventes at overstige en måned, eller er forbundet med en væsentlig ændring af de omstændigheder, under hvilke arbejdet skal udføres. Såfremt medarbejdere i medfør af deres ansættelsesforholds særegenhed sædvanligvis ikke beskæftiges på en bestemt arbejdsplads, anses beskæftigelse ved den respektive arbejdsplads ikke for forflyttelse.
...
|
|
|
BetrVG § 99
Mitbestimmung bei personellen Einzelmaßnahmen
(1) In Unternehmen mit in der Regel mehr als zwanzig wahlberechtigten Arbeitnehmern hat der Arbeitgeber den Betriebsrat vor jeder Einstellung, Eingruppierung, Umgruppierung und Versetzung zu unterrichten, ihm die erforderlichen Bewerbungsunterlagen vorzulegen und Auskunft über die Person der Beteiligten zu geben; er hat dem Betriebsrat unter Vorlage der erforderlichen Unterlagen Auskunft über die Auswirkungen der geplanten Maßnahme zu geben und die Zustimmung des Betriebsrats zu der geplanten Maßnahme einzuholen. Bei Einstellungen und Versetzungen hat der Arbeitgeber insbesondere den in Aussicht genommenen Arbeitsplatz und die vorgesehene Eingruppierung mitzuteilen. Die Mitglieder des Betriebsrats sind verpflichtet, über die ihnen im Rahmen der personellen Maßnahmen nach den Sätzen 1 und 2 bekanntgewordenen persönlichen Verhältnisse und Angelegenheiten der Arbeitnehmer, die ihrer Bedeutung oder ihrem Inhalt nach einer vertraulichen Behandlung bedürfen, Stillschweigen zu bewahren; § 79 Abs. 1 Satz 2 bis 4 gilt entsprechend.
(2) Der Betriebsrat kann die Zustimmung verweigern, wenn
1. die personelle Maßnahme gegen ein Gesetz, eine Verordnung, eine Unfallverhütungsvorschrift oder gegen eine Bestimmung in einem Tarifvertrag oder in einer Betriebsvereinbarung oder gegen eine gerichtliche Entscheidung oder eine behördliche Anordnung verstoßen würde,
2. die personelle Maßnahme gegen eine Richtlinie nach § 95 verstoßen würde,
3. die durch Tatsachen begründete Besorgnis besteht, daß infolge der personellen Maßnahme im Betrieb beschäftigte Arbeitnehmer gekündigt werden oder sonstige Nachteile erleiden, ohne daß dies aus betrieblichen oder persönlichen Gründen gerechtfertigt ist; als Nachteil gilt bei unbefristeter Einstellung auch die Nichtberücksichtigung eines gleich geeigneten befristet Beschäftigten,
4. der betroffene Arbeitnehmer durch die personelle Maßnahme benachteiligt wird, ohne daß dies aus betrieblichen oder in der Person des Arbeitnehmers liegenden Gründen gerechtfertigt ist,
5. eine nach § 93 erforderliche Ausschreibung im Betrieb unterblieben ist oder
6. die durch Tatsachen begründete Besorgnis besteht, daß der für die personelle Maßnahme in Aussicht genommene Bewerber oder Arbeitnehmer den Betriebsfrieden durch gesetzwidriges Verhalten oder durch grobe Verletzung der in § 75 Abs. 1 enthaltenen Grundsätze, insbesondere durch rassistische oder fremdenfeindliche Betätigung, stören werde.
(3) Verweigert der Betriebsrat seine Zustimmung, so hat er dies unter Angabe von Gründen innerhalb einer Woche nach Unterrichtung durch den Arbeitgeber diesem schriftlich mitzuteilen. Teilt der Betriebsrat dem Arbeitgeber die Verweigerung seiner Zustimmung nicht innerhalb der Frist schriftlich mit, so gilt die Zustimmung als erteilt.
(4) Verweigert der Betriebsrat seine Zustimmung, so kann der Arbeitgeber beim Arbeitsgericht beantragen, die Zustimmung zu ersetzen.
|
|
§ 99
Medbestemmelse i forbindelse med individuelle foranstaltninger
Stk. 1. I virksomheder, der i reglen beskæftiger over 20 valgberettigede medarbejdere, skal arbejdsgiver informere bedriftsrådet forinden enhver nyansættelse, indgruppering, omgruppering og forflyttelse, herunder forelægge de fornødne ansøgningsbilag og informere om de pågældende personers identitet og forhold; arbejdsgiver skal fremlægge fornøden dokumentation for bedriftsrådet og informere om konsekvenserne af den påtænkte foranstaltning og indhente bedriftsrådets samtykke til gennemførelse af den påtænkte foranstaltning. Ved nyansættelse og forflyttelse skal arbejdsgiver særligt give meddelelse om den berørte arbejdsplads og den påtænkte indgruppering. Medlemmerne af bedriftsrådet har tavshedspligt om de af medarbejdernes personlige forhold og anliggender, der kommer til deres kendskab indenfor rammerne af behandlingen af de individuelle foranstaltninger nævnt under 1. og 2. sætning ovenfor, for såvidt disse oplysninger i medfør af deres betydning eller indhold kræver fortrolig behandling; § 79 stk. 1, 2.-4. sætning gælder tilsvarende.
Stk. 2. Bedriftsrådet kan nægte samtykke, hvis
1. de individuelle foranstaltninger strider mod en lov, en forordning, en bestemmelse om forebyggelse af ulykker eller mod en bestemmelse i en overenskomst eller en bedriftsaftale eller mod en retsafgørelse eller en myndigheds forskrift,
2. den individuelle foranstaltning strider mod en retningslinie i medfør af § 95,
3. der foreligger en faktisk begrundet formodning om, at medarbejdere beskæftiget i bedriften ville blive opsagt eller lide anden ulempe som følge af den individuelle foranstaltning, uden at dette er begrundet i bedriftens eller personlige forhold; som ulempe anses ved tidsubegrænsede ansættelsesforhold endvidere, at der ikke er taget hensyn til en lige kvalificeret medarbejder i et tidsbegrænset ansættelsesforhold,
4. den pågældende medarbejder ville lide ulempe som følge af den individuelle foranstaltning, uden at dette er begrundet i bedriftens eller personlige forhold,
5. et i henhold til § 93 påkrævet stillingsopslag i bedriften ikke er foretaget, eller
6. der foreligger en faktisk begrundet formodning om, at den ansøger eller medarbejder, for hvem den individuelle foranstaltning skal finde anvendelse, på grund af lovstridig adfærd eller ved grov overtrædelse af de i § 75 stk. 1 nævnte principper, herunder især gennem racistiske eller fremmedfjendske aktiviteter, vil gribe forstyrrende ind i bedriftens gode arbejdsklima.
Stk. 3. Såfremt bedriftsrådet nægter samtykke, skal dette meddeles arbejdsgiver skriftligt og begrundet inden en uge efter arbejdsgivers meddelelse. Har bedriftsrådet ikke skriftligt nægtet samtykke over for arbejdsgiver inden fristens udløb, anses samtykke for givet.
Stk. 4. Såfremt bedriftsrådet nægter samtykke, kan arbejdsgiver for arbejdsretten begære bedriftsrådets samtykke erstattet af retslig afgørelse.
|
|
|
BetrVG § 100
Vorläufige personelle Maßnahmen
(1) Der Arbeitgeber kann, wenn dies aus sachlichen Gründen dringend erforderlich ist, die personelle Maßnahme im Sinne des § 99 Abs. 1 Satz 1 vorläufig durchführen, bevor der Betriebsrat sich geäußert oder wenn er die Zustimmung verweigert hat. Der Arbeitgeber hat den Arbeitnehmer über die Sach- und Rechtslage aufzuklären.
(2) Der Arbeitgeber hat den Betriebsrat unverzüglich von der vorläufigen personellen Maßnahme zu unterrichten. Bestreitet der Betriebsrat, daß die Maßnahme aus sachlichen Gründen dringend erforderlich ist, so hat er dies dem Arbeitgeber unverzüglich mitzuteilen. In diesem Fall darf der Arbeitgeber die vorläufige personelle Maßnahme nur aufrechterhalten, wenn er innerhalb von drei Tagen beim Arbeitsgericht die Ersetzung der Zustimmung des Betriebsrats und die Feststellung beantragt, daß die Maßnahme aus sachlichen Gründen dringend erforderlich war.
(3) Lehnt das Gericht durch rechtskräftige Entscheidung die Ersetzung der Zustimmung des Betriebsrats ab oder stellt es rechtskräftig fest, daß offensichtlich die Maßnahme aus sachlichen Gründen nicht dringend erforderlich war, so endet die vorläufige personelle Maßnahme mit Ablauf von zwei Wochen nach Rechtskraft der Entscheidung. Von diesem Zeitpunkt an darf die personelle Maßnahme nicht aufrechterhalten werden.
|
|
§ 100
Midlertidige individuelle foranstaltninger
Stk. 1. Arbejdsgiver kan midlertidigt gennemføre den individuelle foranstaltning i § 99 stk. 1, 1. sætnings forstand inden bedriftsrådet har udtalt sig eller hvis det har nægtet samtykke, såfremt det af saglige grunde er uopsætteligt. Arbejdsgiver er forpligtet til at informere medarbejderen om forholdet og hans retsstilling.
Stk. 2. Arbejdsgiver skal omgående informere bedriftsrådet om den midlertidige individuelle foranstaltning. Såfremt bedriftsrådet bestrider, at foranstaltningen er uopsættelig af saglig grund, skal det omgående meddele arbejdsgiver dette. I dette tilfælde kan arbejdsgiver kun da fortsætte den midlertidige individuelle foranstaltning, hvis han senest inden tre dage for arbejdsretten begærer bedriftsrådets samtykke erstattet ved retsafgørelse og kendelse for, at foranstaltningen var uopsættelig af saglige grunde.
Stk. 3. Afviser retten ved endelig afgørelse at erstatte bedriftsrådets samtykke ved retsafgørelse eller afgør retten endeligt, at foranstaltningen åbenbart ikke var uopsættelig af saglige grunde, ophører den individuelle foranstaltning efter udløbet af to uger efter rettens endelige afgørelse. Fra dette tidspunkt at regne er det ikke tilladt at fortsætte den individuelle foranstaltning.
|
|
|
BetrVG § 101
Zwangsgeld
Führt der Arbeitgeber eine personelle Maßnahme im Sinne des § 99 Abs. 1 Satz 1 ohne Zustimmung des Betriebsrats durch oder hält er eine vorläufige personelle Maßnahme entgegen § 100 Abs. 2 Satz 3 oder Abs. 3 aufrecht, so kann der Betriebsrat beim Arbeitsgericht beantragen, dem Arbeitgeber aufzugeben, die personelle Maßnahme aufzuheben. Hebt der Arbeitgeber entgegen einer rechtskräftigen gerichtlichen Entscheidung die personelle Maßnahme nicht auf, so ist auf Antrag des Betriebsrats vom Arbeitsgericht zu erkennen, daß der Arbeitgeber zur Aufhebung der Maßnahme durch Zwangsgeld anzuhalten sei. Das Höchstmaß des Zwangsgeldes beträgt für jeden Tag der Zuwiderhandlung 500 Deutsche Mark.
|
|
§ 101
Tvangsbøder
Såfremt arbejdsgiver gennemfører en individuel foranstaltning i § 99 stk. 1, 1. sætnings forstand uden bedriftsrådets samtykke, eller opretholder og fortsætter han en midlertidig individuel foranstaltning i modstrid med § 100 stk. 2, 3. sætning eller stk. 3, kan bedriftsrådet for arbejdsretten begære, at det pålægges arbejdsgiver at ophæve den individuelle foranstaltning. Såfremt arbejdsgiver i modstrid med en endelig retsafgørelse ikke ophæver den individuelle foranstaltning, kan bedriftsrådet for arbejdsretten begære arbejdsgiver idømt tvangsbøder, indtil foranstaltningen er ophævet. Tvangsbøden andrager højst DEM 500 for hver dag overtrædelsen fortsættes.
|
|
|
BetrVG § 102
Mitbestimmung bei Kündigungen
(1) Der Betriebsrat ist vor jeder Kündigung zu hören. Der Arbeitgeber hat ihm die Gründe für die Kündigung mitzuteilen. Eine ohne Anhörung des Betriebsrats ausgesprochene Kündigung ist unwirksam.
(2) Hat der Betriebsrat gegen eine ordentliche Kündigung Bedenken, so hat er diese unter Angabe der Gründe dem Arbeitgeber spätestens innerhalb einer Woche schriftlich mitzuteilen. Äußert er sich innerhalb dieser Frist nicht, gilt seine Zustimmung zur Kündigung als erteilt. Hat der Betriebsrat gegen eine außerordentliche Kündigung Bedenken, so hat er diese unter Angabe der Gründe dem Arbeitgeber unverzüglich, spätestens jedoch innerhalb von drei Tagen, schriftlich mitzuteilen. Der Betriebsrat soll, soweit dies erforderlich erscheint, vor seiner Stellungnahme den betroffenen Arbeitnehmer hören. § 99 Abs. 1 Satz 3 gilt entsprechend.
(3) Der Betriebsrat kann innerhalb der Frist des Absatzes 2 Satz 1 der ordentlichen Kündigung widersprechen, wenn
1. der Arbeitgeber bei der Auswahl des zu kündigenden Arbeitnehmers soziale Gesichtspunkte nicht oder nicht ausreichend berücksichtigt hat,
2. die Kündigung gegen eine Richtlinie nach § 95 verstößt,
3. der zu kündigende Arbeitnehmer an einem anderen Arbeitsplatz im selben Betrieb oder in einem anderen Betrieb des Unternehmens weiterbeschäftigt werden kann,
4. die Weiterbeschäftigung des Arbeitnehmers nach zumutbaren Umschulungs- oder Fortbildungsmaßnahmen möglich ist oder
5. eine Weiterbeschäftigung des Arbeitnehmers unter geänderten Vertragsbedingungen möglich ist und der Arbeitnehmer sein Einverständnis hiermit erklärt hat.
(4) Kündigt der Arbeitgeber, obwohl der Betriebsrat nach Absatz 3 der Kündigung widersprochen hat, so hat er dem Arbeitnehmer mit der Kündigung eine Abschrift der Stellungnahme des Betriebsrats zuzuleiten.
(5) Hat der Betriebsrat einer ordentlichen Kündigung frist- und ordnungsgemäß widersprochen, und hat der Arbeitnehmer nach dem Kündigungsschutzgesetz Klage auf Feststellung erhoben, daß das Arbeitsverhältnis durch die Kündigung nicht aufgelöst ist, so muß der Arbeitgeber auf Verlangen des Arbeitnehmers diesen nach Ablauf der Kündigungsfrist bis zum rechtskräftigen Abschluß des Rechtsstreits bei unveränderten Arbeitsbedingungen weiterbeschäftigen. Auf Antrag des Arbeitgebers kann das Gericht ihn durch einstweilige Verfügung von der Verpflichtung zur Weiterbeschäftigung nach Satz 1 entbinden, wenn
1. die Klage des Arbeitnehmers keine hinreichende Aussicht auf Erfolg bietet oder mutwillig erscheint oder
2. die Weiterbeschäftigung des Arbeitnehmers zu einer unzumutbaren wirtschaftlichen Belastung des Arbeitgebers führen würde oder
3. der Widerspruch des Betriebsrats offensichtlich unbegründet war.
(6) Arbeitgeber und Betriebsrat können vereinbaren, daß Kündigungen der Zustimmung des Betriebsrats bedürfen und daß bei Meinungsverschiedenheiten über die Berechtigung der Nichterteilung der Zustimmung die Einigungsstelle entscheidet.
(7) Die Vorschriften über die Beteiligung des Betriebsrats nach dem Kündigungsschutzgesetz bleiben unberührt.
...
|
|
§ 102
Medbestemmelse ved opsigelse
Stk. 1. Bedriftsrådet skal høres før enhver opsigelse. Arbejdsgiver skal meddele bedriftsrådet opsigelsesgrundene. En opsigelse uden forudgående høring af bedriftsrådet er ugyldig.
Stk. 2. Hvis bedriftsrådet har noget at indvende mod en regulær opsigelse, skal dette meddeles arbejdsgiver skriftligt og begrundet senest inden en uge. Udtaler bedriftsrådet sig ikke inden udløbet af denne frist, anses det for at have givet sit samtykke til opsigelsen. Hvis bedriftsrådet har noget at indvende mod en opsigelse af særlig grund, skal det skriftligt og med angivelse af begrundelser omgående meddele arbejdsgiver dette, dog senest inden tre dage. Bedriftsrådet skal høre den pågældende medarbejder inden sin stillingtagen, for såvidt det anses for påkrævet. § 99 stk. 1, 3. sætning gælder tilsvarende.
Stk. 3. Bedriftsrådet kan inden udløbet af fristen i stk. 2, 1. sætning gøre indsigelse mod den regulære opsigelse, hvis
1. arbejdsgiver ved udvælgelsen af den medarbejder, der skal opsiges, ikke eller ikke i tilstrækkeligt omfang har taget hensyn til de sociale forhold,
2. opsigelsen strider imod en retningslinie i henhold til § 95,
3. den medarbejder, der skal opsiges, ville kunne beskæftiges på en anden arbejdsplads i samme bedrift eller i en anden bedrift i virksomheden,
4. medarbejderen ville med en rimelig omskolings- eller efteruddannelsesindsats fortsat kunne beskæftiges, eller
5. en fortsat beskæftigelse af medarbejderen er mulig på ændrede kontraktsvilkår, hvilket medarbejderen har accepteret.
Stk. 4. Hvis arbejdsgiver opsiger på trods af bedriftsrådets indsigelse mod opsigelsen i henhold til stk. 3, skal han fremsende kopi af bedriftsrådets stillingtagen til medarbejderen sammen med opsigelsen.
Stk. 5. Hvis bedriftsrådet har gjort indsigelse mod en regulær opsigelse og overholdt formkrav og frister, og medarbejderen derefter i henhold til Kündigungsschutzgesetz (lov om beskyttelse mod uberettiget opsigelse) har anlagt sag til fastsættelse af ansættelsesforholdet fortsatte beståen på trods af opsigelsen, skal arbejdsgiver på medarbejderens forlangende fortsat og på uforandrede arbejdsvilkår beskæftige denne efter udløbet af opsigelsesfristen, indtil der er faldet endelig dom i retssagen. Arbejdsgiver kan begære at retten ved fogedforbud fritager ham fra forpligtelsen til fortsat beskæftigelse af medarbejderen i henhold til 1. sætning, under forudsætning af at
1. medarbejderens søgsmål ikke har tilstrækkelig udsigt til at få medhold eller forekommer vilkårlig eller
2. en fortsat beskæftigelse af medarbejderen ville betyde en urimelig økonomiske byrde for arbejdsgiver eller
3. bedriftsrådets indsigelse var åbenbart ubegrundet.
Stk 6. Arbejdsgiver og bedriftsråd kan aftale, at bedriftsrådet skal give samtykke til opsigelser og at bedriftsnævnet i tilfælde af uenighed træffer afgørelse om, hvorvidt nægtelse af samtykke er berettiget eller ej.
Stk. 7. Bestemmelserne om bedriftsrådets inddragelse i henhold til Kündigungsschutzgesetz (lov om beskyttelse mod uberettiget opsigelse) berøres ikke heraf.
...
|
|
|
BetrVG § 105
Leitende Angestellte
Eine beabsichtigte Einstellung oder personelle Veränderung eines in § 5 Abs. 3 genannten leitenden Angestellten ist dem Betriebsrat rechtzeitig mitzuteilen.
|
|
§ 105
Ledende medarbejdere
En planlagt nyansættelse af eller individuelle ændringer vedrørende en under § 5 stk. 3 nævnt ledende medarbejder skal rettidigt meddeles bedriftsrådet.
|
|
|
BetrVG § 106
Wirtschaftsausschuß
(1) In allen Unternehmen mit in der Regel mehr als einhundert ständig beschäftigten Arbeitnehmern ist ein Wirtschaftsausschuß zu bilden. Der Wirtschaftsausschuß hat die Aufgabe, wirtschaftliche Angelegenheiten mit dem Unternehmer zu beraten und den Betriebsrat zu unterrichten.
(2) Der Unternehmer hat den Wirtschaftsausschuß rechtzeitig und umfassend über die wirtschaftlichen Angelegenheiten des Unternehmens unter Vorlage der erforderlichen Unterlagen zu unterrichten, soweit dadurch nicht die Betriebs- und Geschäftsgeheimnisse des Unternehmens gefährdet werden, sowie die sich daraus ergebenden Auswirkungen auf die Personalplanung darzustellen.
(3) Zu den wirtschaftlichen Angelegenheiten im Sinne dieser Vorschrift gehören insbesondere
1. die wirtschaftliche und finanzielle Lage des Unternehmens;
2. die Produktions- und Absatzlage;
3. das Produktions- und Investitionsprogramm;
4. Rationalisierungsvorhaben;
5. Fabrikations- und Arbeitsmethoden, insbesondere die Einführung neuer Arbeitsmethoden;
5a. Fragen des betrieblichen Umweltschutzes;
6. die Einschränkung oder Stillegung von Betrieben oder von Betriebsteilen;
7. die Verlegung von Betrieben oder Betriebsteilen;
8. der Zusammenschluß oder die Spaltung von Unternehmen oder Betrieben;
9. die Änderung der Betriebsorganisation oder des Betriebszwecks sowie
10. sonstige Vorgänge und Vorhaben, welche die Interessen der Arbeitnehmer des Unternehmens wesentlich berühren können.
...
|
|
§ 106
Erhvervsudvalg
Stk. 1. I enhver virksomhed, som i reglen varigt beskæftiger over 100 medarbejdere skal der nedsættes et erhvervsudvalg. Erhvervsudvalget har til opgave at drøfte erhvervsmæssige anliggender med ledelsen og at informere bedriftsrådet herom.
Stk. 2. Ledelsen skal informere erhvervsudvalget rettidigt og grundigt om virksomhedens økonomiske og erhvervsmæssige forhold og fremlægge den fornødne dokumentation, for såvidt dette ikke er til fare for virksomhedens drifts- og forretningshemmeligheder, samt orientere om de heraf følgende konsekvenser for personaleplanlægningen.
Stk. 3. Til erhvervsmæssige anliggender i denne bestemmelses forstand henregnes især:
1. virksomhedens økonomiske og finansielle situation,
2. produktions- og afsætningssituationen,
3. produktions- og investeringsprogrammet,
4. påtænkte rationaliseringstiltag,
5. fabrikations- og arbejdsmetoder, herunder især indførelse af nye arbejdsmetoder,
5a. spørgsmål vedrørende bedriftens arbejdsmiljø,
6. nedskæring eller lukning af bedrifter eller dele heraf,
7. flytning af bedrifter eller dele heraf,
8. sammenlægning eller opdeling af virksomheder eller bedrifter,
9. ændring af bedriftens organisation eller nede formål, samt
10. andre forhold og påtænkte foranstaltninger, som på væsentlig måde kan berøre medarbejderinteresser i virksomheden.
...
|
|
|
BetrVG § 111
Betriebsänderungen
In Unternehmen mit in der Regel mehr als zwanzig wahlberechtigten Arbeitnehmern hat der Unternehmer den Betriebsrat über geplante Betriebsänderungen, die wesentliche Nachteile für die Belegschaft oder erhebliche Teile der Belegschaft zur Folge haben können, rechtzeitig und umfassend zu unterrichten und die geplanten Betriebsänderungen mit dem Betriebsrat zu beraten. Der Betriebsrat kann in Unternehmen mit mehr als 300 Arbeitnehmern zu seiner Unterstützung einen Berater hinzuziehen; § 80 Abs. 4 gilt entsprechend; im Übrigen bleibt § 80 Abs. 3 unberührt. Als Betriebsänderungen im Sinne des Satzes 1 gelten
1. Einschränkung und Stillegung des ganzen Betriebs oder von wesentlichen Betriebsteilen,
2. Verlegung des ganzen Betriebs oder von wesentlichen Betriebsteilen,
3. Zusammenschluß mit anderen Betrieben oder die Spaltung von Betrieben,
4. grundlegende Änderungen der Betriebsorganisation, des Betriebszwecks oder der Betriebsanlagen,
5. Einführung grundlegend neuer Arbeitsmethoden und Fertigungsverfahren.
|
|
§ 111
Ændringer i bedriften
I virksomheder, hvor der i reglen varigt beskæftiges over 20 valgberettigede medarbejdere, skal ledelsen rettidigt og grundigt informere bedriftsrådet om planlagte ændringer i bedriften, som kan medføre væsentlig ulempe for medarbejderne eller en væsentlig del af medarbejderne, samt drøfte de planlagte ændringer i bedriften med bedriftsrådet. I virksomheder med over 300 medarbejdere kan bedriftsrådet gøre brug af en ekstern rådgiver; §80 stk. 4 gælder tilsvarende; i øvrigt berøres §80 stk. 3 ikke heraf. Som ændringer i bedriften i første. sætnings forstand gælder:
1. Nedskæring og lukning af hele bedriften eller væsentlige dele af bedriften,
2. Flytning af hele bedriften eller væsentlige dele heraf,
3. Sammenlægning med andre bedrifter eller opdeling af bedriften,
4. Principielle ændringer i bedriftens organisation, formål eller produktionsanlæg,
5. Indførelse af principielt nye arbejds- og fremstillingsmetoder.
|
|
|
BetrVG § 112
Interessenausgleich über die Betriebsänderung, Sozialplan
(1) Kommt zwischen Unternehmer und Betriebsrat ein Interessenausgleich über die geplante Betriebsänderung zustande, so ist dieser schriftlich niederzulegen und vom Unternehmer und Betriebsrat zu unterschreiben. Das gleiche gilt für eine Einigung über den Ausgleich oder die Milderung der wirtschaftlichen Nachteile, die den Arbeitnehmern infolge der geplanten Betriebsänderung entstehen (Sozialplan). Der Sozialplan hat die Wirkung einer Betriebsvereinbarung. § 77 Abs. 3 ist auf den Sozialplan nicht anzuwenden.
(2) Kommt ein Interessenausgleich über die geplante Betriebsänderung oder eine Einigung über den Sozialplan nicht zustande, so können der Unternehmer oder der Betriebsrat den Präsidenten des Landesarbeitsamtes um Vermittlung ersuchen. Geschieht dies nicht oder bleibt der Vermittlungsversuch ergebnislos, so können der Unternehmer oder der Betriebsrat die Einigungsstelle anrufen. Auf Ersuchen des Vorsitzenden der Einigungsstelle nimmt der Präsident des Landesarbeitsamtes an der Verhandlung teil.
(3) Unternehmer und Betriebsrat sollen der Einigungsstelle Vorschläge zur Beilegung der Meinungsverschiedenheiten über den Interessenausgleich und den Sozialplan machen. Die Einigungsstelle hat eine Einigung der Parteien zu versuchen. Kommt eine Einigung z | |